Nisgaa | |
---|---|
selvnavn | nisqáʔamq |
lande | Canada |
Regioner | Britisk Columbia |
Samlet antal talere | 610 (2011) |
Status | Alvorlig trussel og kan genoprettes |
Klassifikation | |
Tsimshianske sprog Nass-gitxanske sprog Nisgaa | |
Skrivning | latin |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | — |
ISO 639-3 | ncg |
WALS | nsg |
Atlas over verdens sprog i fare | 2356 |
Etnolog | ncg |
ELCat | 5592 |
IETF | ncg |
Glottolog | nisg1240 |
Nisgaa (Nisga'a, også Nass, Nisgha, Nishga, Nishka, Nisk'a, Nisqa'a [1] ) er sproget for Nisgaa-folket i det nordvestlige British Columbia.
Det tilhører Nass-Gitksan-gruppen af Tsimshian-sprogfamilien. [1] [2] Muligvis relateret til den penutianske makrofamilie. [3] [4]
Britisk Columbia . Landsbyerne Ayansh (Ayans), Greenville (Lakstaltsap eller Gytksatin), Canyon City (Gytuinksikhlku) og Kinkolyte (Gingolks) i Lower Nass River Valley. [1] [2] [4]
2360 højttalere. Etnisk befolkning - 5430 [1] .
Transportører 30 år og ældre [1] .
Engelsk, Tsimshian bruges også. [en]
Højt niveau af forståelse mellem Nisgaa og Gitxan [1] ; kan betragtes som dialekter af samme sprog Nass-Gitksan (Nisgaa-Gitksan) [2] [4] .
Variation er ubetydelig, dialekter skelnes ikke.
At skrive er latin [5] : a, aa, b, d, e, ee, g, g̱, gw, h, hl, i, ii, j, k, k', ḵ, ḵ', kw, kw', l, l̀, m, m̓, n, n̓, o, oo, p, p', s, t, t', tl', ts, ts', u, uu, w, w̓, x, x̱, xw, y, y̓, ' . Gammel version af alfabetet: A a, B b, D d, E e, G g, G̓ g̓, H h, I i, K k, Ḱ ḱ, Ḵ ḵ, L l, 'L 'l, M m, N n , O o, P p, Qu qu, S s, Š š, T t, U u, W w, Y y, Z z, Ż ż, ' [6] .
Bevaring og vedligeholdelse: Undervist i skoler, herunder folkeskoler, mundtligt og skriftligt. Oversatte fragmenter af Bibelen. [en]
Syntetisme. [3]
Aguhl jab in k'yoots Rosie? (what-CONNECTIV do-2SG i går til Rosie) — Hvad lavede du i går, Rosie?
Aguhl jijab inis ? (what-CONNECTIV do-PROGRESSIVE-2SG) — Hvad laver du? (progressiv)
Agglutination:
jap - at lave, bygge, reparere
jijap - progressiv fra jap (reduplicering)
Aguhl jab-in k'yoots? [BASE-2SG] -Hvad lavede du i går?
Aguhl ji-jab-in-is ? [PROG-BASE-2SG-is] - Hvad laver du (prog.)?
Aguhl ji-jab-id-is ? [PROG-BASE-3SG-is] — Hvad laver han/hun (prog)?
Aguhl ji-jab-er Ted? [PROG-BASE-is] - Hvad laver (prog.) Ted?
Aguhl ji-jab-i-hl gat? [PROG-BASE-er-CONNECTIVE] - Hvad laver en (program)person?
Vertex markering i klausulen. [1] [3]
Gidii-guudi y̓hl g̱anaaw̓. (catch-PROSH-1SG-CONNECTIVE frog) - Jeg fangede en frø.
Gidii-guudi hl gibuuhl wana? (fangst-PRES-CONNECTIVE ulv-CONNECTIVE hjort-SPØRGSMÅL) - Fangede ulven hjorten? (nulindikator 3SG)
Vertex markering i en besiddelse. [3]
Elvishl wahl agwii-niye'e's Adrian . (Elvis-CONNECTIV navn-CONNECTIV oldefar-BESÆTTER Adrian) - Elvis er Adrians oldefar.
Ergativitet. [en]
Ga'a hl gibuu hl wan. (se-CONNECTIVE wolf-CONNECTIVE hjort) - Ulven ser hjorten. [7]
Wox̱ hl us. (bark-CONNECTIVE dog) - Hunden gøer. [7]
Gigyooks hl w̓ii g̱an. (svømme-CONNECTIVE stort træ) - Et stort træ flyder. [7]
VSO ordstilling. [1] [3]
Gidii-guudihl k'utk'unukwshl ts'uuts'. (catch-PROSH-CONNECTIVE owl-CONNECTIVE bird) — Uglen fangede fuglen. [7]
Gibihl k'utk'unukwshl ts'uuts'a? (der er et FORBINDENDE ugle-Forbindende fugl-SPØRGSMÅL) - Æder ugler fugle? [7]
Ingen toner [1] .
Vokalfonem: [2]
Foran | Medium | Bag | |
Lukket | i [ɪ] iː [iː] | u [ʊ] uː [ʊː] | |
Middel stigning | e [ɛ] eː [ɛː] | o [ɔ] oː [ɔː] | |
åben | en [ɐ] |
Konsonantfonemer: [2]
labial | alveolær | alveolær hvæsen | tværgående | palatal | velar | afrundede velarer | uvulær | glottal | |
Stemmede stopper | b | d | j | g | gw | g̱ | ' | ||
Døve stopper | s | t | ts | k | kw | ḵ | |||
Bratte stop | p' | t' | ts' | tl' | k' | kw' | ḵ' | ||
frikativer | s | hl | x | xw | x | h | |||
Sonorant | m | n | l | y | w | ||||
Glottaliserede sonoranter | m̓ | n̓ | l̓ | y̓ | w̓ |
Der er intet flertalsudtryk. [3]
Gibihl duushl g̱aaka? Ee'e gibit. (Spiser katte mus? Ja, det gør de.) [7]
Gibihl duushl g̱aakhla? Eee, gibit. (Åd katten musen? Ja, det gjorde den.) [7]
Forslag bruges. [1] [3]
Genitiv og demonstrativ er placeret efter substantivet; adjektiver og tal før navneord. [1] [3]
Et generelt spørgsmål er udtrykt ved hjælp af spørgende partikler i den afsluttende klausul. [3]
Gidii-guudihl gibuuhl wana? Ee'e, gidiiguudihl gibuuhl wan. (Fang ulven hjorten? Ja, ulven fangede hjorten.) [7]
Spørgsmålsord placeres i begyndelsen af sætningen. [1] [3]
Aguhl yox̱gwihl gibuu? Yoxgwihl gibuuhl wan. (Hvad jager ulven? Ulven jager hjorten.) [7]
Negativ før verbet er der ingen dobbelt negation. [3]
1. www.ethnologue.com
2.www.languagegeek.com
3.wals.info
4. www.native-languages.org
5. www.firstvoices.com