Nicolier, Jean-Michel
| Jean Michel Nicolier | |
|---|---|
| fr. Jean Michel Nicollier | |
| Kaldenavn | Franskmand ( kroatisk Francuz ) |
| Fødselsdato | 1. juli 1966 |
| Fødselssted | Vesoul , Frankrig |
| Dødsdato | 20. november 1991 (25 år) |
| Et dødssted | Vukovar , Kroatien |
| tilknytning | Frankrig / Kroatien |
| Type hær | infanteri |
| Års tjeneste | 1991 |
| En del | Kroatiske forsvarsstyrker ( Vukovar Company ) |
| Kampe/krige | |
| Priser og præmier |
 |
Jean-Michel Nicollier ( fr. Jean-Michel Nicollier ; 1. juli 1966 , Vesoul - 20. november 1991 , Vukovar ) var en fransk militærmand, der tjente som frivillig i de kroatiske forsvarsstyrker under krigen i Kroatien . Kendt under pseudonymet franskmand ( Cro. Francuz ). En af 481 officielt bekræftede udlændinge, der kæmpede i Kroatien på de kroatiske væbnede styrkers side [1] , og den første udlænding, der døde i den krig.
Biografi
Før krigen
Født i Vesoul 1. juli 1966 . Mor - Liliane Fournier. Det andet barn i familien (brødrene Pierre og Paul). Uddannet fra gymnasiet [2] . Jean-Michel lærte om den kroatiske krig på tv, hvorefter han besluttede at gå i krig. Han fortalte sin mor, at han ville hjælpe folk, der led under krigen, og lovede at vende tilbage [3] .
Tjeneste i Kroatien
I juli 1991 ankom han til Zagreb med tog [2] , hvorfra han flyttede til Mejasko Selo ( Barilović kommune ) i august og sluttede sig til de kroatiske forsvarsstyrker [4] der .
Nicolier begyndte sin tjeneste ved Kupa-floden i Banovina [2] . Han opnåede ikke personlig succes hurtigt, fordi han var for ung og uerfaren, men i den kroatiske hær fik han et ry som en god og modig soldat, der kæmpede til det sidste. I løbet af de tre måneder af hans tjeneste blev han såret to gange [4] : den 9. november 1991 ramte et fragment af en granat ham i benet [5] , og Jean-Michel blev sendt til Vukovar hospitalet, hvor han blev behandlet indtil byen blev indtaget af serberne [6] .
Interview
Den 20. november 1991 mødte den franske reporter af armensk oprindelse Agnes Vahramian Jean-Michel og interviewede ham. Da han talte om sit ophold i Kroatien, sammenlignede han Vukovar med et slagteri og sagde, at han kom til Kroatien udelukkende efter hans hjertes kald, for at ville hjælpe dem, der led under krigen [7] [8] [9] :
[Jean-Michel]: Jeg har mistet mange venner, jeg har set mange mennesker græde og lide. Jeg blev mange gange tilbudt at forlade Vukovar og tage til Frankrig, men jeg blev. Vi tabte. Jeg vidste, at det ville blive svært, men jeg troede ikke, det ville være så skræmmende, især for almindelige borgere. Jeg kom som frivillig til Vukovar, og dette er mit valg: på godt og ondt. [Agnes]: Hvorfor være frivillig? [Jean-Michel]: Fordi jeg tror, de har brug for hjælp, så jeg valgte deres side. [Agnes]: Hvad er symbolet på Vukovar for dig? [Jean-Michel]: Slagteriet. Slagteri. Slagteri.
Død
Ironisk nok var dette Nicoliers første og sidste interview. Få timer senere blev Jean-Michel Nicolier skudt og dræbt i en bygning , der til dels var forbundet med aflivning af dyr – i en tidligere svinefarm. Han blev sammen med sårede soldater og hospitalspersonale [10] [11] taget til fange af JNA- soldater og serbiske paramilitære , der invaderede hospitalet (mod betingelserne for overgivelse) . Kæmperne og lægerne blev ført til Ovchara-grisefarmen [2] [4] . Natten mellem den 20. og 21. november låste jugoslaviske soldater alle fangerne på gården og begyndte at slå dem, hvorefter de skød dem. En mand ved navn Kemo trak Nicolier ud af bygningen og førte ham udenfor. Straks blev Jean-Michel skudt i hovedet med en pistol: morderen viste sig at være Spasoe Petkovich, der tog 20 francs fra franskmandens lomme [2] [12] [13] . Massakren blev overværet af Dragutin Berghofer-Beli, en af de syv personer, der overlevede massakren. Han bekræftede, at journalisten Sinisa Glavasevich også blev dræbt under massakren [14] .
