Medici, Piero di Cosimo

Piero di Cosimo de' Medici ( italiensk:  Piero di Cosimo de' Medici ; 19. september 1416 , Firenze  - 2. december 1469 , ibid ) - hersker over Firenze fra 1464 til 1469 , far til Lorenzo den Storslåede . På grund af sin sygdom fik han tilnavnet Gigt ( il Gottoso ).

Biografi

Piero var den ældste søn af Cosimo de' Medici og Contessina de Bardi . Han forblev i sin fars skygge i lang tid, selv om han fra 1461 beklædte den betydningsfulde post som gonfalonier af retfærdighed. Efter Cosimos død var den virkelige magt i Firenze i hænderne på Piero. Politisk fortsatte han alliancen med kong Ludvig XI af Frankrig , pave Paul II og hertugerne af Milano Francesco Sforza og senere Galeazzo Maria Sforza .

Cosimo havde store forhåbninger til Giovanni, Pieros yngre bror, men han døde, mens Cosimo stadig var i live. Som et resultat, i 1464, endte en mand med dårligt helbred og ikke særlig store evner ved magten. Diotisalvi Neroni , en dygtig forretningsmand, på et tidspunkt begunstiget af Cosimo, som i hemmelighed ønskede at tage indflydelse og magt fra Medici-familien, under dække af venlig bekymring, begyndte at give Piero råd, som snart vakte mange florentineres had mod Medici .

Sammensværgelse mod Medici

Cosimo de' Medici gav under sin regeringstid lån til mange indflydelsesrige florentinere, som han ikke krævede betaling. Neroni rådede Piero til at kræve betaling af al gæld; dette blev gjort hastigt og på en ret afstumpet måde. Som følge heraf stod mange over for alvorlige vanskeligheder, og nogle bankhuse blev endda truet af konkurs. Mediciernes indflydelse i offentlige anliggender vaklede. Nu var det tidligere monolitiske Medici-parti delt i to fjendtlige lejre: den ene ønskede at genoprette republikkens frihed , den anden støttede betingelsesløst Pjerrots herredømme. Medicierne havde masser af "venner"; mange indflydelsesrige mennesker tilhørte den første lejr, dog havde de forskellige mål, og de havde ringe tillid til hinanden. De fleste af dem beskæftigede sig dog udelukkende med at vælte Piero de' Medici; der blev udarbejdet en sammensværgelse, hvori især Luca Pitti , Niccolo Soderini og Agnolo Acciauoli deltog , hvis hovedkilde var Diotisalvi Neroni.

Selvom konspiratørernes motiver var forskellige (Soderini forsøgte at genoprette borgernes frihed, Luca Pitti forsøgte at forbedre tilstanden af ​​sine økonomiske anliggender ved at overtage Pieros plads, og Agnolo Acciauoli handlede udelukkende af personligt fjendskab), talte de om kun én ting: ønsket om at sikre, at republikken blev styret af valgte organer, ikke nogle få magtfulde borgeres luner. En anden grund til utilfredshed var de forhandlinger, som Piero førte om ægteskabet mellem sin førstefødte Lorenzo og Clarice Orsini, datter af den romerske prins Orsini . Det faktum, at pigen ikke var hjemmehørende i Firenze , viste sig at være en glimrende grund til bagvaskelse: Piero blev anklaget for at ville blive hersker over sin fødeby, "for den, der ikke ønsker at være i familie med medborgere, han søger for at gøre dem til hans slaver." De, der spredte disse rygter, troede, at sejren var i deres hænder, da de blev støttet af en betydelig del af borgerne. Konspiratørerne samlede endda mange underskrifter, der bekræftede bybefolkningens sympati for deres plan.

Konspiratørerne blev dog forrådt af Niccolò Fedini, som var fungerende sekretær på det tidspunkt. I troen på, at forræderi ville være mere rentabelt end at deltage i mordet på Medici, afslørede Niccolo denne sammensværgelse til Piero, og viste en liste over konspiratorer og alle, der gav dem deres underskrift.

I mellemtiden besluttede modstanderne af Medici at handle. De blev enige om at rejse et oprør i Firenze og dræbe Piero. Overtalelse og penge tilkaldte de sammensvorne Marquis of Ferrara og nogle condottieri , som lovede at bringe deres tropper til Firenze. Den lumske Neroni besøgte ofte Piero, der var syg af gigt , som på det tidspunkt befandt sig i landets palads i Careggi . Neroni forsøgte med al sin magt at overbevise ham om, at Firenze var rolig, at der herskede fred og orden i byen, men Piero var godt klar over de sammensvorne planer og formåede trods sin sygdom at slå modstanderne først.

Konspiratorernes nederlag

Den 27. august 1466 vendte Piero, bevogtet af lejetropper, tilbage til Firenze og kaldte sine tilhængere til våben. Modstanderne af Medici blev overrumplet. Da en væbnet træfning syntes allerede uundgåelig, greb signoriaen ind for at forsone modstanderne. Hun insisterede på, at medicierne var de første, der greb til våben, og at de var skyld i at opildne til optøjerne. Men Piero overbeviste alle om, at han greb til våben, fordi han blev stillet over for behovet for at forsvare sig selv, at han selv kun ønsker at leve i fred og ro og beskytte loven.

Dermed blev sagen afgjort til fordel for Piero de' Medici. Roberto Lioni, en tilhænger af Medici, blev Gonfaloniere, og alle regeringsposter blev også taget af hans tilhængere. Og modstanderne - Neroni, Acciayuoli, Soderini - flygtede og blev erklæret fjender af fædrelandet; nogle af deres tilhængere blev udvist.

De landflygtige fik venetianerne til at starte en krig med Firenze , men florentinerne, med støtte fra hertugen af ​​Milano, slog let angrebet tilbage, hvilket yderligere styrkede Medici-familiens herredømme. Tilhængere af Piero forfulgte næsten åbenlyst modstandere, og de, der ikke var betingelsesløse tilhængere af Medici, blev udsat for chikane og forfølgelse.

Slut på livet

I juni 1469 giftede Pieros søn Lorenzo sig med datteren af ​​den romerske prins Orsini. Og seks måneder senere, i det treoghalvtredsindstyvende år af hans liv, den 2. december 1469, døde Pierrot. De få år, han regerede Firenze, var midt i borgerlige stridigheder og sammensværgelser. Piero blev begravet i kirken San Lorenzo ved siden af ​​sin far; hans sarkofag blev dekoreret af Verrocchio . Han efterlod to sønner, Lorenzo og Giuliano , allerede lovende, men stadig meget unge.

Familie og børn

Fra 1444 var han gift med Lucrezia Tornabuoni ( 1425 - 1482 ) med hvem han fik syv børn, hvoraf fem nåede voksenalderen:

• Mary ( 1445 - 1474 )
• Bianca ( 1445 - 1488 )
• Lucrezia ( 1448 - 1493 )
• Lorenzo I den storslåede ( 1449-1492 )
• Giuliano ( 1453 - 1478 ).

Forfædre

I populærkulturen

• Medici er en tv -serie co-produceret af Italien og Storbritannien (2016-2019). Rollen som den unge Piero de Medici i sæson 1 blev spillet af skuespilleren Alessandro Sperduti. I sæson 2 blev Pierrot spillet af Julian Sands .

Links

• Piero di Cosimo de' Medici familie
• Ostapenko P.V. Historien om den hemmelige krig i middelalderen. Byzans og Vesteuropa. - M. : AST, 2008. - 384 s.