| Tatyana Mikhailovna Mushinskaya | |
|---|---|
| hviderussisk Tatstsyana Mihailauna Mushynska | |
| Fødselsdato | 26. juni 1958 (64 år) |
| Fødselssted | |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | digter , romanforfatter , journalist , dramatiker , manuskriptforfatter |
| Værkernes sprog | russisk, hviderussisk |
| Præmier | Lyra (2013) |
Tatyana Mikhaylovna Mushinskaya (hviderussisk Mushynskaya Tatstsyana Mikhailauna ; født 26. juni 1958 , Minsk ) er en hviderussisk digtere , prosaforfatter , teaterkritiker , journalist , librettist, dramatiker , manuskriptforfatter .
Født i Minsk i familien til en hviderussisk litteraturkritiker og kritiker Mikhas Mushinsky . Hun dimitterede fra gymnasiet nr. 93 med en guldmedalje. Samtidig studerede hun på en musikskole, studerede på det klassiske folkedansstudie i Minsk Palace of Trade Unions med en ballerina, People's Artist of Belarus Alexandra Nikolaeva . Hun er uddannet fra School of Young Philosophers ved Institut for Filosofi ved Videnskabernes Akademi.
”Skoleår gik under læsningens tegn. Mestring af litteratur - både russisk og hviderussisk og udenlandsk. (...) Disse år var tidspunktet for opdagelsen af musikkens, teaterets og biografens verden. Jeg samlede også sangbøger med noder, som jeg selv kunne spille på klaveret, og plader, som jeg kunne lytte til i det uendelige. En begivenhed, hvor forældre købte - forestil dig hvilken lykke! - sæt af plader, hvor operaer (...), balletter (...) er fuldstændig indspillet. Alt blev adlydt – og mere end én gang, indtil scener fra operaer og operetter blev husket fuldstændigt. Om de berømte arier og duetter og det er nødvendigt at tale...” [1] .
I 1975 kom hun ind på det journalistiske fakultet ved Belarusian State University . Efter endt uddannelse arbejdede hun i det ugentlige " Litteratur og kunst " (hviderussisk "Litaratura i Mastatsva" ). Først var hun ansat i afdelingen for billedkunst, siden ledede hun afdelingen for kultur. Siden 1991 har han arbejdet som redaktør for musikafdelingen for magasinet " Mastatstva". I 2002-2003 fungerede hun samtidig som vicechefredaktør - eksekutivsekretær for denne publikation. Hun deltog aktivt i genoptagelsen af udgivelsen af magasinet "Kunst" efter en seks måneders pause.
Hun debuterede i tidsskriftspressen i 1975. I 1976 optrådte hendes første anmeldelse i det ugentlige Literature and Art, dedikeret til ballerinaen Lyudmila Brzhozovskaya [2] . I fremtiden var det ballet, der blev det vigtigste område af interesse for Mushinskaya, som udgav mere end 500 artikler om koreografi, musik og teater.
Fem bøger om kritik dedikeret til den hviderussiske ballet er blevet udgivet. I "Duet Harmony" (1987) analyseres de førende dele af People's Artists of Belarus Lyudmila Brzhozovsky og Yuri Troyan. "The Bitter Taste of Truth" (hviderussisk "Garkavy Taste of Truth" , 1993) præsenterer kreative portrætter af de førende hviderussiske dansere fra 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Hæftet "Passion" ("Rogneda", 1997) giver en analyse af balletten af samme navn af Valentin Elizariev , en forestilling, der blev tildelt den internationale Benois de la Danse-pris i 1996. Albummet "Valentin Elizariev" (1997), hvis tekster præsenteres parallelt på russisk, hviderussisk og engelsk, er dedikeret til personligheden hos den største hviderussiske koreograf; den anden, udvidede udgave af det samme album (2003) blev faktisk en ny bog.
På et stipendium fra Institut for Polsk Kultur i Paris uddannede hun sig i Polen ( Warszawa , Krakow ) som balletkritiker og librettist. Tatyana Mushinskayas artikler blev offentliggjort i russiske [3] [4] [5] [6] , ukrainske [7] og polske [8] [9] udgaver.
I den litterære optegnelse af Tatyana Mushinskaya, en bog med erindringer fra People's Artist of Belarus, den førende skuespillerinde af National Academic Drama Theatre opkaldt efter. M. Gorky Anna Obukhovich "Halvt århundrede på scenen" (1987).
