De grundlæggende principper for national politik (基本 国策要綱) er et dokument vedtaget af den anden regering i Konoe den 26. juli 1940, der erklærer de grundlæggende principper for Japans imperiums udenrigspolitik og bliver grundlaget for skabelsen af den store Østasiatisk fælles velstandssfære . Principperne blev vedtaget samtidig med, at eksportkontrolloven gik gennem den amerikanske regering , der forbød eksport af petroleum, jern og stål fra luftfart [1] . Ifølge historieprofessor Hitoshi Nitta [2] blev behovet for at skabe en trepartsalliance (hovedsageligt på hærens anmodning) efter det tyske angreb på Polen indlysende, hvorunder Konoe igen stod i spidsen for regeringen og holdt et møde med Hideki Tojo før de tiltrådte , Zengo Yoshida og Yosuke Matsuoki , som et resultat af hvilke reglerne senere blev vedtaget. The Great East Asian Co-Prosperity Sphere selv som et begreb nævnes først af Matsuoka i hans kommentar til principperne [3] , hvor han skriver:
Som en åbenlys diplomatisk politik bør vi forsøge at etablere en stor østasiatisk fælles velstandssfære i overensstemmelse med ånden i den imperiale vej.
Originaltekst (japansk)[ Visskjule] わが 国眼 前 の 外交 方針 は この 皇道 の 精神 に 則り 先 ず 日 満支 を 一環 と する 大 共栄 圏 の 確立 を 図る あらねば なり ぬ ぬ ぬ ぬ ぬ ませ ませ ませ
Regeringsdekret dateret den 26. juli, 15. år af Showa-æraen.
Verden er på nippet til at skabe nye politiske, økonomiske og kulturelle ordener baseret på vækst og udvikling af adskillige nationer ved overgangen til historiske vendepunkter, ligesom det japanske imperium selv, som faldt for denne hidtil usete prøve. Hvis vi ved denne historiske korsvej i verdensudviklingen ønsker at føre en national politik, der virkelig yder retfærdighed til vores imperiale nations høje idealer, så er det vigtigt hurtigt at foretage en grundlæggende fornyelse af regeringsstrukturer og, på trods af forhindringer, bevæge os fremad. til oprettelse af nationale forsvarsstrukturer. Vi vil således formulere hovedprincipperne for national politik på følgende måde:
Grundlæggende principper for national politik.
For det første: grundlæggende principper.
Hovedmålet med den kejserlige regerings politik er etableringen af fred i overensstemmelse med princippet om " Hakko Ichiu ", på de høje idealer, som vores imperium er bygget af, og begyndelsen af dette vil være skabelsen på grundlag af af solidaritet med Japan, af den nye østasiatiske orden med imperiet i centrum, hvilket vi vil gøre gennem en hidtil uset styrkelse af nationale forsvarsstrukturer, der er i stand til hurtigt at reagere på nye udfordringer, og implementering af deres nationale politik gennem total mobilisering af statsmagt.
For det andet: nationalt forsvar og udenrigspolitik.
I lyset af de interne og eksterne politiske situationer vedrørende imperiet, vil vi fremskynde militariseringen baseret på de statslige strukturer for det nationale forsvar ved den praktiske implementering af statens samlede magt til at sikre gennemførelsen af den nationale politik. Det vigtigste udenrigspolitiske mål er skabelsen af en ny østasiatisk orden, med fokus på at løse problemet med Kina , og under hensyntagen til verdensændringer på lang sigt, tage fleksible konstruktive foranstaltninger for at fremme imperiets nationale interesser.
For det tredje: opdatering af interne strukturer.
Et presserende indenrigspolitisk spørgsmål er reformen af landets regeringsstrukturer i overensstemmelse med grundlæggende nationale principper og lægger grundlaget for oprettelsen af nationale forsvarsstrukturer gennem vedtagelsen af følgende foranstaltninger:
1. Fornyelse af uddannelsessystemet i overensstemmelse med de grundlæggende principper for national politik og skabelsen af et værdisystem med vægt på afvisningen af at tilfredsstille sig selv og prioriteringen af ideen om den altafgørende betydning af at tjene landet og fremme ønsket om viden.
2. At stræbe efter intern enhed i regeringen ved at skabe en ny politisk struktur, nemlig:
2.1. Organisationen af samfundet gennem regeringens og folkets samarbejde gennem statens tjeneste fra enhver efter evne.
2.2. Tidlig parlamentarisk reform for at bringe som svar på kravene fra den nye politiske struktur.
2.3. Oprettelse af et nyt statsservicesystem gennem en grundlæggende fornyelse af ledelsesmetoder af hensyn til effektivitet og internt sammenhold.
3. Oprettelse af grundlaget for en national forsvarsorienteret økonomi baseret på opbygningen af tre nationale økonomier [4] med imperiet i centrum.
3.1. Implementering af imperiets selvforsynende økonomiske politik gennem foreningen af de østasiatiske økonomier til en enkelt helhed.
3.2. Indførelsen af en planøkonomi gennem samarbejdet mellem befolkningen og regeringen, især gennem forbedring af systemet med fælles kontrol over produktion, distribution og forbrug af basisvarer.
