| Langa | |
|---|---|
| lettisk. Langa | |
| Langa nær Kisezers i sommeren 2014 | |
| Egenskab | |
| Længde | 8 kilometer |
| Svømmepøl | 17,48 km² |
| vandløb | |
| Kilde | |
| • Beliggenhed | nær dæmningen af Aimursky-polderen [1] |
| • Koordinater | 57°04′58″ s. sh. 24°10′45″ Ø e. |
| mund | Kishezers |
| • Beliggenhed | nordlige kyst af Kishezers |
| • Højde [?] | 0,1 [2] m |
| • Koordinater | 57°03′07″ s. sh. 24°09′17″ in. e. |
| Beliggenhed | |
| vandsystem | Kisezers → Milgravis → Zapadnaya Dvina → Østersøen |
| Land | |
| Regioner | Riga , Carnikava-regionen |
Langa [3] [4] ( forældet Lange-Bach [5] ; lettisk. Langa ) - en flod i Letland , der løber gennem Carnikava-regionens territorium og den nordlige region af Riga , løber ud i Kisezers -søen .
Før udgravningen af Milgravi-kanalen var Langa meget bredere og dybere, da det var det eneste vandløb, der sikrede strømmen af Kishezers-vandene ind i Riga-bugten . Men efter at Milgravis blev gravet i det 13. århundrede [6] , begyndte floden at blive lavvandet på grund af den gradvise udvidelse af Milgravis-kanalen på grund af dens naturlige erosion [1] [7] [8] .
I anden halvdel af det 17. århundrede blev det nødvendigt at forbinde Daugava og Gauja , som et resultat blev det besluttet at tegne en sejlbar kanal langs Langa sengen - ved at uddybe og rydde den. Under det forberedende arbejde blev der også udarbejdet et kort over Langa-kanalen, hvorpå dens munding er markeret en kilometer fra Gaujas udmunding. I fremtiden blev kanalen på grund af pengemangel aldrig bygget [7] .
Ifølge " Atlas of Livonia (eller to amter Livland og Estland) og provinsen Osel " ( tysk: Atlas von Liefland oder von den beyden Gouvernementern u. Herzogthümern Lief- und Ehstland under Provinz Oesel ), i anden halvdel af det 18. århundrede var Langa stadig forbundet med Gauey [9] . Men selv dengang bidrog den teknologiske indvirkning på området nær Gaujas munding, især skovrydning, til opståen af mobile klitter, som blandt andet i sidste ende også førte til fuldstændig opfyldning af Langa-kanalen nær Gauja i 1800-tallet og en ændring af strømmens retning i kanalen til det modsatte . På nuværende tidspunkt er der kun en lille sø, Mazlazdinyas ( lettisk Mazlandziņas ezers ) [1] [7] [8] [10] , tilbage fra Langas naturlige kanal på dette sted .
Baseret på Langa-kanalens rute, som er angivet på et to- vers kort over det vestlige grænseområde , så var flodens længde i begyndelsen af det 20. århundrede cirka 17 km [11] [12] .
I begyndelsen af det 20. århundrede nåede sandet på Garciems parabolklit ( lettisk: Garciema paraboliskā kāpa ) Langa i midten og dækkede det delvist mellem landsbyerne Garciems og Kalngale [10] . Endelig blev dette segment af sejlrenden fyldt op under anlæggelsen af Eimur- polderen [1] [7] [3] .
I fremtiden førte alt dette til, at åen gradvist bliver lavvandet og gror til, hovedsageligt i de tidligere øvre løb, hvor den derudover gradvist er fragmenteret i søvn med små klitter og sump [1] [10] .
Ifølge en undersøgelse fra 2015 af Langi-kanalen er dens længde 8 km, og afvandingsområdet er 17,48 km². Begyndelsen af floden er placeret ved Mangal-pumpestationen [13] på dæmningen af Eimur-polderen i landsbyen Trisciems . Faktisk, gennem pumpestationen og omløbskanalen bragt til dette sted ( lettiske apvadkanāls ), kommunikerer Langa indirekte med dens tidligere øvre del. Obvodny-kanalen forbinder med Mangalyu-Eimur-kanalen, som igen er forenet med de tidligere øvre løb af Langa på territoriet af landsbyen Garciems [14] . Vandet i det tidligere udløb af Langa og Eimur-polderen pumpes ind i Riga-bugten gennem Eimur-kanalen ved hjælp af Emur-pumpestationen [15] i landsbyen Garciems. På nuværende tidspunkt er der således ingen direkte forbindelse mellem Langa's tidligere øvre løb og enden af dens naturlige kanal ved Mangal-pumpestationen, som pumper vandet i Eimur-polderen til Kishezers gennem Langa [1] .
Det tidligere udspring i Langa er placeret i en smal sumpet mellem klitdal, der strækker sig parallelt med kysten af Riga-bugten. Deres begyndelse [16] er placeret cirka 650 meter sydvest for søen Mazlazdinyas, mellem landsbyerne Garupe og Carnikava . På Garciems territorium er de tidligere øvre løb forbundet med Mangalyu-Eimur [14] og Eimur [17] kanalerne. Sektionen af det tidligere udspring vest for krydset med Eimur-kanalen kaldes Veclanga ( lettisk: Veclanga ) og brækker af [18] i den østlige udkant af Garciems, omkring 700 meter nordøst for det højeste punkt af Garciems parabolske klit - Mount Legzdinyu ( lettisk : Legzdiņu kalns ). Den samlede længde af de tidligere øvre løb er omkring 5 km (≈3,5 km fra den vestlige udkant af Garciems mod nordøst og ≈1,5 km fra samme sted mod sydvest) [10] [12] .
Langa-floden på kortet over Livland og Estland, udarbejdet i 1772 af Otto Friedrich von Pistohlkors
Langa-floden på et kort fra "Atlas of Livonia (eller to amter Livland og Estland) og provinsen Ozel" (slutningen af det 18. århundrede)
Langa-floden på det semitopografiske kort over Livland i 1839 [19] . Det viser tydeligt, at processen med at fylde Langa-kanalen op med sandet af bevægende klitter nær Gaujas munding allerede er begyndt.
Langa-floden på et to-vers kort over det vestlige grænseområde (begyndelsen af det 20. århundrede)