”Forestil dig, at du er på barsel. Først med et barn, så med to. Der er ingen telefon i lejligheden, ligesom der ikke er tv. På det tidspunkt var der ingen, der hørte eller gættede om mobiltelefoner, computere og internettet. Indtrykket af, at du er afskåret fra hele verden. (...) Og for ikke at gå amok af et stort antal daglige huslige pligter, for ikke at blive kedelige af livets monotoni, af musikalske og teatralske indtryk, begyndte børnene og jeg at komponere eventyr. Eller rettere - jeg er for dem ... Eventyr, hvor de var hovedpersonerne. (...) Jeg skrev de historier med et praktisk formål, nogle gange for mit eget, nogle gange for børns fornøjelse. Men mine små naive tilhørere opfattede de opfundne historier med en sådan interesse og krævede så brændende fortsættelse, at tanken på et tidspunkt kom: hvorfor ikke tilbyde disse noveller og eventyr til udgivelser for børn? [10] .
,
Tatyana Mushinskaya udgav samlinger af noveller og eventyr "Vitya Nesluh in the Land of Ants" (hviderussisk "Vitya Nesluh in the Territory of Murashov" , 1995), "Feast of Baged Potatoes" (hviderussisk "Holy Pechanai Bulba" , 2003) , "Pindsvin spiller fodbold "(hviderussisk " Ledere og fodbold går " , 2008), en digtsamling" Hvis far er julemanden "(hviderussisk " Kali tata - Dzed Maroz " , 2000). Mange historier og eventyr blev hørt på den hviderussiske radio i fortolkningen af kunstnerne fra Yanka Kupala National Academic Theatre, People's Artist of the USSR Viktor Tarasov , People's Artists of Belarus Lilia Davidovich og Maria Zakharevich , og andre.
"... Tatyana Mushinskaya udgav en ny bog med digte for børn "Kali tata - Dzed Maroz" i Yunatsva-forlaget. Jeg indrømmer, at jeg foldede det ud ikke uden forsigtighed, for jeg er altid bange for at falde over primitiv lisping i de såkaldte "børneværker". Og jeg faldt over ... en slags mirakel. Forfatteren tog mig tilbage til min barndom med sit arbejde. Kun et menneske, der kender og, vigtigst af alt, elsker børn, og voksne, og den omgivende natur, og Livet selv med stort bogstav, kan skrive sådan” [11] .
I midten af 1990'erne vendte Tatyana Mushinskaya sig til prosa for et voksent publikum. På dette tidspunkt blev hendes originale trilogi om den hviderussiske kreative intelligentsias liv skabt: historierne "Lang farvel" (hviderussisk "Doўgae razvіtanne" ), "Don Juans sidste kærlighed" (hviderussisk "Aposhnyae Kahanne Don Juan" ) og "Julieta" and the Psychic" (hviderussisk "Julieta and psychic" ).
”Når man “øver” sig i små former i længere tid, er der før eller siden behov for at mestre større genrer. Nå ud til et andet, mere modent publikum. Desuden fortalte kunstnere (og især skuespillerinder) under adskillige interviews - sandsynligvis med tillid til mig som samtalepartner - en masse om deres personlige liv, ting som af etiske årsager ikke kunne udskrives under deres rigtige navn, ligesom deres monolog. Og det var en skam, at livshistorier, nogle gange dramatiske, nogle gange spændende eller komiske, forbliver ukendte for nogen. Så jeg kom til mine historier, dedikeret til den moderne kreative intelligentsias liv" [12] .
I 1997 udkom den første prosabog "Langt farvel" (hviderussisk "Doўgae razvitane"). I forordet til den skrev forfatteren Genrikh Dalidovich:
"... Tatyana Mushinskaya overraskede mig, læseren, forfatteren til bogen "The Heat of Love. Stories about Women", da jeg tror, det vil overraske andre: for det første er der ingen stereotyper eller overdreven videnskab i hendes prosa, denne er naturlig moderne, urban prosa, og for det andet sagde hun, en kvindelig forfatter, noget om en kvinde (datter, kone, mor, sangerinde, der vidste, hvad det er at gå på jorden og flyve i det kunstneriske rum, hvad er kærlighed og menneskelig egoisme, og endda forræderi), at vi, mænd, simpelthen ikke kan sige meget..." [13] .
Efterfølgende blev romaner, noveller og miniaturer af Tatyana Mushinskaya udgivet i hviderussiske tidsskrifter.
Måske opnåede Mushinskaya den største anerkendelse som en lys lyrisk digterinde.
”På en række møder med læsere, ved præsentationer af bøger på biblioteker og musikskoler bliver spørgsmålet ofte stillet: ”I hvilken alder begyndte du at digte?” Hun skrev dem både i skolen og i sine studieår. (...) Men fandt det ikke nødvendigt at trykke. For det første var det en version af dagbogen, som er skrevet til en selv, og ikke til andre. For det andet kunne jeg ikke lide resultatet. Det afspejlede ikke, hvad jeg ville sige, og hvad jeg følte. Og for det tredje var nulevende digtere, eller rettere, digterinder, der skulle observeres i det virkelige liv, ikke altid holdt af. De var enten for nervøse eller ophøjede, men under alle omstændigheder faldt de på en mærkelig måde ikke sammen med virkeligheden. Det var pinligt og endda skræmmende. Jeg ville slet ikke være som dem. Her er prosaister en helt anden sag! Seriøse, rolige, fordybet i sig selv, de inspirerede mere selvtillid ..." [14] .
I 1998 udkom det første digt. Mushinskaya indrømmede selv i sin selvbiografi, at hun blev tilskyndet til at offentliggøre af det uventede offentlige ramaskrig, som hendes prosa havde [14] . Digterinden udgav fire digtsamlinger: "Jeg vandrer i århundrederne" (hviderussisk "I wander ў stagoddzia" , 1998), "Adams Rib" (hviderussisk "Rabro Adam" , 1999), "Drømme om kærlighed" (hviderussisk) "Dreams of Kahannya" " , 2006), "Souls forventning. Digte om kærlighed "(2006).
Digterens digte er blevet oversat til russisk, ukrainsk, engelsk og spansk.
De fleste af Tatiana Mushinskayas digte er blevet sat til musik af professionelle hviderussiske komponister ( Elena Atrashkevich , Alina Bezenson , Valery Karetnikov , Marina Morozova og andre). Blandt de 200 musikværker er romancer og vokalcyklusser, sange for børn og voksne, kor og korcykler, den musikalske forestilling "Havet", det vokal-symfoniske digt "I Love ..." (hviderussisk "Kaháyu ..." ) , den komiske kantate "Korøvelse" .
"Tatyana Mushinskayas poesi er øm og subtil, inspireret af indre lys. Rig på figurative metaforer indeholder den også en ejendommelig musikalsk kode. Og pointen her er nok ikke kun, at Tatyana er velbevandret i musik og har arbejdet med genren musik og balletkritik i mange år. Det er bare, at hendes digte er ekstremt gunstige for musikalsk udformning og er meget i harmoni med visse musikalske billeder" [15] .
Siden 2003 har digterindens kreative poetiske og musikalske aftener været afholdt årligt i Minsk, hvor populære romancer, sange, duetter skrevet af hviderussiske komponister på teksterne af Tatyana Mushinskaya såvel som hendes egne digte bliver hørt. De første tre aftener fandt sted i Minsk i den hviderussiske statsfilharmoniske kammersal: "Din korteste vej er til mig ..." (hviderussisk "Din egen korte vej - ja mig ..." , oktober 2003), "Jeg kærlighed ..." (hviderussisk " Kahayu ... " , oktober 2004), "Lys uudsigelig" (oktober 2005). Programmet "Dreams of Love" (hviderussisk "Dreams of Kahannya" , 2006) blev afholdt i den store sal i Belarusian State Philharmonic Society med deltagelse af solister og koret fra National Academic Bolshoi Opera and Ballet Theatre of the Republic of Hviderusland. De næste to aftener blev præsenteret på operahusets spillebog som en del af cyklussen "Belarusian Opera Presents...": "Når følelser er som en flamme..." (hviderussisk "Cali pachuzzi er som en ild..." , november 2007) og "En kvindes bekendelse" (november 2008) af året). Projektet "I wander through the centuries..." (hviderussisk "I wander ў stagodzia..." , februar 2009) blev vist i den store sal i Belarusian State Philharmonic Society. Endelig blev den sidste musikalske og poetiske aften afholdt i Mogilev i marts 2010.
Ud over poesi, prosa, musikkritik forsøger Tatyana Mushinskaya sig aktivt som dramatiker, librettist og manuskriptforfatter.
Til dramateatret skrev hun skuespillene "Peacock Medelka" (hviderussisk "Paulina Myadzelka" ), dedikeret til skuespillerindens personlighed, elsket af klassikeren af hviderussisk litteratur Yanka Kupala , "Min kære Juliet" (hviderussisk "Maya Daragaya Julieta" " ), "En mand køber tid", "Chaikovsky. Version”, der repræsenterer dramatikerens syn på forholdet mellem komponisten Pyotr Tchaikovsky og Nadezhda von Meck .
Til børneteateret, skuespillene "The Adventures of Lychik the Piglet" (Hviderusland. "Jumps of the Parsyuchka Lychyk" ), "Journey to the Land of Myrs" (Hviderusland. "Padarozhzha ў Kraіnu Murashov" ), "The Adventures of a Dreamer" (Hviderusland. "Jumps of a Dreamer " ).
Tatyana Mushinskaya skrev også librettoen til de historiske balletter Barbara Radziwill , som fortæller om storhertugen af Litauen Sigismund August og aristokraten Barbara Radziwills sublime og tragiske kærlighed; "Den sidste konge", dedikeret til personligheden af den sidste konge af Commonwealth , Stanislav August Poniatowski ; "Salome", i centrum af det er skæbnen for en kvindelig læge, rejsende og eventyrerinde fra det 18. århundrede Salome Pilshtynova .
På baggrund af Mushinskayas libretto skrev komponisten Valery Karetnikov balletten Tommelise [16] ., komponisten Andrei Mdivani arbejder på enaktersoperaen Teaterdirektøren [17] .
Tatyana Mushinskaya er forfatteren til manuskriptet til filmen "Og hvis jeg ikke bliver voksen?", Skabt sammen med komponisten Valery Karetnikov og studerende fra det republikanske gymnasium-college ved det hviderussiske musikakademi. Filmen blev optaget som en del af det internationale projekt "Tell me, cloud ...", arrangeret af den franske forening "Heritage without borders" og kulturafdelingen i Bragins regionale eksekutivkomité i Gomel-regionen. Børn fra forskellige lande og byer i verden blev bedt om at komponere og illustrere et eventyr, hvis hovedperson er Tjernobyl-skyen. Børn komponerede et eventyr og blev derefter heltene i filmen, der optog det. 24 eventyrfilm blev skabt i Hviderusland og 52 i verden.
Den 5.-10. juni 2007 i Minsk og Bragin (Gomel-regionen, Hviderusland) kaldte den internationale filmfestival for eventyr "Fortæl mig, sky ..." den internationale jury under ledelse af den berømte franske filminstruktør Alain Flecher filmen "Og hvis jeg ikke bliver voksen?" blandt en af de fem vindere [18] .
Kandidat for filologiske videnskaber, kritiker Lyubov Gorelik skrev i den encyklopædiske opslagsbog "Modern Belarus":
"Den tyske filosof F. W. Schelling var opmærksom på den specifikke nærhed af lyrisk poesi til musik og understregede derved den lyriske erfarings subjektivitet som en manifestation af frigørelsen af individets ånd. Hvad angår moderne hviderussisk poesi, er dens direkte forbindelse med musikken især bemærkelsesværdig i raffinement og romantisk ophøjethed, kammer og romantik klang af lyriske oplevelser (i bøgerne af L. Dranko-Maysyuk "Stomlenast Paryzhim", T. Mushinskaya "I vandruyu ў stagodzia" og "Rabro Adam" osv.) det unikke af poetik, stil, brugen af passende terminologi, selv navnene på sådanne poetiske cykler af T. Mushinskaya som "Symphony to the Wind", "Skrypka i smyk", "Vodar Akatsyi Belai". fartepiyana og dajju". [19] .
Doktor i filologi, kritiker Ales Belsky i den akademiske "History of Belarusian Literature of the 20th Century" bemærker, at "de sidste 15 år har været mere gunstige end nogensinde for personlighedens kreative selvrealisering", og betragter Tatianas personlighed. Mushinskaya i forbindelse med udviklingen af digtere, der kom "i litteraturen er noget forsinket. Belsky hævder, at disse forfattere følte "et særligt indre ... kald", og deres arbejde "fusionerede væsentligt ind i hovedstrømmen af moderne poesi. Dannelsen af disse digtere var intensiv, (...) meget ejendommelig. [20] .
Kandidat for filologiske videnskaber, kritiker Dmitry Sanyuk vurderede samlingen "Dreams of Kahannya" som følger:
"Digtsamlingen "Dreams of Kahannya" (2006) af Tatyana Mushinskaya skiller sig ud blandt andet for sin friskhed og originalitet i følelsen. Ikke underligt, at forfatteren vælger linjer fra Shakespeares Stormen som epigrafer til sin nye bog (...). Digterinden vender blikket mod kærlighedens evige mysterium, dens (...) dagdrømmeri og samtidig dens legemliggørelse som en ønsket virkelighed. (...). Kærlighed bliver en dragende drøm, der har en dyb indre kraft til at være en person. I den ideelle dimension har kærlighed en enorm energi; nogle gange ændrer det en person radikalt i den ene eller anden retning. Og dette er den største følelse på jorden, når den er åndeliggjort (ikke kun eksisterer i sensuel-kødelige former) og er en ægte, guddommeligt afbalanceret essens. Dette er allerede en ny generation af "Man who Loves, who thinks in Love". [21] .