Pontoppidan, Henrik

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. august 2021; verifikation kræver 1 redigering .
Henrik Pontoppidan
datoer Henrik Pontoppidan

Foto fra 1917
Fødselsdato 24. juli 1857( 24-07-1857 )
Fødselssted Fredericia , Danmark
Dødsdato 21. august 1943 (86 år)( 21-08-1943 )
Et dødssted Charlottenlund (ved København ), Danmark
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse forfatter , romanforfatter , selvbiografi , digter
Genre prosa
Værkernes sprog dansk
Priser Nobelprisen i litteratur
Autograf
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Henrik (Henrik) Pontoppidan ( Dan. Henrik Pontoppidan ; 24. juli 1857  - 21. august 1943 ) - dansk romanforfatter, vinder af Nobelprisen i litteratur i 1917 "for en sand beskrivelse af det nutidige danske liv."

Biografi

Henrik Pontoppidan er født i Fredericia på den jyske halvø af en stor familie. Da Henrik var seks år gammel, flyttede hans forældre til det midtjyske, til Randers by . Forfatterens far var luthersk præst og kombinerede teologiens ideer og dansk nationalisme. Pontoppidan var selv mere støttende for sin mors demokratiske synspunkter.

Da Pontoppidan var seks år gammel, flyttede familien til Randers (den midterste del af Jylland), men et år senere var hele Jylland besat af østrigske tropper, hvilket begejstrede drengen meget.

Familien Pontoppidan levede ret beskedent, men havde samtidig ikke brug for midler. Pontoppidan havde selv en negativ holdning til småadelen og kapitalister og delte sympati for bønderne. Derfor besluttede han sig for at blive ingeniør og kom efter gymnasiet ind på Københavns Polytekniske Institut . I København besøgte han gallerier og museer, lyttede til foredrag om filosofiske emner, fulgte det politiske liv i landet. I 1877 rejste Pontoppidan gennem Schweiz. Alt dette tillod ham at tvivle på rigtigheden af ​​valget af specialitet, og han besluttede at blive forfatter.

I 1879 forlod han instituttet og blev lærer ved en bondeskole i Frerslev , åbnet af broderen Morten. Mens han arbejdede som lærer, læste han en masse filosofiske og litterære værker, blandt andet Kierkegaards, Nietzsches og Dostojevskijs værker.

I 1880 tjente han i hæren, og i 1881 giftede han sig med Mette Marie Hansen, en ung bondekone, som han mødte under undervisningen, de fik efterfølgende to børn. Samme år, 1881, fik han sin litterære debut - i ugebladet "Udeog Hjemme" udkom hans fortælling "Livets ende" ( Et Endeligt ). Fra den tid og frem til 1900 arbejdede han som journalist.

I 1882 blev skolen, hvor Pontoppidan arbejdede, lukket, og han anklagede hans bror for undergravende politiske aktiviteter, men Pontoppidan forlod ikke landsbyen, men begyndte at engagere sig helt i litterære aktiviteter. I 1884 forlod han alligevel landsbyen og rejste gennem Tyskland og Italien, og derefter slog han sig ned i København, hvor han begyndte at deltage i byens kulturliv.

Fra 1883 arbejdede han på en roman om religiøs rivalisering i de protestantiske strømninger i Danmark.

I 1892 blev Pontoppidan skilt fra sin første kone og giftede sig med Antoinette Kofud. Deres ægteskab var barnløst, hun døde i 1928.

Fra 1893 til 1894 arbejdede han på ottebindsromanen Lucky Per. Kritikere roste denne roman, hvor heltens problemer var en allegori for det danske samfunds problemer.

I 1917 delte Henryk Pontoppidan Nobelprisen med Karl Gjellerup, men selve prisoverrækkelsen blev ikke afholdt på grund af krigen .

I de næste 20 år fortsatte forfatteren med at arbejde og skabte sin biografi, bestående af fem bøger.

De sidste år af sit liv boede Pontoppidan i en forstad til København, hvor han døde den 21. august 1943.

Kreativitet

Pontoppidans første værk, Livets ende, udkom under forfatterens værnepligt i 1881, men et mere seriøst værk, Det forjættede land, udkom i 1891. Romanen fortæller om en præst, der efter at have slået sig ned i en landsby og giftet sig med en bondekone, er engageret i landbruget og samtidig med demokratiske holdninger forsøger at kæmpe for ligestilling i samfundet. Derved fejler han. Denne roman er et realistisk billede af livet for mennesker fra forskellige lag af det danske samfund i midten af ​​det nittende århundrede. Foruden denne roman har Pontoppidan siden 1883 udgivet en række fortællinger om livet i landsbyer og landsbyer, "Landbobilleder" (1883), "Fra hjem" (1887) og "Skyer" (1890).

I 1890'erne skrev Pontoppidan adskillige historier, der omhandlede psykologiske, etiske og moralske spørgsmål: Nattevagten (1894), Gamle Adam (1895) og Sangsangen (1896).

"Lykke Per" er en stor roman (otte bind) (1893-1904), der fortæller historien om en ung ingeniør Per Sidenius, der ligesom Pontoppidan selv voksede op i en præstefamilie og efter at have forladt forældrehjemmet går at studere i København. En ung provinsmand laver et ambitiøst kanal- og havneingeniørprojekt i sit hjemland Jylland og forsøger at finde en måde at bringe det ud i livet. På hans vej er der mange forhindringer over for store forretningsmænd og repræsentanter for intelligentsiaen. Men den største hindring for Pers lykke er ham selv. Dette er en storslået roman, der udspiller sig på en bred sociohistorisk baggrund, og fortæller om ungdommens håb og bitre skuffelser, om at finde sin plads i livet, om forholdet til Gud og familien, om ensomhed og at vende tilbage til rødderne.

Roman-krøniken "De dødes Rige" er det sidste af forfatterens tre hovedværker. Oprettet i 1912-1916. og bestående af fem bind præsenterer romanen et bredt samfundspanorama af Danmark uden at have en hovedperson. Alligevel er i centrum af romanen en radikal politiker, der ønsker at ændre og "vække" samfundet.

I de sidste 20 år af sit liv skabte forfatteren en selvbiografi i fem bind, bestående af bøgerne "Tenageårene", "Skindskifte", "Arv og pligt", "Familieliv" og "På vej til Mig selv".

Virker

Historiebøger:

Historie:

Romaner:

Selvbiografiske essays

På russisk

Noter

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis