Rekombination (kemi)

Rekombination  er en proces, der er det omvendte af ionisering . Det består i indfangning af en fri elektron af en ion . Rekombination fører til et fald i ladningen af ​​ionen eller til transformationen af ​​ionen til et neutralt atom eller molekyle. Rekombinationen af ​​en elektron og et neutralt atom (molekyle) er også mulig, hvilket fører til dannelsen af ​​en negativ ion, og i mere sjældne tilfælde, rekombinationen af ​​en negativ ion med dannelsen af ​​en to- eller tredobbelt ladet negativ. ion. I stedet for en elektron kan i nogle tilfælde andre elementære partikler, såsom mesoner , virke og skabe mesoatomer eller mesomolecules. I de tidlige stadier af universets udvikling fandt en hydrogenrekombinationsreaktion sted - den såkaldte epoke for primær rekombination .

Også rekombination  er en proces, der er det modsatte af den homolytiske brydning af en kemisk binding . Rekombination er forbundet med dannelsen af ​​en almindelig kovalent binding på grund af socialiseringen af ​​uparrede elektroner, der tilhører forskellige partikler ( atomer , frie radikaler )

Eksempler på rekombination:

Rekombinationsreaktionen er meget eksoterm , karakteriseret ved en meget lille eller nul aktiveringsenergi . Derfor fortsætter sådanne reaktioner med deltagelse af en tredje neutral partikel, som bortfører reaktionens energi:

Matematisk beskrivelse

Rekombination i medier indeholdende heteropolære ioner er beskrevet med følgende formel:

her  er koncentrationen af ​​positive ioner,  er koncentrationen af ​​negative ioner og  er rekombinationskoefficienten. Rekombinationskoefficienten kaldes også Langevin-koefficienten efter den franske fysiker Paul Langevin .

Afledning af rekombinationskoefficienten ifølge Langevin

Overvej processen med rekombination af to ioner. For at rekombinationshandlingen kan finde sted, skal ionerne nærme sig hinanden i en afstand, der er mindre end Debye-radius . Efter at en ion nærmer sig en anden på sådan en afstand, vil energien af ​​termisk interaktion ikke være nok til at overvinde den elektriske kraft, der opstår mellem ionerne.

Lad os betragte en kugle med Debye-radius, i hvis centrum der er en positiv ion. Så kan antallet af negative ioner, der kommer ind i denne kugle pr. tidsenhed, findes ved hjælp af følgende formel:

Antallet af rekombinerede ioner kan opnås, hvis vi tager i betragtning, at alle ioner, der kommer ind i sfæren, rekombinerer med positive ioner, så vil dette blive skrevet ved hjælp af følgende formel:

Ved at sammenligne dette udtryk med rekombinationsloven får vi værdien for Langevin-koefficienten:

hvor  er mobiliteten.

Litteratur

Se også

Noter