16. Knesset

Portal: Politik
Israel

Artikel i Israel
Political System -serien

Det 16. Knesset ( hebraisk הכנסת השש עשרה ‏‎) er sammensætningen af ​​Knesset ( Israels parlament ), som fungerede fra 17. februar 2003 til 17. april 2006 . 13 parlamentariske fraktioner blev valgt til denne sammensætning, hvoraf den største var Likud -fraktionen (38 deputerede, dobbelt så mange som andenpladsen), og de to mindste ( Joint Arab List og Yisrael Ba-Aliya ) havde 2 hver stedfortræder. I løbet af Knesset-perioden var der formelt én regering ved magten , hvis sammensætning dog ændrede sig meget, herunder skiftet af premierministeren (efter indlæggelsen af ​​Ariel Sharon ). Posten som formand for Knesset blev besat af Reuven Rivlin (Likud).

Valgresultater

Valg til det 16. Knesset blev afholdt den 28. januar 2003. Den procentvise tærskel var 1,5 %, hvilket betød, at partiet, da det passerede, sendte mindst to deputerede til Knesset. Mere end 3.148 millioner mennesker deltog i valget (ud af 4.720 millioner registrerede vælgere), og "vægten" af et mandat var 25.138 stemmer [2] .

Ifølge resultaterne af valget til det 16. Knesset blev 13 valglister vedtaget, hvorfra antallet af deputerede varierede fra 38 ( Likud ) til 2 ( Den Fælles Arabiske Liste og Yisrael Ba-Aliya ). Likud-repræsentationen var det dobbelte af antallet af deputerede fra den næststørste fraktion, Labour - Meimad -blokken , som fik 19 personer ind i Knesset [2] .

Brøk Stemmer modtaget Procent af totalen Pladser i Knesset
Likud 925 279 29.4 38
Labour - Meimad 455 183 14.5 19
Shinui 386 535 12.3 femten
shas 258 879 8.2 elleve
Ihud leumi 173 973 5.5 7
Meretz-Yahad og det demokratiske valg 164 122 5.2 6
MAFDAL 132 370 4.2 6
Yahadut ha-Torah 135 087 4.3 5
HADASH - TAAL 93 819 3.0 3
Am Ehad 86 808 2.8 3
BALAD 71 299 2.3 3
Yisrael Ba'Aliya 33 695 2.2 2
Fælles arabisk liste 65 551 2.1 2

Fraktionssammensætning

Ændringer i fraktionernes sammensætning begyndte allerede i begyndelsen af ​​Knessets arbejde, i marts 2003, da Israel Ba'Aliya-fraktionen fusionerede i Likud-fraktionen. I begyndelsen af ​​2005 brød Yahadut ha-Torah op i Agudat Yisrael og Degel ha-Torah , i marts samme år forlod to deputerede MAFDAL-fraktionen, og i maj sluttede deputerede fra Am Ehad-fraktionen sig til Labour [3] .

De væsentligste ændringer er forbundet med tilbagetrækningen af ​​nogle af de deputerede, ledet af premierminister Ariel Sharon , fra Likud i november 2005. Den nye fraktion, der oprindeligt blev kaldt "National Responsibility", fik senere navnet "Kadima" (fra  hebraisk  -  "Forward") [3] . En række deputerede fra andre partier, primært fra Labour, meddelte, at de var parate til at støtte Kadimas kurs, men blev tvunget til at afgive deres mandater i overensstemmelse med loven. I alt trådte 13 deputerede tilbage i de sidste måneder af Knesset. Under valget til det 17. Knesset kom de på det nye partis valgliste [4] [5] . Mod slutningen af ​​embedsperioden for det 16. Knesset skete der også en splittelse i Shinui-fraktionen, hvis flertallets deputerede dannede den sekulære zionisme-fraktion [6] .

