Rumkorff, Peter

Peter Rühmkorf ( tysk  Peter Rühmkorf ; 25. oktober 1929 , Dortmund  - 8. juni 2008 , Roseburg , Slesvig-Holsten ) er en af ​​efterkrigstidens mest berømte tyske digtere, essayister og parodister, en litteraturkritiker. Brugte pseudonymer: Lyng, Leo Doletzki, Leslie Meier, Johannes Fontara (med Werner Riegel), John Frieder, Hans-Werner Weber, Harry Flieder, Hans Hingst.

Biografi

P. Ruemkorf var uægte søn af præstens datter, lærerinde Elisabeth Ruemkorf. Han voksede op og dimitterede fra gymnasiet i byen Stade. I 1951-1957 studerede han pædagogik, tyskstudier, kunsthistorie og psykologi ved universitetet i Hamborg . I forbindelse med konflikten med lærerne blev han tvunget til at forlade universitetet uden at gennemføre kurset.

Engageret i selvudgivelse; Sammen med digteren og essayisten Werner Riegel trykte P. Rümkorf i 1951-1956 (indtil sidstnævntes død) på en hektograf det litterære tidsskrift Mellem krigene (Zwischen den Kriegen) , som blev en vigtig kritisk anmeldelse af efterkrigstiden. flere år. Rühmkorff var grundlæggeren og en af ​​hovedforfatterne af magasinet "Konkret" (senere - "Student Courier"), som blev talerøret for den unge progressive kreative intelligentsia i Tyskland. I 1958-1964 arbejdede forfatteren for forlaget Rowohlt (Rowohlt Verlag). Så er han freelanceskribent og digter bosat i Hamborg. Optræder ofte med sine digte og parodier på scenen, til akkompagnement af jazzmusik . I 1966 deltager P.Ryumkorf i Hamborg i et open-air show (Open-Air) kaldet Jazz and Poetry (Jazz und Lyrik) . Han modtog adskillige litterære priser og priser. Han forelæste som gæsteassistent ved en række universiteter i Europa og Amerika: i Austin (Texas, 1969-1970), Essen (1977), Warwick (1978), Frankfurt am Main og Hanover (1980), New Hampshire (1983) ), Paderborn (1985-1986). I 1960'erne optræder han også som dramatiker og skaber tre stykker. I 1988 deltog han i den internationale udstilling af samtidskunst i Kassel documenta , samme år blev han vinder af Heinrich Heine-prisen i DDR's kulturministerium. I 1993 modtog han Georg Büchnerprisen . I 1999 modtog han en æresdoktorgrad i filosofi fra universitetet i Göttingen . I 2000 blev han tildelt Karl Zickmayer-medaljen.

P. Ryumkorf var medlem af en række tyske akademier: Berlins kunstakademi, det tyske akademi for sprog og litteratur i Darmstadt, det frie kunstakademi i Hamborg; medlem af den tyske PEN -  klub.

Siden 1964 var han gift med psykolog Eva-Maria Tietze, som senere havde en ministerpost i Slesvig-Holstens regering.

Døde af kræft. Han blev begravet på en kirkegård i Hamburg-distriktet Altona .

Kreativitet

Siden 1950'erne har P. Ruemkorf været kendt for sine værker inden for litteraturkritikken, hvor han undersøger den moderne litteraturs problemer, primært poesien, samt kultur- og samfundslivet. Hans skrifter er polemiske, vittige og omhyggeligt argumenterede, essays og offentlige taler præsenterer forfatteren som arving til oplysningstiden , en kæmper for den omfattende udvikling af moderne poesi og samtidig for at løse politiske spørgsmål, især for rettighederne for person i det post-nazistiske Tyskland. P.Ryumkorf forsøger at legemliggøre principperne i hans kritiske værker i poetiske værker. Han fungerer som den kreative arvtager af G. Heine som tekstforfatter, han demonstrerer kunstnerisk beherskelse af sproget, skaber uventede rim, skinner med vid og tankespil. I pressen får digteren tilnavnene "jolly Enlightener" og "Folk Song Artist", som fortæller læseren "oplyste fortællinger" om moderniteten.

