Sakkaki ( Uzb. Sakkokiy ; persisk سكاكى ) er en usbekisk digter fra første halvdel af det 15. århundrede [1] .
Årene for Sakkakis liv kendes ikke med sikkerhed [1] . Han blev født, formodentlig, i den sidste fjerdedel af det XIV århundrede [2] . Det er kendt, at han boede og arbejdede i Samarkand under Khalil-Sultans (1405-1409) og Ulugbeks (1409-1449) regeringstid. Alisher Navoi , som besøgte Samarkand i 1467, mødte ikke Saqqaqi, hvoraf det kan udledes, at han allerede var død på det tidspunkt. Omtrent årene for hans død kan også fastslås på baggrund af, at navnene på Shahrukh og Ulugbek er nævnt i hans værker, men navnene på Abdullatif og Hussein Baykara er fraværende [2] .
Hovedgenren i Saqqaqis arbejde var ghazal . Han sang om kvindelig skønhed ved hjælp af det traditionelle orientalske system af metaforer . I overensstemmelse med traditionerne fra østlig poesi sammenligner han skønhedens lejr med cypres , platan , buksbom , pil , fyrretræ og andre slanke træer. Han sammenligner skønhedens krøller med hyacinter, med nat og med sorte etiopiere (habeshiere) [2] . Han fordømte også forskellige menneskelige laster, især træghed og uretfærdighed. Sakkaki spillede en vigtig rolle i udviklingen af usbekisk litteratur i første halvdel af det 15. århundrede [1] . Han er en af grundlæggerne af qasida- genren i usbekisk litteratur, hvor han hyldede sin tids store mennesker [3] . Navoi skrev om ham: " Sakkakis sødlydende beits er berømte i Samarkand " [4] .
Arkiverne fra Institut for Orientalske Studier ved Akademiet for Videnskaber i Usbekistan i Tasjkent indeholder de håndskrevne sofaer fra Sakkaki [1] (Inventar nr. 7685). En ufuldstændig kopi af Saccachi-sofaen findes i British Library (Inv. No. 2079). Tre håndskrevne gazeller af Saqqaqi kan findes i Istanbul Hagia Sophia Library (Inv. nr. 4757) [5] .