Likud Labour - Meimad Shinui shas Ihud leumi
  1. Ruhama Avraham-Balila [K. en]
  2. ← Eli Aflalo [K. 2]
  3. Roni Bar-On [K. 2]
  4. Daniel Ben-Lulu
  5. Naomi Blumenthal
  6. Zeev Boym [K. 2]
  7. Magali Wahaba [K. 2]
  8. Inbal Gabrieli
  9. Gila Gamliel
  10. Abraham Girshson [K. 2]
  11. Michael Gorlovsky
  12. Ayub Kara
  13. Moshe Kahlon
  14. Israel Katz
  15. Chaim Katz
  16. Uzi Landau
  17. David Levy
  18. Limor Livnat
  19. Tzipi Livni [K. en]
  20. Dani Nave
  21. Leah Nes
  22. Benjamin Netanyahu
  23. Ehud Olmert [K. 2]
  24. Michael Razon
  25. Reuven Rivlin
  26. Gideon Saar
  27. Yechiel Hazan
  28. Tsakhi Khanegbi [K. 3]
  29. Silvan Shalom
  30. Ariel Sharon [K. 2]
  31. ← Omri Sharon [K. fire]
  32. Meir Shitrit [K. 2]
  33. Yuval Steinitz
  34. Yaakov Edri [K. 2]
  35. Gideon Ezra [K. 2]
  36. Michael Eitan
  37. Gilad Erdan
  38. Ehud Yatom
  39. Marina Solodkina [K. 5]
  40. Julius Edelstein [K. 6]
  41. → David Mena [K. fire]
  42. → Pnina Rosenblum [K. 3]
  1. Colette Avital
  2. Eli Ben Menachem
  3. Benjamin Ben Eliezer
  4. Abraham Burg
  5. Matan Vilnai
  6. Yitzhak Duke
  7. Dalia Itzik [K. 7]
  8. Eitan kabel
  9. Raleb Majadle
  10. Michael Malchior
  11. Amram Mitsna [K. otte]
  12. Orit bankede
  13. Shimon Peres [K. 9]
  14. Ofir Pines-Paz
  15. Chaim Ramon [K. ti]
  16. Shalom Simhon
  17. Ephraim Sne
  18. Yuli Tamir
  19. Avraham Shohat [K. elleve]
  20. Dani Yatom
  21. → Ilana Cohen [K. 12]
  22. Amir Peretz [K. 13]
  23. → David Tal [K. 13]
  24. ↔ Abraham Yehezkiel [K. 7] [K. fjorten]
  25. Sofa Landwehr [K. 11] [K. femten]
  26. ↔ Efi Oshaya [K. 10] [K. 16]
  27. ↔ Salah Tarif [K. 8] [K. 17]
  28. ↔ Orna Angel [K. 15] [K. atten]
  29. → Neta Dobrin [K. atten]
  30. → Tova Ilan [K. 16]
  31. → Dani Koren [K. fjorten]
  32. → Ronen Zur [K. 17]
  33. → Weizmann Shiri [K. 9]
  1. Victor Brailovsky [K. 19]
  2. ← Roni Brizon [K. 19]
  3. ← Hemi Doron [K. 19]
  4. Eliezer Zandberg [K. 19]
  5. Yosef Lapid [K. 19]
  6. Ilan Leibovich
  7. Disse brusere [K. tyve]
  8. ← Yehudit Naot [K. 21]
  9. Yosef Paritzky [K. 22]
  10. ← Mali Polishchuk-Bloch [K. tyve]
  11. Abraham Poraz [K. 19]
  12. Ehud Ratsabi
  13. ← Reshef Hen [K. 19]
  14. ← Ilan Shalgi [K. 19]
  15. Yigal Yasinov
  16. ↔ Erela Golan [K. 21] [K. tyve]
