Konferencen for katolske biskopper i Skandinavien ( lat. Conferentia Episcopalis Scandiae, CES ) er et kollegialt organ for kirkeadministrationen for den romersk-katolske kirke i Danmark , Island , Norge , Finland og Sverige . Konferencen for katolske biskopper i Skandinavien udfører visse pastorale funktioner med det formål at løse liturgiske , disciplinære og andre spørgsmål, der er iboende i det katolske samfund i de skandinaviske lande. Det øverste organ for konferencen for katolske biskopper i Skandinavien er generalforsamlingen for de skandinaviske landes biskopper i de skandinaviske lande. Beslutningerne fra den skandinaviske katolske bispekonference godkendes af paven .
I 1923 fandt et møde sted mellem ordinæren i Stockholms stift , biskop Johannes Erik Müller, ordinæren for Danmarks apostoliske vikariat , biskop Joseph Brems, og ordinæren i Norges apostoliske vikariat, Johannes Olav Smith. Under dette møde blev spørgsmål om situationen for kvindeklostermenigheder i Skandinavien og forberedelserne til besøget af præfekten for Trosudbredelseskongregationen, kardinal Willem Marinus van Rossum , løst . På dette møde blev det også besluttet at afholde en synode i nær fremtid.
Den 12. august 1923 fandt første etape af Bispesynoden i de skandinaviske lande sted, som fandt sted i Stockholm. Under synodalemødet foreslog biskop Johannes Erik Müller oprettelse af et kirkeligt forvaltningsorgan, der skulle have sit centrum i København . Anden fase af synoden fandt sted den 15. august 1923 i Helsinki , hvor spørgsmålet om at skabe et fælles teologisk seminarium for de skandinaviske landes bispedømmer blev drøftet.
I februar 1924 blev der afholdt et informationsmøde, med selskab af den ordinære for det apostoliske præfektur på Island, biskop Martin Meulenberg.
I august 1932, inden for rammerne af den skandinaviske eukaristiske kongres , fandt endnu et møde mellem biskopperne i de skandinaviske lande sted.
Under Anden Verdenskrig godkendte Pavestolen oprettelsen af en permanent konference for katolske biskopper i Skandinavien. Organisationsmødet fandt sted den 11.-14. juni 1946. Efterfølgende møder i konferencen for katolske biskopper i Skandinavien blev afholdt i Oslo (september 1951), Bergen (maj 1960), Helsinki (27. september 1984). På en konference i Helsinki blev det besluttet, at biskopperne skulle mødes efter et vist tidsrum.
Der er syv biskopper i den skandinaviske katolske bispekonference:
Stifter | lande |
---|---|
Københavns Stift | |
Stockholm Stift | |
Helsinki bispedømme | |
Oslo stift | |
Territorialprælatur i Tromsø | |
Territorialprælatur i Trondheim | |
Reykjavik stift |
Konferencen for katolske biskopper mødes en gang hvert andet år. Konferencens øverste organ er Generalforsamlingen, som forener alle de katolske biskopper i Skandinavien.
Følgende spørgsmål afgøres på generalforsamlingen:
Beslutninger truffet på generalforsamlingen er bindende for alle deltagere i konferencen.
Det permanente råd fungerer mellem møderne i generalforsamlingen. Det Permanente Råd består af formanden og generalsekretæren, som har ret til at træffe beslutninger bindende for alle deltagere mellem generalforsamlingernes arbejde.
Navn | Års formandskab | Yderligere Information | |
---|---|---|---|
en | Biskop John Edward Taylor | 1970 - 1973 | Biskop af Stockholm |
2 | Biskop Paul Vershuren | 1973 - 1978 | biskop af Helsinki |
3 | Biskop John Willem Nicolaisen Grand | 1978 - 1986 | biskop af Oslo |
fire | Biskop Paul Vershuren | 1986 - 1998 | biskop af Helsinki |
5 | Biskop Gerhard Schwenzer | 1999 - 2005 | biskop af Oslo |
6 | Biskop Anders Arborelius | 2005 - 2015 | Biskop af Stockholm |
7 | Biskop Cheslav Kozon | siden 2015 | Biskop i København |