Tempering er en teknologisk proces, der består i varmebehandling af en legering eller metal hærdet til martensit , hvor hovedprocesserne er martensit-henfald samt polygonisering og omkrystallisation .
Anløbning udføres for at opnå højere duktilitet og reducere materialets skørhed og samtidig opretholde et acceptabelt niveau af dets styrke . For at gøre dette opvarmes produktet i en ovn til en temperatur på 150-260 ° C til 370-650 ° C , efterfulgt af langsom afkøling.
Udføres ved temperaturer op til 250 °C. Hærdet stål bevarer høj slidstyrke, men et sådant produkt (hvis det ikke har en viskøs kerne) vil ikke modstå høje dynamiske belastninger. Denne temperering anvendes på skære- og måleværktøjer fremstillet af kulstofstål og lavlegeret stål.
Det udføres ved temperaturer på 350-500 ° C og bruges hovedsageligt til fjedre og bladfjedre samt til frimærker. Diffusionsprocesser accelereres , overskydende kulstofatomer frigives i form af cementit , det vil sige martensit nedbrydes til en ferrit-cementitblanding. Efter middeltempering består strukturen af ligevægtsferrit og dispergerede cementitindeslutninger , en sådan struktur kaldes hærdet granulær troostit . En sådan temperering giver høje grænser for elasticitet og udholdenhed , samt afspændingsmodstand. Afkøling efter anløbning udføres ved temperaturer på 400-500 °C i vand, hvorefter der opstår trykrestspændinger, som øger fjedrenes udholdenhedsgrænse.
Udføres ved temperaturer på 500-680 °C. Samtidig forbliver høj styrke og duktilitet såvel som maksimal viskositet. Dele, der opfatter stødbelastninger ( gearhjul , aksler), udsættes for høj temperering.
Generelt princip: Først slutter nedbrydningen af martensit , og derefter begynder polygonisering og omkrystallisering . Afhængigt af forholdet mellem faser er der:
| Varmebehandling af metaller | ||
|---|---|---|
| Generelle begreber metalvidenskab Krystalcelle fasediagram Tilstandsdiagram af jern-carbon-legeringer | ||
| Kerneprocesser | ||
| Relaterede processer | ||
| Målegenskaber for metaller | ||