| Sean Lemass | |
|---|---|
| Sean Lemass | |
| Irlands 4. premierminister | |
| 23. juni 1959 - 10. november 1966 | |
| Forgænger | Eamon de Valera |
| Efterfølger | John Lynch |
| Fødsel |
15. juli 1899 [1] [2] [3] […] Dublin,Storbritannien og Irland |
| Død |
11. maj 1971 [1] [2] [3] […] (71 år)
|
| Gravsted | |
| Ægtefælle | Kathleen Lemass [d] |
| Børn | Noel Lemass Jr. [d] og Maureen Haughey [d] |
| Forsendelsen | Fianna fil |
| Uddannelse | |
| Holdning til religion | katolicisme |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Sean Francis Lemass ( irl. Seán Francis Lemass ; 18. juli 1899 , Dublin , Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland - 11. maj 1971 , Dublin , Irland ) - irsk] statsmand, premierminister (1959-1966).
Ved fødslen hed han John, men i 1916 skiftede han navn til den irske Sean. Uddannet fra O'Connell School.
I den tidlige ungdom blev han medlem af bevægelsen for Irlands uafhængighed, i 1915 sluttede han sig til rækken af de irske frivillige . I 1916 deltog han aktivt i Påskeopstanden og blev arresteret. Men på grund af sin unge alder blev han snart løsladt.
Derefter sluttede han sig til IRA , var en del af 3. bataljon af Dublin-regimentet. Under den irske uafhængighedskrig var han en del af IRA Dublin Brigade ledet af Michael Collins . I 1921 blev Lemass igen arresteret og interneret indtil 1923.
Året efter sluttede han sig til Sinn Féin , men i 1926 forlod han dens rækker og var en af de aktivister, der hjalp Eamon de Valera med skabelsen af Fianna Fáil . Han var imod opdelingen af Irland, men havde en mere pragmatisk holdning end mange af de hårde republikanere, der så løsrivelsen af Nordirland som et forræderi. I partiet indtog han mere en centrum-venstre-position.
Efter sejren i 1932 trådte Fianna File ind i regeringen ved parlamentsvalget.
I 1959-1966. - Irlands premierminister I denne periode var der en personalefornyelse af kabinettet, i 1965 var kun en minister fra de Valeras tid tilbage i dets sammensætning.
Han formulerede filosofien bag sin økonomiske politik med ordene "The tide lifts all boats", hvilket antyder, at både de rige og de fattigste vil nyde godt af den irske økonomis fremgang. Et statsligt program for økonomisk udvikling blev vedtaget, som proklamerede en afvigelse fra den protektionistiske politik, der blev ført siden 1930'erne, indførelse af skattemæssige incitamenter og subsidier til udenlandske virksomheder, der ønsker at investere i Irland. Programmet omfattede også 220 millioner pund i offentlige investeringer som en del af en integreret national udviklingsramme. Disse initiativer skabte sammen med en forbedring af handelsmiljøet offentlig opbakning, som dog aftog efter indførelsen af en ny omsætningsafgift på 2,5 % i 1963. Men i 1964 hævede offentliggørelsen af resultaterne af økonomiske reformer regeringens vurdering igen: arbejdsløsheden faldt med en tredjedel; udvandringen faldt betydeligt, for første gang var der en generel stigning i landets befolkning. Landbruget forblev den eneste sektor, hvor der ikke blev observeret positive ændringer. Generelt i 1960'erne. Irlands vækstrate i bruttonationalproduktet fordobledes.
Regeringens program banede vejen for fri handel. I 1960 underskrev Irland den almindelige overenskomst om told og handel (GATT), en verdensomspændende aftale om at nedsætte tolden. Næste skridt skulle være landets optagelse i EØF. I juli 1961, efter et besøg i Storbritannien, erklærede premierminister Lemass, at Irlands afhængighed af det engelske marked ikke efterlod noget andet valg end at indlede konsultationer om spørgsmålet om medlemskab af EF. Den første støtte gav dog efterhånden plads til alvorlig modstand. I maj 1962, på en konference for Labour Party afholdt i Dublin, lykkedes det kun med stort besvær dets ledere W. Norton og B. Korish at vedtage en resolution, der godkendte kursen mod at blive medlem af EEC. Men på trods af de voksende protester og taler bevægede ministerkabinettet sig mod sit tilsigtede mål. Men i januar 1963 krævede den franske præsident de Gaulle , at Storbritanniens optagelse i EF blev udsat. Dette medførte en forsinkelse i optagelsen i EF og Irland.
I 1963 blev det andet program annonceret, som satte endnu mere ambitiøse mål. Der blev især lagt opgaver til at fordoble udgifterne til uddannelse, opnå høje resultater i mejeribranchen mv.
Det andet program blev afsluttet i 1967 efter premierministerens tilbagetræden, og dets mål var langt fra nået.
Som et resultat af økonomisk ekspansion er der sket en stigning i industrialisering og urbanisering. Stigningen i velstand førte også til en bevægelse væk fra øsamfund og konservatisme i det irske liv. Efter oprettelsen af den statslige tv-tjeneste Telefís Éireann i 1961 begyndte udenlandske programmer og film at blive udsendt til masserne.
I 1965 udkom en ny rapport med titlen "Investering i uddannelse", som viste et dystert billede af landets uddannelsessystem. Premierministeren iværksatte reformer, der efterfølgende førte til ændringer i intonationen efter udnævnelsen af Donogh O'Malley til minister i 1966, selvom ændringerne i det indledende stadium var moderate.
Efter at være blevet premierminister ændrede Lemass radikalt regeringens holdning til det nordirske spørgsmål. Han nedtonede nationalistisk og anti-divisionsretorik og erkendte, at delingen af Irland næppe ville ende inden for en overskuelig fremtid. Den 14. januar 1965, hemmeligt fra medlemmer af sit kabinet og medierne, besøgte den irske premierminister Belfast, på trods af den blandede reaktion i samfundet var dette et klart tegn på, at den "irske kolde krig" var forbi. I februar blev der ført forhandlinger i Dublin med lederen af Ulster-kabinettet, Terence O'Neill, om at etablere et samarbejde med Nordirland på det økonomiske område.
I november 1966, efter fejringen af 50-året for påskeopstanden, annoncerede politikeren sin afgang som premierminister og leder af Fianna Fáil.
| Irlands premierminister | ||
|---|---|---|
| Republikken Irland Præsident for det irske Repræsentanternes Hus |
| |
| Sydirlands præsident for den provisoriske regering |
| |
| Irish Free State Formand for eksekutivrådet |
| |
| Republikken Irlands premierminister |
| |
| Portal:Politik - Irland | ||