| Lani | |
|---|---|
| lande | Indonesien |
| Regioner | højlandet i papua-provinsen |
| officiel status | ikke et officielt sprog |
| Samlet antal talere | 180.000 (1993) [1] |
| Klassifikation | |
| Kategori | Papuanske sprog |
| vestlige trans-New Guinean kompleks gren af sprog i det vestlige papuanske højland Dani sproggruppe | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | dnw |
| Etnolog | dnw |
| IETF | dnw |
| Glottolog | vest2594 |
Western Dani , eller Lani , er det mest udbredte papuanske sprog i indonesisk Ny Guinea . Det tales af Lani-folket i provinsen Papua .
I litteraturen fra 1920'erne blev Swart Valley-stammerne kaldt "Oringep" og "Timorini", men disse navne bruges ikke længere.
Sproget ligner 60% Wano og 65% ligner Okuitai.[1] .
Konsonantlyde af dådyrsproget [2] :
| labial | Alveolær | tilbage sproglig | Glottal | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| eksplosiv | Døv | [ p ], [ pʰ ] | [ t ], [ tʰ ] | [ k ], [ kʰ ] | [ kʷ ] , [ kʷʰ ] _ | [ ʔ ] |
| Nasaliseret | [ m͡͡b ] _ _ | [ n ͡ d ] | [ ŋ͡ɡ ] _ _ | [ ŋ͡ɡʷ ] _ _ _ | ||
| frikativer | [ β ] | [ ɣ ] | [ ɣʷ ] _ | |||
| enkelt beat | [ ɾ ] | |||||
| nasal | [ m ] | [ n ] | ||||
| Side | [ l ] | |||||
| ca | [ w ] | [ ɹ ] | ||||
I begyndelsen af ord aspireres plosive konsonanter . /ɣ/ mellem to vokaler udtales som /ʁ/; /ɹ/ bliver /z/ før en høj vokal.
| Foran | Medium | Bag | |
|---|---|---|---|
| Øverst | [ i ] [ iː ] | [ u ] [ uː ] | |
| Medium | [ e ] [ eː ] | [ ɒ ] [ ɒː ] | |
| Nederste | [ ɐ ] [ ɐː ] |
Vokalerne /i, u, ɒ/ har allofoner - /ɪ, ʊ, ɔ/.
Alfabetet for det vestlige Dani-sprog er baseret på det latinske alfabet [3] .
| Brev | Transskription ( IPA ) | Et eksempel fra det vestlige danske sprog og transskription ( IPA ) |
Oversættelse til russisk |
|---|---|---|---|
| Pp | /p/ | pagi /pagi/ | couscous |
| T t | /t/ | tialo /tialo/ | reje |
| Kk | /k/ | kani /kani/ | brænde |
| kw kw | /kʷ/ | yakwi /jakʷi/ | plante |
| Bb | /b/ | enabir /ɛnabir/ | vinge |
| D d | /d/ | kinde /kindɛ/ | ingefær |
| G g | /g/ | agalo /agalo/ | mor |
| gw gw | /gʷ/ | kugwi /kugʷi/ | djævel |
| M m | /m/ | miknage /miknagɛ/ | kom op |
| N n | /n/ | nambuke /nambukɛ/ | bueskydning |
| Ngng | /ŋ/ | nengge /nɛŋgɛ/ | spise det |
| l l | /l/ | lekagarak /lɛkagarak/ | løbe tør |
| R r | /r/ | nomori /nomori/ | fjer |
| W w | /w/ | enggawak /ɛŋgawak/ | pande |
| Å å | /j/ | iniyak /iniyak/ | tand |
| jeg i | /jeg/ | inambe /inambɛ/ | læbe |
| U u | /u/ | umbuk /umbuk/ | tør |
| e e | /ɛ/ , /ə/ |
enegen /ɛnɛgɛn/, aberak /abərak/ |
øje, husk |
| O o | /o/ | okumbir /okumbir/ | lyn |
| A a | /en/ | abu /abu/ | sulten |
Doe sprog personlige pronominer [4] :
| Enhed h. | Mn. h. |
|---|---|
| "Jeg" - en | "vi" - nit |
| "dig" - kat [5] [6] | "dig" - sæt |
| "han/hun" - aryi / kl |
"de" - det |