3.3. Vedtagelse af en skatteordning, der sigter mod at opbygge alsidig økonomisk magt og styrke den finansielle kontrol.
3.4. Handelspolitisk opdatering i henhold til den nye verdenssituation.
3.5. Tage skridt hen imod selvforsyning med basale råvarer og især basale fødevarer.
3.6. Et gennembrud inden for forskellige industrier, især den kemiske industri, tung industri og maskinteknik.
3.7. Videnskabeligt gennembrud og optimering af produktionsprocesser.
3.8. Forbedring af transportinfrastrukturen som reaktion på den nye verdenssituation
3.9. Vedtagelse af en plan for brug af jordressourcer til udvikling af de østasiatiske nationer som helhed.
4. Vedtagelse af en permanent politik til forbedring af befolkningens mentale og fysiske sundhed som en motiverende kraft i gennemførelsen af nationale politikker og med henblik på at øge befolkningen, især med hensyn til foranstaltninger til stabilisering og udvikling af landbruget og de beskæftigede landbrug. i det.
5. At træffe beslutsomme foranstaltninger for at rette op på uligheden i de ofre, der kræves af mennesker i navnet på at opfylde nationale politikker med øgede sociale beskyttelsesforanstaltninger, som vil ændre liv, hæve levestandarden for et fysisk og moralsk stærkt folk, som vil være i stand til at overleve 10 år med modgang og afsavn og overvinde den nationale krise.
Originaltekst (japansk)[ Visskjule] 昭和15年7月26日閣議決定世界 は 今 や 歴史 的 一 転機 に 際会 し の 国家 群 の 生成 発展 基調 と 新 なる 政治 文化 文化 創成 見ん と し 皇国 亦 大 試錬 に す 秋 に に に に に し し 皇国 有史以来 試錬 に す 秋 に に に に に に に し し 有史以来 有史以来 試錬 に す 秋 に に に に に に に に に に 大 大 す 秋 に に に に に に に に に に に に に 秋 秋 に に に に に に に に に に 'に 秋 HI当り 真 に 肇国 の 大 精神 基く 皇国 の 国 是 完遂 完遂 せん とせ 右 世界史 的 発展 必然 的 動向 を 把握 し 庶政 百般 に 速 に 根本 "国防 国家 体制 の 完成 に する こと を 以 刻下喫緊 の 要務 とす 、 依って 基本 国策 大綱 を 策定 する こと 左 如し
基本国策要綱一,根本方針
皇国 の 国 是 は 八 紘 を 一 する 肇国 の 大 精神 に 世界 平和 確立 を 招来 こと 以 て 根本 と し 皇国 皇国 核心 日 満支 なる なる なる 秩序 建設 に 在り 自ら 自ら 皇国 核心 日 強固 なる ”速 新 事態 に 即応 する 不 抜 の 国家 を 確立 し 総力 を 挙げ て 右 国 是 に す す す す す 邁進 邁進 邁進 邁進 邁進 邁進 邁進 邁進 す す す 邁進 邁進 邁進 邁進
二、国防及外交
皇 国内外 の 新 情勢 に 総力 発揮 の 国防 国家 を と し 国 是 遂行 に なき を 充実 す 皇国 現下 の は 東亜 新 新 を 根幹 と し 其 の を の の の の の 新 を 根幹 と し 其 の を の の の の の の の の を 根幹 と し 其 の 事変 の の の の の の の の の の を 根幹 先づ の を の の の の の の の の の の の の の の の の の の の の の の の の 'の の 事変 HI完遂に置き国際的大変局を達観し建設的にして且つ弾倫置性㽁て且つ弾倫㽂
三、国内態勢の刷新
我 国 内政 の 急務 は の 本義 に 基き を 一 新 国防 国家 体制 の 基礎 する に 在り 之 が 左 記 の 実現 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す 期す
1
2.
2.1. 官民協力一致各々其の職域に応じ国家に奉公することを基調とする繰疰固
2.2. 新政治体制に即応し得べき議会制度の改革
2.3. 行政の運用に根本的刷新を加へ其の統一と敏活とを目標とする官堮索疰態
3.
3.1. 日満支を一環とし大東亜を包容する皇国の自給自足経済政策の確立
3.2. 官民協力による計画経済の遂行特に主要物資の生産、配給、消費を行特に主要物資の生産、配給、消費を貫ふ
3.3. 総合経済力の発展を目標とする財政計画の確立並に金融統制の強化
3.4. 世界新情勢に対応する貿易政策の刷新
3.5. 国民生活必需物資特に主要食糧の自給方策の確立
3.6. 重要産業特に重化学工業及機械工業の画期的発展
3.7. 科学に画期的振興並に生産の合理化
3.8. 内外の新情勢に対応する交通運輸施設の整備拡充
3.9. 日満支を通ずる総合国力の発展を目標とする国土開発計画の確立
4 国 是 遂行 の 原動 力 国民 の 資質 、 体力 向上 並 に 人口 増加 に 関する 的 方策 特に 農業 農家 の 安定 発展 に 関する 方 策 を す す す 樹立 樹立 樹立
5. 国策 の 遂行 に 伴う 国民 の 不 均衡 の 是 正 し 厚生 的 諸施 策 の 徹底 を と Adm