  1. David Azulai
  2. Shlomo Benizri
  3. Yitzhak Vaknin
  4. Nissim Dahan
  5. Nissim Zeev
  6. Eli Yishai
  7. Amnon Cohen
  8. Itzhak Cohen
  9. Yaakov Margi
  10. Meshulam Nahari
  11. ← Yair Peretz [K. 23]
  12. → Ofer Hugi [K. 23]
  1. Uri Ariel
  2. Benjamin Elon
  3. Zvi Handel
  4. Avigdor Lieberman [K. 24]
  5. Mikhail Nudelman [K. 25]
  6. Yuri Stern [K. 26]
  7. Arie Eldad
  8. Eliezer Cohen [K. 24] [K. 26]
Meretz /
Demokratisk valg /
Shahar
MAFDAL Yahadut ha-Torah HADASH Am Ehad
  1. Roman Bronfman
  2. Avshalom Vilan
  3. Zahava Gallon
  4. Ran Cohen
  5. Chaim Oron
  6. Yossi Sarid
  1. Itzhak Levi [K. 27]
  2. Zvulun Orlev
  3. Nissan Slomyansky
  4. Gila Finkelstein
  5. Efi Eitam [K. 27]
  6. Shaul Yaalom
  1. Israel Eichler [K. 28]
  2. Moshe Gafni [K. 29]
  3. Yaakov Litzman [K. 28]
  4. Meir Porush [K. 28]
  5. Abraham Ravitz [K. 29]
  1. Barake, Mohammed
  2. Issam Mahul
  3. Ahmad Tibi [K. tredive]
  1. ← Ilana Cohen [K. 12]
  2. Amir Peretz [K. 13]
  3. ← David Tal [K. 13]
BALAD Fælles arabisk liste Yisrael Ba'Aliya Kadima Sekulær zionisme
  1. Azmi Bashara
  2. Jamal Zahalka
  3. Wasal Taha
  1. Abdel-Malek Dahamshe
  2. Taleb Elsana
  1. Marina Solodkina [K. 5]
  2. Julius Edelstein [K. 6]
  1. Ruhama Avraham-Balila [K. en]
  2. → Eli Aflalo [K. 2]
  3. Roni Bar-On [K. 2]
  4. Zeev Boym [K. 2]
  5. Magali Wahaba [K. 2]
  6. Abraham Girshson [K. 2]
  7. Tzipi Livni [K. en]
  8. Ehud Olmert [K. 2]
  9. Marina Solodkina [K. 5]
  10. Ariel Sharon [K. 2]
  11. Meir Sheetrit [K. 2]
  12. Yaakov Edri [K. 2]
  13. Gideon Ezra [K. 2]
  1. Victor Brailovsky [K. 19]
  2. → Roni Brizon [K. 19]
  3. → Hemi Doron [K. 19]
  4. Eliezer Zandberg [K. 19]
  5. Yosef Lapid [K. 19]
  6. Disse Livni [K. tyve]
  7. → Mali Polishchuk-Bloch [K. tyve]
  8. Abraham Poraz [K. 19]
  9. → Reshef Hen [K. 19]
  10. → Ilan Shalgi [K. 19]
  11. → Erela Golan [K. tyve]
Vores hjem Israel Agudat Israel Degel HaTorah Ny national-
religiøs zionisme
Enkeltmedlemsfraktioner
  1. Eliezer Cohen [K. 26]
  2. Yuri Stern [K. 26]
  3. Esterina Tartman [K. 25]
  1. Israel Eichler [K. 28] [K. 31]
  2. Yaakov Litzman [K. 28]
  3. Meir Porush [K. 28]
  4. Shmuel Alpert [K. 31]
  1. Moshe Gafni [K. 29]
  2. Avraham Ravitz [K. 29]
  1. Itzhak Levi [K. 27]
  2. Efi Eitam [K. 27]
