Wittig-reaktionen er en kemisk reaktion af aldehyder eller ketoner med phosphor -ylider (nogle gange kaldet "Wittig-reagenser"), som fører til dannelsen af alkener eller allener og triphenylphosphinoxid [1] [2] .
Reaktionen blev opdaget i 1954 af Georg Wittig . For opdagelsen af denne reaktion blev han tildelt Nobelprisen i kemi i 1979.
Wittig-reaktioner er meget brugt i organisk syntese for at opnå alkener [3] [4] [5] .
Wittig-reaktionen må ikke forveksles med Wittig-omlægningen .
Den nukleofile tilsætning af ylid 1 til carbonylforbindelsen producerer betain 3 , som på grund af fri rotation omkring C-C-bindingen kan omdannes til konformer 4 . Sidstnævnte er i stand til hurtigt og reversibelt at isomerisere og danne en fireleddet oxaphosphetanring (forbindelse 5) . Elimination af triphenylphosphinoxid 6 fører til dannelsen af Z-isomeren af målalkenen 7 .
Isomeriseringen af betain 4 til oxaphosphetan 5 er det hastighedsbegrænsende trin i reaktionen. Reaktionshastigheden af den nukleofile addition af et ylid til en carbonylforbindelse er meget afhængig af ylidets beskaffenhed. I tilfælde af et usubstitueret ylid (R 1 = H) forløber tilsætningen relativt hurtigt med langt de fleste aldehyder og ketoner . I tilfælde af "stabiliserede Wittig-reagenser" (R1 = elektrontiltrækkende gruppe) er hastigheden af nukleofil addition imidlertid signifikant reduceret, hvilket resulterer i et fald i reaktionshastigheden som helhed. Mængden af biproduktet i form af E-isomeren af alkenen stiger også. Derudover interagerer "stabiliserede Wittig-reagenser" praktisk talt ikke med sterisk hindrede aldehyder og ketoner.
Elimineringstrinnet med dannelsen af produktet forløber fra mellemproduktet og ikke fra den stabile isolerede forbindelse. Dette mellemprodukt dannes i in situ-reaktionen og nedbrydes spontant. Derfor er Wittig-reaktionen en anden olefineringsreaktion, men i modsætning til Julia- reaktionen eller Peterson-reaktionen forløber den i et trin og er derfor meget mere almindelig.
Wittig-reagenser fremstilles sædvanligvis ud fra de tilsvarende phosphoniumsalte , som igen dannes ved omsætning af triphenylphosphin med alkylhalogenider . Trialkylphosphoniumsaltet deprotoneres af stærke baser såsom n-butyllithium :
[Ph 3 P + CH 2 R] X - + C 4 H 9 Li → Ph 3 P \u003d CHR + LiX + C 4 H 10
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |