| Kubula og Cuba Cubicula | |
|---|---|
| Kubula og Kuba Kubikula | |
| Cover af den tjekkiske udgave | |
| Genre | eventyr |
| Forfatter | Vladislav Vanchura |
| Originalsprog | tjekkisk |
| Dato for første udgivelse | 1931 |
Kubula og Kuba Kubikula ( tjekkisk Kubula a Kuba Kubikula ) er en eventyrhistorie af den tjekkiske forfatter Vladislav Vanchura , udgivet i 1931 . Forfatterens eneste værk for børn er blevet et af hans mest berømte værker.
I 1965 udkom en russisk oversættelse-genfortælling af D. Gorbovs historie med illustrationer af Zdeněk Miler [1] ; i 2014 blev bogen genudgivet [2] .
Historien, der er beskrevet i bogen, fandt ifølge fortælleren sted for hundrede år siden. En ung bjørneunge Kuba Kubikula vandrede rundt i landet med sin unge Kubula, en stor spøgefugl og gourmet. Kuba og Kubula gik rundt i landsbyerne og gav forestillinger og tjente til livets ophold. Kubula havde en masse lopper i sin uld, som han ikke ville af med, og Cuba havde længe drømt om at lære ham en lektie for det.
En vinter stoppede Kuba og Kubula for natten med en smed i landsbyen Svampe og Svampe. Om natten, på grund af det faktum, at Kubula ikke lod ham sove, fortalte Kuba ham en historie om Barbukha, et frygteligt spøgelse mellem tiderne (som "har et hoved som en gedehams, i stedet for kløer har han en brod og en pels hvor end Barbukha går, er der en frygtelig stank overalt, som om græsset brænder. Ud af Kubulas frygt for et fiktivt spøgelse dukkede det faktisk op, selvom kun dem, der er bange for Barbukha, kunne se det. Om morgenen fortsatte Kuba og Kubula på deres vej, på trods af at den yngste datter af smeden Lisa blev forelsket i bjørneungen og ikke ønskede at skille sig af med ham.
På vejen dukkede Barbukha op igen ved siden af de rejsende og sagde, at nu ville han ikke efterlade dem. Alle sammen kom de til landsbyen Pots-Povareshki, mellem hvis to dele lederen, Pan Randa, gik langs broen. Pan kunne ikke lide udsigten over Cuba med Kubula og Barbukha, et slagsmål opstod på broen, som resulterede i, at Cuba, med hjælp fra lokale drenge, bragte broen ned, for hvilket hele selskabet blev arresteret og taget i forvaring . Under arrestationen holdt Kuba og Kubula op med at være bange for Barbukha, men begyndte snarere at grine af ham, på grund af hvilket han faldt i størrelse. Efter at have fløjet ud bag tremmer var Barbukha i stand til at tage et brev fra Cuba og Kubula til Liza og fra Liza for at bringe tærter til sine venner. Kuba og Kubuls besluttede at skræmme Pan Randa ved hjælp af et monster, så han ville lade dem gå, og sendte Barbukha til chefens hus. Randa blev bange, men så så han Barbukha lege med sin datter Maryanka, og indså, at de ville bedrage ham. Han arresterede igen Barbukha, som skrumpede endnu mere ind.
Om eftermiddagen blev Cuba, Kubikula og Barbukha taget til hovedtorvet for at dømme. Hele landsbyen samledes til retssagen. Kuba og Kubikula begyndte at få folk til at grine, men lederen glemte ikke sin forseelse og ønskede ikke at lade dem gå uden straf. I mellemtiden stillede to dele af landsbyboerne sig op på hver sin side af den frosne dam og begyndte at kaste snebolde efter hinanden, og Liza og hendes brødre og søstre løb for at hjælpe Kubula fra en nabolandsby. Lisa opførte en forestilling, hvorfra alle tilstedeværende begyndte at grine, og så blev Pan Randa overtalt til at lade Cuba, Kubula og Barbukha gå. Med hjælp fra en lokal troldmand blev Barbukha forvandlet til en puddelhund, og denne race gik fra ham. Kuba blev smedelev og besluttede at bygge en ny, nu jernbro i stedet for den ødelagte. Og Kubula blev vasket, lopper blev redet ud for ham, og sammen med børnene begyndte han at gå i skole.
I den sovjetiske kritik blev det bemærket, at Vanchuras arbejde er "et humoristisk eventyr, men med dybe overtoner ", hvis hovedidé er "kun kujoner er bange. (...) Kærlighed alene er stærkere end frygt.” Ifølge forskerne udvikler handlingen i eventyret sig, som et populært populærtryk, lyst, rigt, med uhæmmet fantasi, skarp anklagende satire. Det er beslægtet med et standteater , der optræder på pladsen." Bogen er mættet med "ordsprog, vittigheder, et skarpt ord - gadens tale, folkefesten." Derfor er bogen særligt svær at oversætte, hvorfor oversætteren D. Gorbov foretrak genfortællingsformen, "som gjorde det muligt for ham at bringe værkets sprog tættere på de russiske kilder til drilske ordspil og vittigheder" [3] .
Tilsvarende bemærker O. Malevich , at i historien "børns tale bliver en selvstændig karakter" [4] , og generelt er bogens stil "kendetegnet ved en påfaldende organisk kombination af elementerne i børns sprog med elementerne af folklore". tale, og dette er dens særlige charme" [5] . Netop det faktum, at Vanchura vendte sig mod eventyrgenren, blev også bemærket i forbindelse med, at en anden berømt tjekkisk forfatter, Karel Capek , udgav en samling af "Ni fortællinger" i 1932 [6] .
Til gengæld siger S. Vostokova i efterordet til bogen af Yaroslav Gashek , at i sit eventyr "afslørede Vanchura overraskende subtilt ... latterens befriende kraft, latter, der befrier mennesker fra frygt, indgyder dem med tro på deres egen styrke, i sejr over alle de "monstre", der forhindrer dem i at leve", og bemærker, at "Hashek vidste, hvordan man griner med sådan en latter som måske ingen anden" [7] .
I en anmeldelse af historien offentliggjort i Novy Mir understreger A. Sharov forbindelsen mellem fabelagtige monstre som Barbukha, der lever af frygt, "og rigtige," uendeligt meget farligere" monstre: "Monstre kan ikke lide den svage bearish Barbukha med sin tynde stik kan herske og røget pels. Og du kan kun opvarme verden ved sådanne farlige vendepunkter med dit hjertes varme, med dit blod." Kritikeren drager en parallel mellem Vanchura og en anden berømt forfatters død: "Vladislav Vanchura ... blev skudt af nazisterne, døde, da en anden stor historiefortæller, Janusz Korchak , blev tortureret og døde i Polen . Men selv ved at dø, vidste Vanchura, at monstrene lever af frygt. Og hvis du ødelægger denne frygt i sjælene, vil de uundgåeligt blive besejret af mennesket .
I Tjekkoslovakiet blev der lavet tegnefilm baseret på historien . I 1955 blev en kort tegneserie af samme navn " Kubula a Kuba Kubikula " af Jan Karpash [9] udgivet , og i 1973 - " Kubula a Kuba Kubikula v Vařečkách a Hrncích " af samme instruktør [10] .
I 1986 dukkede den animerede serie Zdeněk Smetana op , bestående af 7 afsnit på 8-9 minutter hver [11] .