Kaunas pogrom

Kaunas pogrom  - fandt sted den 25. - 29. juni 1941 i byen Kaunas . Den mest berygtede hændelse fandt sted den 27. juni i NKVD-garagen, den tidligere garage for det nationaliserede Lietukis Cooperative Society (russisk: Lithoz , Lithoz, Lithoz : Lietūkis ), hvor adskillige dusin jøder blev offentligt tortureret og henrettet. Efterfølgende fandt systematiske henrettelser sted i forskellige forter i Kovno-fæstningen , især i det syvende og niende fort [1] .

Baggrund

Den 22. juni 1941 angreb Nazityskland USSR. På denne dag begyndte en national opstand mod de sovjetiske myndigheder i Litauen . Den litauiske aktivistfront tog kontrol over Kaunas den 23. juni [2] . SS Brigadeführer Walter Stahlecker ankom om morgenen den 25. juni og holdt demonstrationer i byen for at fremprovokere jødiske pogromer . Snart begyndte Algirdas Klimaitis en pogrom i Kaunas med en afdeling af SD fra Tilsit i mængden af ​​600 mennesker [3] .

Massacre

Angreb på jøder i Kaunas begyndte den 25. juni. Den 28. juni døde 3.800 mennesker i Kaunas og 1.200 i andre nærliggende regioner [2] under pogromerne . Der er dog en opfattelse (fra litauisk side), at tallene er stærkt overdrevne [4] .

En af hændelserne under pogromen var offentlig tortur og mord på flere dusin mennesker i Garage Letukis. Ifølge rabbineren var tyskerne til stede i Kaunas, men litauiske frivillige udførte pogromen. Rabbineren sagde også, at en af ​​jøderne blev savet af foran sin kone og børn, og hovedet blev lagt på et offentligt sted med påskriften: "Det er, hvad vi vil gøre med alle jøder" [5] .

Andre versioner

Der er forskellige versioner af, hvem der skal være ansvarlig for pogromen: nazisterne eller litauerne . Stahlecker lavede en rapport til Himmler den 15. oktober , hvori han skrev, at pogromen viste sig at være initiativ fra lokale beboere [6] . Han skrev også, at det var ret svært at få folk til at pogromere. Jøderne hævder, at drabene begyndte allerede før tyskernes ankomst [7] .

Se også

Noter

  1. ↑ (lit.) Lietuva, 1940–1990 / Arvydas Anušauskas, et al.. - Vilnius: Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras  , 2005. - S. 203. - ISBN 9986-757-65-7 .
  2. ↑ 1 2 Zvi Gitelman (red.) Bitter Legacy: Confronting the Holocaust in the USSR , ISBN 0-253-33359-8. Indiana University Press, 1998, s. 97. . Hentet 19. august 2010. Arkiveret fra originalen 6. november 2012.
  3. ↑ Uddrag fra en rapport fra Einsatzgruppe a i de baltiske lande . jewishvirtuallibrary. Hentet 6. august 2008. Arkiveret fra originalen 7. maj 2012.
  4. ↑ Budreckis, Algirdas Martin. Det litauiske nationale oprør. - Boston: Lithuanian Encyclopedia Press, 1968. - S. 62-63. . "Igen af ​​en eller anden ukendt årsag overdriver Stahlecker sine statistikker. I beretningen fra L. Shauss til den sovjetiske ekstraordinære statskommission stod der, at i "den første pogrom den 25.-26. juni, i Kaunas-forstaden Slobodka (Vilijampole), blev 600 jøder dræbt på gaderne Arbarski, Paverski, Vilyuski og Irogalski." .
  5. ↑ Oshry, Ephraim. Udslettelse af litauisk jødedom . - New York: Judaica Press, Inc., 1995. - S.  3 . — ISBN 1-880582-18-X .
  6. ↑ [https://web.archive.org/web/20120204133759/http://www.genocid.lt/Leidyba/13/bubnys.htm Arkiveret 4. februar 2012 på Wayback Machine Arkiveret 4. februar 2012 på Wayback Maskinarkiveret 4. februar 2012 på Wayback Machine Arkiveret 12. maj 2012. (lit.) Arūnas Bubnys. Litauisk sikkerhedspoliti og Holocaust (1941-1944 ) Kaune pradėjo kelti žydų pogromus. Tame paciame 1941 m. spalio 15 d. raporte generolas atvirai ir išsamiai aprašė savo suorganizuotas žydų žudynes: “[…] Netikėtai paaiškėjo, kad suorganizuoti didesnio masto žydų pogromą išsyk gana nelengva. A. Klimaitį, kurį tuo reikalu instruktavo veikęs Kaune mūsų nedidelis priešakinis būrys. A. Klimaičiui pavyko taip parengti pogromą, kad aikštėn neiškilo nei mūsų duoti nurodymai, nei mūsų iniciatyva. Pirmojo pogromo metu, naktį iš birželio 25-osios į 26-ąją, lietuvių partizanai likvidavo daugiau kaip 1500 žydų, padegė arba kitaip sunaikino keletą sude sinagogų pie Sekanciomis naktimis tuo pačiu būdu buvo padaryti nekenksmingais 2300 žydų. Kauno pavyzdžiu panašios akcijos, tik mažesnio masto, vyko ir kituose Lietuvos miestuose, jos palietė ir likusius tose vietose komunistus"  
  7. ↑ Greenbaum, Masha. Jøderne i Litauen: En historie om et bemærkelsesværdigt samfund 1316-1945  (engelsk) . — 9. - Israel: Gefen Books, 1995. - S. 307. - ISBN 965-229-132-2 .

Links