  1. Yosef Paritsky (TSALASH) [K. 22]
  2. Ahmad Tibi ( TAAL ) [K. tredive]
  1. 1 2 3 4 Flyttet fra Likud til Kadima
  2. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Flyttet fra Likud til Kadima
  3. 1 2 10. december 2005 Pnina Rosenblum erstattede Tsakhi Khanegbi i Knesset
  4. 1 2 5. januar 2006 David Mena erstattede Omri Sharon i Knesset
  5. 1 2 3 sluttede sig til Likud med Yisrael Ba'Aliya-fraktionen, og flyttede derefter til Kadima
  6. 1 2 sluttede sig til Likud med Yisrael Ba'Aliya-fraktionen
  7. 1 2 17. januar 2006 Abraham Yechezkiel erstattede Dalia Itzik i Knesset
  8. 1 2 18. november 2005 Salah Tarif erstattede Amram Mitzna i Knesset
  9. 1 2 17. januar 2006 Weizmann Shiri erstattede Shimon Peres i Knesset
  10. 1 2 18. januar 2006 Efi Oshaya erstattede Chaim Ramon i Knesset
  11. 1 2 11. januar 2006 Sofa Landwehr erstattede Abraham Shohat i Knesset
  12. 1 2 sluttede sig til Labour med Am Ehad-fraktionen
  13. 1 2 3 4 sluttede sig til Labour med Am Ehad-fraktionen
  14. 1 2 Den 28. januar 2006 afløste Dani Koren Abraham Yehezkiel i Knesset
  15. 1 2 8. februar 2006 Orna Angel erstattede Sofa Landwehr i Knesset
  16. 1 2 21. januar 2006 erstattede Tova Ilan Efi Oshaya i Knesset
  17. 1 2 Den 22. januar 2006 erstattede Ronen Tzur Salah Tarif i Knesset
  18. 1 2 15. februar 2006 Neta Dobrin erstattede Orna Angel i Knesset
  19. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Venstre Shinui med den sekulære zionisme-fraktion
  20. 1 2 3 4 5 6 Venstre Shinui med den sekulære zionisme fraktion
  21. 1 2 16. december 2016 Erela Golan blev erstattet i Knesset af Yehudit Naot
  22. 1 2 Venstre Shinui med TsALASH-fraktionen
  23. 1 2 25. marts 2006 Ofer Hugi erstattede Yair Peretz i Knesset
  24. 1 2 26. marts 2003 Eliezer Cohen erstattede Avigdor Lieberman i Knesset
  25. 1 2 8. februar 2006 Esterina Tartman erstattede Mikhail Nudelman i Knesset
  26. 1 2 3 4 Forlod "National Unity" med fraktionen "Israel Our Home"
  27. 1 2 3 4 Venstre MAFDAL med New National Religious Zionism fraktion
  28. 1 2 3 4 5 6 Forlod Yahadut ha-Torah med Agudat Yisrael-fraktionen
  29. 1 2 3 4 Venstre Yahadut HaTorah med Degel HaTorah fraktionen
  30. 1 2 Venstre Hadash med TAAL-fraktionen
  31. 1 2 23. februar 2005 Shmuel Alpert erstattede Israel Eichler i Knesset

Store begivenheder

Nøglelove og initiativer

Efter to medlemmer af Knesset, valgt sideløbende med det direkte valg af premierministeren, blev det 16. Knesset igen valgt efter den gamle ordning, hvor premierministeren vælges af stedfortrædere [11] .

Under arbejdet i Knesset for den 16. indkaldelse blev programmet for ensidig tilbagetrækning i Gaza-striben godkendt og implementeret . På trods af det store valgflertal, der blev vundet af Likud-blokken, var den resulterende 30. regering i Israel ikke stabil, og dens arbejde er opdelt i tre faser:

Forsøg fra den lovgivende komité i Knesset på at vedtage landets forfatning var uden succes. Samtidig blev der vedtaget nogle andre vigtige love. Så i 2003 blev loven om tv-udsendelser fra Knesset godkendt. Udsendelserne begyndte året efter, og med starten af ​​vintersessionen 2005 blev de døgnet rundt. Også direkte relateret til selve Knesset var en ændring af valgloven, der blev indført i 2004 og hævede valgbarrieren til 2 % [4] .

Knesset nedsatte to nye undersøgelseskommissioner (se Hovedbegivenheder ) og fortsatte den tredjes arbejde med at finde og returnere Holocaust -ofres ejendom . Denne kommission afgav en endelig rapport i januar 2005, og i kølvandet på den, ved årets udgang, blev en tilsvarende lov vedtaget, som foreskriver tilbagelevering af ejendom til arvingerne og overførsel af uhævede midler til velgørenhed og foreviger mindet om de døde [4] .

Under arbejdet med den 16. indkaldelse blev en ny, sydlig fløj af Knesset-bygningen, kendt som "Kedma", færdiggjort, og nogle afdelinger blev overført til den mod slutningen af ​​Knesset-perioden [11] .

Der blev givet betydelig opmærksomhed under arbejdet i Knesset af den 16. indkaldelse til problemet med korruption i magtstrukturer. Allerede i 2003, på grund af Likud-deputeredes dobbeltstemme, måtte formand Reuven Rivlin tilkalde politiet til Knesset-bygningen. Dette førte til en accelereret modernisering af det elektroniske afstemningssystem og oprettelsen af ​​en offentlig kommission til at udvikle en etisk kodeks for Knesset-deputerede, ledet af den pensionerede højesteretsdommer Yitzhak Zamir [11] . Efterfølgende ophævede denne indkaldelse af Knesset den automatiske immunitet for de deputerede, mod hvem anklagen var rejst [4] . Denne annullering blev hurtigt afspejlet i virkeligheden: I forbindelse med overførslen af ​​anklager om korruption til retten trak søn af premierminister Omri Sharon , på det tidspunkt også Likud-deputeret , sin tilbagegang i november 2005 [12] .

Noter

  1. https://www.jpost.com/israel-news/politics-and-diplomacy/article-710787
  2. 1 2 Valgresultater for det sekstende Knesset (28/1/2003) . Knesset hjemmeside . staten Israel. Hentet: 4. januar 2020.
  3. 1 2 Fraktions- og regeringssammensætning af det sekstende Knesset  . Knesset hjemmeside . Staten Israel. Hentet 5. januar 2020. Arkiveret fra originalen 12. januar 2020.
  4. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Sekstende Knesset . Knesset hjemmeside . staten Israel. Hentet 4. januar 2020. Arkiveret fra originalen 28. december 2019.
  5. Kadima  . _ — artikel fra Encyclopædia Britannica Online . Hentet: 5. januar 2020.
  6. Gideon Alon og Zvi Zrahiya. Shinui lagt til hvile som Knesset Okay Ny 'Secular Faction  ' . Haaretz (27. januar 2006). Hentet: 5. januar 2020.
  7. 2003: Sekstende Knesset . Knesset hjemmeside . staten Israel. Hentet: 5. januar 2020.
  8. 1 2 2004: Sekstende Knesset . Knesset hjemmeside . staten Israel. Hentet: 5. januar 2020.
  9. 1 2 3 2005: Sekstende Knesset . Knesset hjemmeside . staten Israel. Hentet: 5. januar 2020.
  10. 2006: Sekstende Knesset . Knesset hjemmeside . staten Israel. Hentet: 5. januar 2020.
  11. 1 2 3 4 De vigtigste begivenheder og problemer under det sekstende  parlament . Knesset hjemmeside . Staten Israel. Hentet 4. januar 2020. Arkiveret fra originalen 1. november 2020.
  12. Alexander Zorin. Premierministerens søn skal i fængsel . Rossiyskaya Gazeta (16. november 2005). Hentet 5. januar 2020. Arkiveret fra originalen 24. november 2011.

Links