| Sang om slaget ved Black River den 4. august 1855 | |
|---|---|
| Forfatteren af ordene "Sange ..." i 1856 | |
| Formen | sang |
| Nøgle | D-dur (indspillet af S. L. Tolstoy) |
| dato for oprettelse | 1855 |
| Dato for første udgivelse | 1857 (tekst) |
"Sang om slaget ved Chernaya-floden den 4. august 1855" [1] - en soldatsang til L. N. Tolstojs ord . I 1925 introducerede V. I. Sreznevsky den fælles betegnelse "Sevastopol-sange", som kombinerer denne sang og " Som den ottende september ..." [2] .
Sangen beskriver satirisk begivenhederne i slaget ved Black River , såvel som de russiske generalers handlinger forbundet med det.
Sangens tekst blev komponeret i første halvdel af august 1855. Når man arbejdede på værket, var det ikke nødvendigt med en komponists ydelser: ifølge Tolstojs plan skulle teksten fremføres efter motivet af et musikalsk værk, der var almindeligt kendt på det tidspunkt. Forfatterens søn, komponist og musikforsker S. L. Tolstoy hævdede, at forfatteren til ordene stolede på melodien i sigøjner-sangen "Jeg er en ung sigøjner, en sigøjner er ikke enkel, jeg ved, hvordan man fortæller formuer" [3] . Ifølge andre forskere blev "Sang..." opført til melodien "De gik under Silistria...", og digtet af I. M. Kovalensky "Over bjergene, hinsides Bonapartes dale med dansere...", som blev også populær sang [4] .
Den 7. november 1855 noterede L. N. Tolstoy i sin dagbog: "Den [store] K[nyaz] kender til sangen. Jeg gik for at forklare mig til Ekimakh , godt gået ” [5] . Tre dage senere sendte Tolstoy et brev til sin bror Sergei Nikolaevich, hvori han skitserede begivenhederne i de seneste dage mere detaljeret: "Vel. Prins Mikhail , efter at have erfaret, at jeg angiveligt komponerede en sang, er især utilfreds med, at jeg, som om, lærte hendes soldater [6] . Det er trist, jeg havde en forklaring ved denne lejlighed med stabschefen" [7] [9] . Der er ingen oplysninger om, hvordan Tolstojs forklaringer blev modtaget, men den 5. december meddelte skribenten den samme adressat, at omstændighederne, forekom det ham, havde ændret sig til det bedre: "Forleden fandt jeg ud af, at suverænen læste højt for sine kone min barndom og græd. Ud over at det er smigrende for mig, er jeg glad for, at dette retter op på den bagvaskelse [10] , som velønskere har frigivet over for mig og bragt til Majestæterne og Højhederne, at jeg efter at have komponeret Sevastopol-sangen gik rundt i regimenterne og underviste. soldaterne til at synge den " [11] .
Værkets tekst blev først offentliggjort i 1857 i antologien " Polar Star " sammen med ordene i sangen " Som den ottende september ...". Udgivelsen var forsynet med følgende note af A. I. Herzen : "Disse to sange er afskrevet fra soldaternes ord. De er ikke værket af nogen særlig forfatter, og det er ikke svært at genkende et udtryk for ren folkehumor på deres lager . I 1875 blev sangens ord først offentliggjort i Rusland ( i 2. udgave af magasinet Russkaya Starina ), og i 1935 så de lyset og noderne (indspillet og bearbejdet af S. L. Tolstoy).
"Sang om slaget ved den sorte flod" fik meget hurtigt stor popularitet, som gik langt ud over Sevastopols grænser. Den 23. januar 1856 skrev N. A. Dobrolyubov ordene fra begge "Sevastopol-sange" i sin dagbog, hvorefter han noterede: "Jeg ved ikke, hvordan det er på Krim, men i St. Petersborg er disse sange en stor succes . De læses og skrives. Jeg mødte tilfældigvis betjente, der kender dem udenad...” [13] .
Nogle linjer i sangen ("Smidigt indskrevet på papir, // Ja, de glemte kløfterne", "Du behøver ikke smart der, // Du gik der Reada ") blev med det samme slagord [14] . Derudover tjente den som model for studentersange fra 1860'erne, samt for den berømte sang "Som på den fjerde dag var det ikke let at pacificere os ...", der opstod i forbindelse med spredningen af en demonstration i Sankt Petersborg den 4. marts 1901.