| Opløsning 39 | |
|---|---|
| Indien (grøn) og Pakistan (orange) på kortet. | |
| Organ | FN's Sikkerhedsråd |
| datoen | 20. januar 1948 |
| Møde | nr. 230 |
| Koden | S/RES/39 |
| Stemme |
|
| Emne | Indo-pakistansk spørgsmål |
| Resultat | Modtaget |
| Sammensætning af Sikkerhedsrådet for 1948 | |
| faste medlemmer |
|
| ikke- faste medlemmer |
|
| Dokument | |
FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 39 , vedtaget den 20. januar 1948, tilbød sin bistand til en fredelig løsning af Kashmir-konflikten ved at oprette en kommission bestående af tre medlemmer: en der skal vælges af Indien, en der skal vælges af Pakistan og en tredje valgt af de to andre medlemmer af kommissionen. Kommissionen skulle skrive et kollektivt brev til Sikkerhedsrådet om, at en fremgangsmåde ville fremme freden i regionen.
Kommissionen skulle "undersøge fakta" og "følge anvisningerne" givet af Sikkerhedsrådet. De undersøgte påstande fremsat i Indien i deres brev af 1. januar 1948 vedrørende situationen i Jammu og Kashmir for at få en løsning. For det andet måtte de overveje, hvornår "Sikkerhedsrådet har ansvaret." Andre punkter rejst af Pakistan i sit indlæg af 15. januar 1948. De pakistanske beskyldninger var vidtspændende: at Indien forsøger at ophæve delingen af Indien, at det gennemfører en "folkedrab"-kampagne mod muslimer i det østlige Punjab, Delhi og andre områder, at det har tvangsmæssigt og ulovligt besat Junagad, at det har opnået annekteringen af Jammu og Kashmir gennem "svig og vold", at hun truer Pakistan med et direkte militærangreb.
Denne beslutning blev fremsat af Belgien i sin egenskab af formand for Rådet. Den var i høj grad påvirket af en særlig britisk delegation ledet af Commonwealth-sekretær Philip Noel-Baker, sendt til FN for at overveje Kashmir-striden [1] .Resolutionen blev vedtaget med ni stemmer, mens den ukrainske SSR og Sovjetunionen undlod at stemme. Den britiske delegation forsøgte også at overtale Indien til at acceptere en upartisk administration i Kashmir under FN-regi. Administrationen skulle ledes af en neutral formand, og Kashmir skulle være under fælles militær besættelse under kommando af en neutral FN-udnævnt øverstkommanderende. USA støttede ikke disse vidtrækkende forslag.
Den britiske delegation antog, at FN-kommissionen ville være underlagt Sikkerhedsrådet, mens det egentlige arbejde med at udarbejde en forlig ville blive udført i New York. På trods af situationens hastende karakter blev der derfor ikke taget skridt til at nedsætte en kommission, før Rådet vedtog resolution 47 i april 1948. Det tog yderligere 11 uger, før kommissionen kunne dannes og begynde at arbejde på det indiske subkontinent. Senere kritiserede FN-diplomat Josef Korbel forsinkelsen i dannelsen af FN-kommissionen. I løbet af vintermånederne svandt kampene ind til små træfninger, og efter hans opfattelse kan kommissionens ankomst, før kampene skærpede i sommermånederne, have haft en afdæmpende effekt. Da kommissionen til sidst begyndte at arbejde, var den politiske og militære situation helt anderledes end i januar-april 1948.
| FN's Sikkerhedsråds resolutioner vedtaget i 1948 | |
|---|---|