Folkepartiet (Færøerne)

Færøsk Folkeparti - Radikalt Selvstyre
Hin foroyski fólkaflokkurin – radikalt sjálvstýri
Leder Jørgen Niklasen
Grundlagt 1939
Hovedkvarter
Ideologi liberal konservatisme , færøsk selvstændighed
International International Democratic Union , Alliance of European Conservatives and Reformists
Pladser i Folketinget 0 ud af 179 (2015)
Steder i Løgting 6 ud af 33 (2015)
Internet side www.folkaflokkurin.fo

Færøsk Folkeparti - Radikalt Selvstyre ( Far . Hin føroyski fólkaflokkurin - radikalt sjálvstýri ) er et centrum-højre politisk parti på Færøerne, der tilslutter sig liberal-konservative synspunkter. I den økonomiske politik deler han liberalismens værdier , repræsenterer det færøske erhvervslivs interesser og går ind for øernes uafhængighed af Danmark . Sammen med venstrefløjspartiet er Republikken et af de to partier i landet, hvis program primært ikke er baseret på økonomiske spørgsmål, men på problemet med selvbestemmelse.

Hun delte sig i 1939 fra Hjemmestyret , kritiserede det foreslåede jordreformprojekt og indtog mere konservative holdninger til sociale spørgsmål. Partiets hovedbase bestod af erhvervskredse, primært forbundet med fiskeri og fiskeforarbejdningsindustrien. Det nye parti gik ind for en mere aktiv udnyttelse af øernes ressourcer for at mindske den økonomiske afhængighed af Danmark, og fik i 1943 12 ud af 25 mandater ved Løgtingsvalget . I 1946 indledte partiet en uafhængighedsafstemning, hvor 50,3 % af øernes indbyggere støttede initiativet. Dette medførte moderlandets indgriben og Løgtingets opløsning. Ved tidlige valg vandt modstandere af uafhængighed flertallet i Legging. Efter at øerne fik selvstyre i 1948, blev Folkepartiet dog et af de fire største partier i landet. Dets repræsentanter havde posten som premierminister tre gange ( Joakun Djurhuus i 1963-1967, Jögvan Sundstein i 1989-1991 og Anfinn Kadlsberg i 1998-2004). Partiets holdning, som i modsætning til andre færøske partier foretrækker at indgå alliancer med politiske kræfter, der støtter selvstændighed (primært "Republikken" og Selvstyrepartiet), uanset deres socioøkonomiske synspunkter, reducerer dog bl.a. muligheder for dens indflydelse.

Ved valget til Løgtinget i 2015 fik Folkepartiet kun 6 ud af 33 mandater, der ligger på tredjepladsen målt i antal stemmer, og forblev i opposition. Hun har ikke været repræsenteret i Folketinget siden 2007.

Links