Kompositioner

• Zwischen den Kriegen (Between the wars) , Zs., 1952-1956: talrige artikler under forskellige pseudonymer.
• (sammen med V.Riegel): Heiße Lyrik (Hot lyrics) . Limes, Wiesbaden 1956.
• Irdisches Vergnügen in g. Fünfzig Gedichte (Jordiske fornøjelser i 50 vers) . Rowohlt, Hamborg 1959.
• Wolfgang Borchert. Biografi (Wolfgang Borchert. Biografi) . Rowohlt, Hamborg 1961.
• Kunststucke. Fünfzig Gedichte nebst einer Anleitung zum Widerspruch (Mesterværker. 50 vers og en vejledning til indvendingen) . Rowohlt, Hamborg 1962.
• Uber das Volksvermögen. Exkurse in den literarischen Untergrund (Om folkets rigdom. En udflugt i den litterære undergrund) . Rowohlt og Reinbek 1967
• Var heist hier Volsinii? Bewegte Szenen aus dem klassischen Wirtschaftsleben (Hvad hedder Wolsinii nu? Rørende scener fra det klassiske økonomiske liv) . Rowohlt, Reinbek 1969 (skuespil)
• Die Jahre die ihr kennt. Anfälle und Erinnerungen (Årene du kender. Indsigt og minder) . Rowohlt, Reinbek 1972.
• Lombard Gibt den Letzten. Ein Schauspiel (Panthuset giver det sidste. Et spil ). Wagenbach, Berlin 1972.
• Die Handwerker kommen. Ein Familiendrama (Handværkere kommer. Familiedrama) . Wagenbach, Berlin 1974.
• Walther von der Vogelweide, Klopstock und ich (Walther von der Vogelweide, Klopstock og I) . Rowohlt, Reinbek 1975.
• Phoenix - voran! Gedichte (Phoenix - frem! Digte) . pawelpan, Dreieich 1977.
• Strömungslehre I. Poesie (Grundlæggende lære I. Poesi) . Rowohlt, Reinbek 1978.
• Haltbar bis Ende 1999 (Korteret 1999. Poesi) . Gedichte. Rowohlt, Reinbek 1979.
• Auf Wiedersehen i Kenilworth. Ein Märchen in dreizehn Kapiteln (Vi ses på Kenilworth. En fortælling i 13 kapitler) . Fischer, Frankfurt am Main 1980.
• Jeg er Fahrtwind. Gedichte und Geschichte (Med god vind. Digte og historie) . Bertelsmann, Berlin 1980.
• agar agar-zaurzaurim. Zur Naturgeschichte des Reims und der menschlichen Anklangsnerven (Agar agar - caurzarium. Mod en naturhistorie af rim og menneskelige konsonantnerver) . Rowohlt, Reinbek 1981
• Kleine Fleckenkunde (lille pletterlære) . Haffmans, Zürich 1982.
• Der Hüter des Misthaufens. Aufgeklärte Märchen (Møgbakkens vogter. Et eventyr for de oplyste) . Rowohlt, Reinbek 1983.
• Blaubarts letzte Reise. Ein Marchen. (The Last Voyage of Bluebeard. Tale) pawel pan, Dreieich 1983.
• Bleib erschütterbar und widersteh. Aufsätze - Reden - Selbstgespräche (Forbliv i stand til følelsesmæssige omvæltninger og modstand mod dem. Udsagn - taler - samtaler med dig selv) . Rowohlt, Reinbek 1984.
• Mein Lesebuch (Min skrivebordsbog) . Fischer, Frankfurt am Main 1986.
• Außer der Liebe nichts. Liebesgedichte (Intet andet end kærlighed. Lyriske digte) . Rowohlt, Reinbek 1986.
• Dintemann og Schindemann. Aufgeklärte Marchen. (Dintemann og Schindemann. Et eventyr for de oplyste) Reclam, Leipzig 1986.
• Selbstredend und selbstreimend. Gedichte - Gedanken - Lichtblicke (Samtaler og rimer med sig selv. Poesi-tanker-frisk look) . Reclam, Stuttgart 1987.
• Werner Riegel. “...beladen mit Sendung. Dichter und armes Schwein "(Werner Riegel. "...belastet med budskaber. Digter og stakkel") . Haffmans, Zürich 1988.
• Einmalig wie wir alle. (Unik som alle os andre) . Rowohlt, Reinbek 1989.
• Dreizehn deutsche Dichter (13 tyske digtere) . Rowohlt, Reinbek 1989.
• Selbst III/88. Aus der Fassung (jeg selv III/88. Ud over mig selv) . Haffmans, Zürich 1989.
• Komm raus! Gesänge, Märchen, Kunststücke (Kom ud! Sange, eventyr, skuespil) . Wagenbach, Berlin 1992.
• Deutschland, ein Lügenmärchen (Tyskland, falsk fortælling) . Wallstein, Göttingen 1993.
• Lass leuchten! Memoer, Märchen, TaBu, Gedichte, Selbstporträt mit und ohne Hut (Skin! Erindringer, eventyr, dagbøger, poesi, selvportræt med og uden hat) . Rowohlt, Reinbek 1993.
• Tabu I. Tagebücher 1989-1991 (Dagbøger I. 1989-1991) . Rowohlt, Reinbek 1995.
• Gedichte (digte) . Rowohlt, Reinbek 1996.
• Ich habe Lust, im weiten Feld… Betrachtungen einer abgeräumten Schachfigur (Jeg ville ønske i det fjerne felt... Udsigt over spærrede skakbrikker) . Wallstein, Göttingen 1996.
• Die Last, die Lust og die List. Aufgeklärte Märchen (Sværhedsgrad, fornøjelse og list. Eventyr for de oplyste) . Rowohlt, Reinbek 1996.
• Ein Buch der Freundschaft (Venskabsbogen) . Rommelskirchen, Remagen-Rolandseck 1996.
• Lethe mit Schuss. Gedichte (Sommer med fortsættelse. Poesi) . Suhrkamp, ​​Frankfurt am Main 1998.
• wenn - aber dann. Vorletzte Gedichte (Hvis - men da. Næstsidste Digte) . Rowohlt, Reinbek 1999.
• Von mir zu Euch für uns (Fra mig til dig for os) . Steidl, Göttingen 1999.
• Wo ich gelernt habe (Hvor jeg studerede) . Wallstein, Göttingen 1999.
• (med Horst Jansen): Mein lieber Freund und Kompanjung (Min kære ven og ledsager ). Jud, Hamborg 1999.
• (med Robert Gernhardt): In gemeinsamer Sache. Gedichte über Liebe und Tod, Natur und Kunst (Generelt. Digte om kærlighed, død, natur og kunst) . Haffmans, Zürich 2000.
• Das Lied der Deutschen (Tyskernes Sang) . Wallstein, Göttingen 2001.
• Funken fliegen zwischen Hut und Schuh. Lichtblicke, Schweifsterne, Donnerkeile (Gnister flyver mellem hat og sko. Bjælker, kometer, tordenskrald) . Deutsche Verlagsanstalt, München 2003.
• Tabu II. Tagebücher 1971-1972 (Dagbøger II. 1971-1972) . Rowohlt, Reinbek 2004.
• Wenn ich mal richtig ICH sag … . Ein Lese-Bilderbuch (Hvis jeg virkelig siger jeg … En bog at læse) . Steidl, Göttingen 2004.
• Aufwachen og Wiederfinden. Gedichte (Vågn op og find de fortabte. Poesi) . Insel, Frankfurt am Main 2007.
• Paradiesvogelschich. Gedichte (Kuld af en paradisfugl. Digte) . Rowohlt, Reinbek 2008.
• Der Kuss der Erkenntnis - Gedichte (Bekendelsens kys. Digte) . Reclam, Stuttgart 2011.
• In meinen Kopf passen viele Widersprüche - Über Kollegen (En masse modsætninger eksisterer side om side i mit hoved - om kolleger) . Wallstein, Göttingen 2012, ISBN 978-3-8353-1171-8 .

