Mayer, Johann Heinrich Gustav

Johann Heinrich Gustav Mayer

Buste af Gustav Maier i Treptower Park
Grundlæggende oplysninger
Land
Fødselsdato 14. januar 1816( 14-01-1816 )
Fødselssted
Dødsdato 27. maj 1877( 27-05-1877 ) (61 år)
Et dødssted
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Johann Heinrich Gustav Meyer (  14. januar 1816 , Frauendorf - 27. maj  1877 , Berlin ) var en landskabsarkitekt og direktør for Berlins kommunale haver.

Livsvej

Gustav Mayer var den første til at lave byparker som rekreative områder for almindelige beboere. Den dag i dag er forfatterens layout af Gustav Maier delvist bevaret Friedrichshain Volkspark , Humboldthain Volkspark [2] [3] , Treptow Park , Small Tiergarten[4] i Moabit -distriktet , et arboret i Baumschulenweg-distriktet i Treptow-Köpenick-distriktet , samt grønne gader og pladser i Wanse-distriktet i Berlin og mange steder at gå.

Gustav Mayer opnåede i første omgang sin mestring af havekunst i afdelingen for Botanisk Have i Schöneberg . Fra 1832 til 1836 studerede Mayer på Royal Garden College i Sanssouci under Peter Josef Lenne , en preussisk havemaler og landskabsarkitekt for blandt andet tysk klassicisme , som Mayer blev en tilhænger af.

Lenne betroede Mayer i 1843 den overordnede ledelse af tekniske anliggender på sit kontor. Derudover overtog Mayer undervisningen i tegning og landskabstegning på design- og perspektivkurserne.

På vegne af den preussiske kong Friedrich Wilhelm IV var Lenne og Mayer engageret i at forbedre de eksisterende have- og parkområder i Potsdam og anlægge nye. Sammen med sine undervisningsaktiviteter fik Mayer en stilling som havefoged.

I 1840 vandt Gustav Mayer den udmeldte konkurrence om oprettelsen af ​​den første kommunale park i Berlin og udviklede indretningen af ​​Volkspark Friedrichshain , som blev anlagt fra 1846 til 1848 [5] .

Så snart Kommissionen for Byhaver og Parker (Berlin Department of Horticulture) blev oprettet i Berlin i 1870, blev ledelsen af ​​denne afdeling straks overdraget til Gustav Mayer, som blev den første direktør for byhaverne. I denne stilling planlagde og skabte Gustav Mayer nye offentlige rekreationsområder i Berlin, blandt dem Humboldthain [2] og Treptow Park i de moderne Berlin-distrikter Mitte og Treptow-Köpenick .

I 1874 vendte Mayer tilbage til Friedrichshain People's Park med et projekt om at udvide den i den nordlige del for at kompensere for det tab af plads, der var gået til Friedrichshain hospitalskompleks bygget på parkens område [6] .

Lægningen af ​​de fleste pladser og parker, der var planlagt siden 1870, nåede Mayer at fuldføre før sin død i 1877.

I 1995 indstiftede Berlins senat Gustav Mayer-prisen, som uddeles hvert andet år for enestående præstationer inden for udviklingen af ​​landskabskunst [7] [8] .

Noter

  1. verschiedene Autoren Meyer, Gustav  (tysk) // Neue Deutsche Biographie - Historische Kommission bei der Bayerischen Akademie der Wissenschaften , 1953. - doi: 10.1163/9789004337862_LGBO_COM_140215
  2. 12 Volkspark Humboldthain  (tysk) . berlin.de. Hentet 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 2. juli 2018.
  3. Der Volkspark Humboldthain . Internetarkiv . Hentet: 23. juli 2018.
  4. Tekst og fotos: Andreas Szagun. Wettbewerb Neuplanung Kleiner Tiergarten  (tysk) . moabitonline.de. — Alle Zitate nach: Landesdenkmalamt Berlin / Sen SUT (Hrsg.), Der Berliner Tiergarten, Beiträge zur Denkmalpflege, Heft 9, Berlin, 1996. Dato for adgang: 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018.
  5. Ausgewählte Grünanlagen i Friedrichshain-Kreuzberg  (tysk) . berlin.de. Hentet 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018.
  6. Geschichte des Berliner Stadtgrüns  (tysk) . berlin.de. Hentet 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018.
  7. Pressemitteilung. Gustav-Meyer-Preis 2005  (tysk) . stadtentwicklung.berlin.de (12.01.2006). Hentet 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018.
  8. Pressemitteilung. Gustav-Meyer-Preis für außergewöhnliche Grünanlagen verliehen  (tysk) . stadtentwicklung.berlin.de (20/05/2009). Hentet 23. juli 2018. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018.

Litteratur

Links