Det islandske parlamentsvalg i 2009 blev afholdt den 25. april [1] som følge af et stærkt offentligt pres på grund af den islandske finanskrise . [2] Den Socialdemokratiske Alliance og Det Grønne Venstre dannede en koalitionsregering med premierminister Johanna Sigurdardóttir i spidsen. Begge partier har fået et stort antal stemmer og har nu tilsammen et absolut flertal af mandater i Altinget . Fremskridtspartiet og det nye, dannet efter protesterne i januar 2009, fik Borgerbevægelsespartiet , som fik 4 mandater, også mandater. Uafhængighedspartiet , der havde siddet på magten i 18 år, blev besejret og mistede en tredjedel af stemmerne og ni mandater i Altinget. [1] [3]
Efter sammenbruddet af de tre største banker i Island i oktober 2008 begyndte ugelange protester i landet. Disse protester forstærkedes efter at Altinget vendte tilbage fra juleferien den 20. januar 2009 [4] . Tre dage senere meddelte statsminister Geir Horde , formand for Uafhængighedspartiet , at han ikke længere kunne sidde på posten på grund af, at han havde fået konstateret spiserørskræft . Han lovede også tidligt valg den 9. maj 2009. Men Uafhængighedspartiet havde til hensigt at beholde statsministerposten, hvilket virkede uacceptabelt for deres allierede - Den Socialdemokratiske Alliance . Regeringen blev opløst den 26. januar 2009 [5] .
Efter forhandlinger med alle de politiske partier, der var repræsenteret i Altinget , bad formanden Socialdemokratiet om at danne en ny regering. Det viste sig at være en minoritetskoalition med Det Grønne Venstre, bakket op af Fremskridtspartiet og det islandske liberale parti [6] [7] . Johanna Sigurdadottir er blevet ny statsminister.
Valgdatoen var en af de aftaler, der blev indgået som følge af forhandlinger mellem koalitionens medlemmer. Socialdemokratiet insisterede 9. maj, mens Venstregrønne ønskede valg i begyndelsen af april. Uafhængighedspartiets kompromisforslag blev dog godkendt den 25. april [8] . De tre partier blev også enige om at indkalde et forfatningskonvent for at diskutere mulige ændringer af forfatningen [9] . Der blev ikke opnået enighed om en eventuel afholdelse af en folkeafstemning om optagelse i Den Europæiske Union , dette blev et spørgsmål, der splittede koalitionen [10] .
Fremskridtspartiet var det første, der skiftede leder efter krisen i 2008: Gutni Augøistsson trådte tilbage både som leder af partiet og som medlem af Altinget den 17. november 2008. Sigmundur Dawit Gunlaugsson blev valgt til leder af partiet den 18. januar 2009, selvom han på det tidspunkt ikke sad i Altinget [11] . En af hans første handlinger som partileder var at kræve tidlige valg og støtte 7 medlemmer af hans parti i Folketinget til at slutte sig til koalitionen af Socialdemokratiet og Det Grønne Venstre [12] .
I Fremskridtspartiet blev Bjarni Benediktsson Jr. valgt til leder den 29. marts 2009 [13] [14] . Han foreslog at afholde to folkeafstemninger om EU-optagelse: den første for at starte tiltrædelsesforhandlingerne (som kunne trække ud til sommeren 2010), og den anden om EU-medlemskab efter forhandlingerne var afsluttet [15] .
Den socialdemokratiske leder, Ingibjörg Sourlun Gisladottir , har også været syg siden september 2008 på grund af en hjernesvulst. Selvom hun oprindeligt planlagde at forblive leder af partiet, da Johanna Sigurdadottir blev premierminister [16] , udtalte hun den 8. marts 2009, at hun ikke kunne være sikker på sit helbred. Johanna havde tidligere udtalt, at hun ikke ville blive hovedpartiet, men i midten af marts ændrede hun mening og meddelte, at hun efter ønske fra flertallet af partimedlemmerne ville være en af kandidaterne [17] . Hun blev valgt med 97 % flertal som leder under partiets kongres den 27.-29. marts.
