Det kongelige slot

Det kongelige slot [1] ( polsk : Zamek Królewski w Warszawie ) er et arkitektonisk og historisk monument beliggende i Warszawa , Polen . Bygningen, der er bygget i stil med barok og klassicisme, ligger på adressen: Slotspladsen, 4. Et monument for national kultur. Optaget i Statens Museumsregister . Oprindeligt residens for de Mazoviske fyrster.


Historie

Første befæstning

Opførelsen af ​​en befæstning af træ og jord på Vistula-dæmningen ved mundingen af ​​Kamionka-floden (nu linjen for WZ-motorvejen) var forbundet med grundlæggelsen af ​​byen Warszawa. Begge initiativer tilskrives prins Bolesław II af Mazovia , som regerede fra 1294-1313. Fæstningen (en af ​​de få i midten af ​​Vistula) tjente til at beskytte byen og transportere over Kamion-floden [2] .

14. århundrede

I første halvdel af det 14. århundrede blev slottets vagttårn den vigtigste befæstning i de Mazoviske fyrsters lande . Under Troiden I's regeringstid (1314-1341) blev det residens for Warszawa - castellan og en af ​​de fyrstelige residenser. Under Casimir I (1349-1374) bliver byen, dannet omkring citadellet, den vigtigste. Efterhånden dukkede murstensbygninger op, som gjorde citadellet til et slot. På sydsiden opførtes Det Store Tårn (lat. Turris Magna), der udover den defensive funktion fungerede som beboelsesbygning; i nord blev der opført et vagttårn, kaldet "Kranen" med vindebro; den første del af fæstningsmuren viste sig i sydøst [3] . Sandsynligvis efter et jordskred forårsaget af en oversvømmelse i 1380'erne inkorporerede Janusz I den Ældre (1374–1429) resten af ​​citadellet i de nye bymure og byggede den første murstensbolig (lat. Lapidea) [4] .


Opførelse af et moderne slot

Det kongelige slot blev bygget i 1598-1618 af kongen af ​​Polen og storhertugen af ​​Litauen Sigismund Vasa på stedet for de Mazoviske hertugers middelalderborg. Paladset blev opført på en kunstig forhøjning, havde form som en femkant og skilte sig ud på baggrund af byudvikling med et 60-meter Sigismund-tårn, hvis prototype ifølge nogle forfattere var Smolensks befæstninger .

Slottet blev plyndret under den svenske invasion i midten af ​​det 17. århundrede og den store nordlige krig . Selvom både Jan Sobieski og August III finansierede renoveringerne, er en fuldskala renovering af den forfaldne struktur forbundet med navnet på den sidste konge, Stanisław August Poniatowski . På hans initiativ blev der bygget en ny fløj langs Vistula med moderne interiør i klassicismens stil , og det gamle slot blev bygget med en række nye sale og strukturer, herunder en udvidet bygning af det kongelige bibliotek , der forbinder slottet med barokpalads "under pladen" .

Den 12.  maj  1829 fandt kroningen af ​​Nicholas I til kongeriget Polen sted i senatorens sal på det kongelige slot .

Mellem verdenskrigene blev paladset, som var en indviklet blanding af bygninger og ombygninger fra forskellige epoker, omhyggeligt restaureret, og præsident Ignacy Mościcki slog sig ned her . Med udbruddet af Anden Verdenskrig udgravede nazisterne paladset og udsatte det for systematisk og nådesløs ødelæggelse.

Efter krigen var stedet, hvor slottet engang stod, tomt indtil 1971, hvor sejmen endelig opgav planerne om at bygge moderne regeringsbygninger i stedet for og besluttede at restaurere paladset fra de overlevende fragmenter og fotografier, så det om muligt gav det form, der formodes at være, havde han i begyndelsen af ​​det XVII århundrede. Restaureringsarbejdet fortsatte indtil 1988. Kubickis arkader blev overdraget til brug i 2009.

I dag huser paladset et museum, hvor du kan se malerier af Rembrandt ( Videnskabsmanden ved nodestanden og Pigen i en billedramme) og Matejko ( Stefan Batory nær Pskov ), gamle udsigter over Warszawa af Bellotto , samt en urne med hjertet af Tadeusz Kosciuszko .

Hver dag kl. 11.15 lyder en trompetist fra klokketårnet på Det Kongelige Slot : på det tidspunkt stoppede tårnets ur, da Warszawa blev bombet under Anden Verdenskrig [5] .

Galleri

Noter

  1. Warszawa  / I. S. Sinitsina // Større Kaukasus - Store Kanal. - M .  : Great Russian Encyclopedia, 2006. - S. 614-617. - ( Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / chefredaktør Yu. S. Osipov  ; 2004-2017, v. 4). — ISBN 5-85270-333-8 .
  2. A. Gieysztor, Początki miasta i grodu warszawskiego, w: Zamek Królewski w Warszawie. Architektura. Ludzie. Historia, tenże i inni, Warszawa 1973, s. 11-18; Garus, Gród og zamek książąt mazowieckich w Warszawie. Nowe źródła archeologiczne i nowe spojrzenie, "Kronika Zamkowa" nr 1-2/53-54/2007, s. 7-37.
  3. A. Gieysztor, Pod znakiem Smoka i Syreny, w: Zamek Królewski…, s. 18-25; tenże Zagadnienia Historyczne Zamku piastowskiego, w: Siedem wieków Zamku Królewskiego w Warszawie. Materiały z sesji Komisji Naukowej przy Obywatelskim Komitecie Odbudowy Zamku Królewskiego w Warszawie, 16-17 lutego 1972, Muzeum Historyczne m.st. Warszawy, Warszawa 1972, s. 11-24. J. Lileyko, Wieża Grodzka Zamku królewskiego w Warszawie. Przekazy ikonograficzne a projekty odbudowy, "Biuletyn Historii Sztuki", t. 33, 1971, nr. 3, s. 263-270; anspændt; Z badań nad średniowiecznym Zamkiem warszawskim, "Kwartalnik Architektury i Urbanistyki", t. 15, 1970, z. 1, s. 3-25, J. Garus, dz. cyt.
  4. A. Kąsinowski, Sprawozdanie z badań archeologicznych Zamku Królewskiego w Warszawie przeprowadzonych w okresie od czerwca do listopada 1971 r., w: Siedem wieków..., s. 33-40; M. Wrede, Domus - curia - domus dualis - curia murata - domus magna lapidea - lapidea regia - stary dom murowany - kamienica. Budynek południowy Zamku Królewskiego w Warszawie (XIV-XVII). Rekapitulacja, "Kronika Zamkowa", nr 1-2/57-58/2009, s. 9-52.
  5. Se Hejnał warszawski  (polsk)

Litteratur