Samlinger

• Die Jahre die Ihr kennt. Anfälle und Erinnerungen. Arbejde 2 . Hrsg. af Wolfgang Rasch, 1999.
• Gedichte. Arbejde 1 . Hrsg. von Bernd Rauschenbach, 2000.
• Schachtelhalme. Schriften zur Poetik und Literatur. Arbejde 3 . Hrsg. von Hartmut Steinecke, 2001.
• Die Marchen. Arbejde 4 . Hrsg. von Heinrich Detering og S. Kerschbaumer, 2007.

Litteratur (valgt)

• Theodor Verweyen: Eine Theorie der Parodie. Am Beispiel Peter Ruhmkorfs. Fink, München 1973.
• Peter Bekes, Michael Bielefeld: Peter Rühmkorf. Beck udgave tekst + kritik, München 1982.
• Edith Ihekweazu: Peter Rühmkorf — Bibliografi. Essay zur Poetik. Frankfurt/Bern/New York 1984.
• Herbert Uerlings: Die Gedichte Peter Rühmkorfs. Subjektivität und Wirklichkeitserfahrung in der Lyrik. Bouvier, Bonn 1984.
• Sabine Brunner: Rühmkorfs Engagement für die Kunst. Die Blaue Eule, Essen 1985.
• Dieter Lamping, Stephan Speicher (red.): Peter Rühmkorf. Seine Lyrik im Urteil der Kritik. Bouvier, Bonn 1987.
• Heinz Ludwig Arnold (red.): Tekst + Kritik. Zeitschrift für Litteratur. Heft 97. Peter Rühmkorf . udgave tekst + kritik, München 1988.
• Manfred Durzak, Hartmut Steinecke (red.): Zwischen Freund Hein und Freund Heine: Peter Rühmkorf. Studien zu seinem Werk. Rowohlt, Reinbek 1989.

1. ↑ 1 2 Peter Rühmkorf // filmportal.de - 2005.
2. ↑ 1 2 Peter Rühmkorf // Brockhaus Encyclopedia  (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
3. ↑ Peter Rühmkorf // Kritisches Lexikon der Gegenwartsliteratur  (tysk) / Hrsg.: H. L. Arnold , H. Korte - 1978.
4. ↑ http://www.dw.de/empfindsamer-poet-peter-r%C3%BChmkorf-ist-tot/a-3399878-1