Efter protesterne i januar blev der dannet to nye partier: Civilbevægelsen og Den Demokratiske Bevægelse [18] . Begge stillede op i alle 6 valgkredse. L-listen over suveræne kandidater trak deres kandidat tilbage den 3. april 2009.
En uge før valget meddelte Independence Party, at partiets komité for forbindelserne med Europa havde besluttet at gå hen imod indførelsen af euroen som valuta med hjælp fra Den Internationale Valutafond [19] . Ganske kort før valget udtalte Johanna Sigurdottir, at hendes hovedmål ville være at blive medlem af Den Europæiske Union (mens hun understregede, at hun var sikker på en aftale med Venstregrønne om dette spørgsmål) og forudsagde, at Island inden for 4 år ville gå ind i euroen zone [20] .
| Fester | Leder | Stemme | % | +/- % | Steder | +/− | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Socialdemokratisk Alliance ( Samfylkingin ) | Johanna Sigurdardottir | 55 758 | 29,8 | +3,0 | tyve | +2 | |
| Independence Party ( Sjálfstæðisflokkurinn ) | Bjarni Benediktsson | 44 369 | 23.7 | −12.9 | 16 | −9 | |
| Venstre-grøn bevægelse ( Vinstrihreyfingin - grænt tilbud ) | Jonann Sigfusson | 40 580 | 21.7 | +7,4 | fjorten | +5 | |
| Progressive Party ( Framsóknarflokkurinn ) | Sigmundur David Gunnlaugsson | 27 699 | 14.8 | +3,1 | 9 | +2 | |
| Civilbevægelse ( Borgarahreyfingin ) | ingen valgt leder | 13 519 | 7.2 | +7,2 | fire | +4 | |
| Liberal Party ( Frjálslyndi flokkurinn ) | Gudjon Arnar Kristjansson | 4148 | 2.2 | −5.1 | 0 | −4 | |
| Demokratisk bevægelse ( Lýðræðishreyfingin ) | Astor Magnusson | 1107 | 0,6 | +0,6 | 0 | — | |
| i alt | 187 180 | 100,0 | 63 | — | |||
| Blanke former: 6226 (3,2%); Beskadigede former: 528 (0,3%); Valgdeltagelse: 85,1%. Kilde: Morgunblaðið [21] | |||||||
| Forsendelsen | Resultat 2007' | februar 2009 [22] | 11-17 marts 2009 [23] | i slutningen af marts 2009 [24] | 3. april 2009 [25] | 9. april 2009 [26] | 16. april 2009 [26] | 21. april 2009 [27] | 21-23 april 2009 [28] |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uafhængighedspartiet | 36,6 % | 25,8 % | 26,5 % | 29,1 % | 25,4 % | 25,7 % | 23,3 % | 27,3 % | 23,2 % |
| Venstre-grøn Bevægelse | 14,3 % | 24,1 % | 24,6 % | 25,8 % | 27,2 % | 26 % | 28,2 % | 25,7 % | 26,3 % |
| Socialdemokratisk Alliance | 26,8 % | 27,7 % | 31,2 % | 31,7 % | 29,4 % | 32,6 % | 30,7 % | 32,2 % | 29,8 % |
| Fremskridtspartiet | 11,7 % | femten % | 11,3 % | 7,5 % | 10,7 % | 9,8 % | 11,1 % | 6,8 % | 12,0 % |
| Venstre | 7,3 % | 2,5 % | 1,3 % | 1,8 % | — | 1,1 % | 2 % | 0,7 % | 1,5 % |
| civil bevægelse | — | 2,5 % | — | 3,6 % | 4,4 % | 4,9 % | 6,8 % | ||
| L-liste over suverænitetstilhængere | — | 1,9 % | — | ||||||
| Demokratisk bevægelse | — | 2,0 % | 0,5 % | ||||||
| Valg i Island | |
|---|---|
| Folketingsvalg |
|
| Præsidentvalg | |
| folkeafstemninger | |
| * Valg til den grundlovgivende forsamling | |