Resterne af Jean-Michel Nicolier er endnu ikke fundet [4] . Ifølge en version blev hans lig begravet i en massegrav, som så blev gravet op i foråret og vanhelliget [4] [6] . Ifølge en anden version blev Nicoliers lig smidt i Donau [3] .
Hukommelse
Priser og præmier
- Den 15. november 2006 blev Jean-Michel Nicolier posthumt tildelt en mindeplade "Vukovar 1991", som højtideligt blev overrakt til den afdødes familie af den franske ambassadør i Kroatien, Rodolphe Le Dref [15] .
- Den 17. november 2011 blev Jean-Michel Nicolier posthumt tildelt på vegne af Vukovar-Srem amtet "Taknemmelighed for kærlighed, loyalitet og mod i den kroatiske uafhængighedskrig" [16] [17] . Samme dag tildelte den kroatiske præsident Ivo Josipović posthumt franskmanden Nikola Šubić Zrinskis orden [7] . Ordren blev modtaget af Jean-Michels mor Liliane Fournier [18] .
- I august 2012, igen på initiativ af Antun Ivanković, mødtes indenrigsminister Predrag Matić med Jean-Michels mor og tildelte hende en livsvarig kampveteranpension, som ville have været på grund af Jean-Michel, hvis han havde levet til at se slutningen af krig [19] [20] .
I kultur
- I 2010 lavede Vishnya Stareshina og Ivan Malocha en dokumentarfilm om Vukovar-massakren, der fortalte historien om Sinisa Glavasevich og Jean-Michel Nicolier. Filmen blev vist på de offentlige tv-kanaler på den kroatiske radio og tv på 19-årsdagen for tragedien [10] .
- Samme år begyndte et øjenvidne til begivenhederne i Vukovar, Antun Ivankovich fra Tovarnik, sammen med forfatteren Nevenka Nekich, at studere Jean-Michels historie, som han kontaktede sin mor for [3] . I oktober 2011 viste det sig, at Nicolier ikke officielt var med på listen over dem, der deltog i konflikten og døde i den. Først efter pres på Kroatiens indenrigsministerium blev han officielt optaget på listen over de døde [3] .
- I juni 2012, efter at have indsamlet alle oplysningerne, udgav Nevenka Nekic romanen Jean, eller lugten af død ( Cro . Jean ili miris smrti ) [21] [22] [23] . Bogen fortæller om Jean-Michels livshistorie og hans deltagelse i krigen i Kroatien [21] .
- I maj 2013 besluttede borgerne i Vukovar gennem en internetafstemning at opkalde den nye 50 meter lange bro over Vuka-floden efter Jean-Michel Nicolier [24] . Beslutningen trådte i kraft den 18. september 2014 efter kendelse fra byrådet [25] .
Noter
- ↑ 481 stranih dragovoljaca iz 35 zemalja koji su branili Hrvatsku od 1991. do 1995. godine . Hentet 23. februar 2015. Arkiveret fra originalen 3. januar 2017.
- ↑ 1 2 3 4 5 Priča o dragovoljcu u tuđini koji nema grob (Cro.) (3 lipnja 2012). Arkiveret fra originalen den 25. marts 2013. Hentet 25. november 2012.
- ↑ 1 2 3 4 Majka: Osjetio je Božji poziv, nisam mogla spriječiti da ode (Cro.) (17 studenoga 2011). Arkiveret fra originalen den 23. april 2012. Hentet 6. juli 2013.
- ↑ 1 2 3 4 5 Priča o hrvatskom domoljubu Jeanu Michelu Nicolieru, mučki likvidiranom na Ovčari, zaslužuje da ode u svijet (Cro.) (3. oktober 2012). Arkiveret fra originalen den 19. oktober 2014. Hentet 25. november 2012.
- ↑ Hrvatski radio Vukovar: Obitelj ubijenog Jeana-Michela Nicoliera dolazi u Vukovar (utilgængeligt link) , preuzeto 16. studenoga 2011.
- ↑ 1 2 Udruga dr. Ante Starčević – Tovarnik: Ispravljena nepravda: francuski dragovoljac Jean-Michel Nicolier napokon upisan u Registar hrvatskih branitelja Arkiveret 24. februar 2015 på Wayback Machine , preuzeto 28 listopada 2011.
- ↑ 1 2 Posmrtno odlikovan Jean Michel Nicollier (kroatisk) . Kroatisk radio og tv (17. november 2011). Hentet: 25. november 2012. (utilgængeligt link)
- ↑ Jean Michel, hvala ti, učit ćemo svoju djecu o tvojem herojstvu (Cro.) (17. november 2011). Arkiveret fra originalen den 11. januar 2015. Hentet 25. november 2012.
- ↑ Zaustavljeni glas , dokumentarni film Višnje Starešine, preuzeto 31. prosinca 2012.
- ↑ 1 2 Na Ovčari su ubijeni i Srbi, ali i francuski i njemački dobrovoljci (Cro.) (18. november 2010). Arkiveret fra originalen den 21. november 2010. Hentet 25. november 2012.
- ↑ Dopis Županijskog suda u Vukovaru broj K-14/04 fra 15. ožujka 2006. godine s optužnicom ŽDO u Vukovaru br. DO-K-41/99 den 24. prosinca 2002. godine. (utilgængeligt link) , preuzeto 2. listopada 2011.
- ↑ Jean-Michela Nicoliera ubio je Spasoje Petković Štuka (Cro.) (9. juni 2012). Arkiveret fra originalen den 6. juni 2012. Hentet 25. november 2012.
- ↑ Štuka se hvalio da je streljao (serbisk) (27. september 2004). Arkiveret fra originalen den 19. februar 2014. Hentet 25. november 2012.
- ↑ HRT: Status branitelja Jeanu - Michaelu Nicollieru Arkiveret 2. august 2012. , preuzeto 21. listopada 2011.
- ↑ Udruga zagrebačkih branitelja Vukovara: Dodjela Spomen plakete 'Vukovar 1991.' (utilgængeligt link) , preuzeto 28. listopada 2011.
- ↑ Priznanja zupanije (kroatisk) . Vinkovci, Kroatien: VFM Radio (9. november 2011). Hentet 25. november 2012. Arkiveret fra originalen 18. februar 2013.
- ↑ Udruga dr. Ante Starčević - Tovarnik: Župan Božo Galić uručio počast Županije obitelji-posthumno Jean Michelu Nicoleriu Arkiveret 24. februar 2015 på Wayback Machine , preuzeto 17. rujna 2012.
- ↑ Predsjednik Josipović posmrtno odlikovao vukovarskog branitelja Jean Michela Nicolliera (kroatisk) . Kontoret for Kroatiens præsident (17. november 2011). Hentet 25. november 2012. Arkiveret fra originalen 10. januar 2012.
- ↑ Mirovina za majku vukovarskog junaka Jean-Michela Nicoliera (kroatisk) (30. svibnja 2012). Arkiveret fra originalen den 4. marts 2013. Hentet 25. november 2012.
- ↑ Majci francuskog dragovoljca ubijenog na Ovčari stan i mirovina (kroatisk) (31. kolovoza 2012). Arkiveret fra originalen den 4. september 2012. Hentet 25. november 2012.
- ↑ 1 2 Panorama Vukovar: Predstavljen roman o francuskom dragovoljcu ubijenom na Ovčari (utilgængeligt link) , preuzeto 8. srpnja 2012.
- ↑ HKV: Roman "Jean ili miris smrti" predstavljen u Zagrebu Arkiveret 27. oktober 2014 på Wayback Machine , preuzeto 8. srpnja 2012.
- ↑ Predstavljen roman o francuskom dragovoljcu ubijenom na Ovčari (kroatisk) (12. lipnja 2012). Arkiveret fra originalen den 16. juni 2012. Hentet 25. november 2012.
- ↑ Mest Jean-Michela Nicoliera u Vukovaru (kroatisk) . narod.hr (18. september 2014). Dato for adgang: 20. september 2014. Arkiveret fra originalen 9. januar 2015.
- ↑ Večernji-liste: Središnji pješački most u Vukovaru ponio ime po ubijenom francuskom dragovoljcu Arkiveret 24. februar 2015 på Wayback Machine , preuzeto 19. rujna 2014.
| kroatiske forsvarsstyrker | |||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| kommando hovedkvarter |
| ||||||||||
| Enhedschefer |
| ||||||||||
| Fremragende frivillige |
| ||||||||||
| militære enheder |
| ||||||||||