Yost | |
---|---|
tysk Jobst von Mahren | |
konge af Tyskland | |
1. oktober 1410 - 18. januar 1411 | |
Forgænger | Ruprecht af Pfalz |
Efterfølger | Sigismund I af Luxembourg |
Markgreve af Mähren | |
1375 - 1411 | |
Forgænger | Johann Heinrich |
Efterfølger | Sigismund I af Luxembourg |
Kurfyrste af Brandenburg | |
1388 - 1411 | |
Forgænger | Sigismund I af Luxembourg |
Efterfølger | Sigismund I af Luxembourg |
hertug af Luxembourg | |
1388 - 1411 | |
Forgænger | Wenzel |
Efterfølger | Elizabeth af Luxembourg |
Fødsel |
29. januar 1351 |
Død |
18. januar 1411 |
Gravsted | |
Slægt | Luxembourg |
Far | Johann Heinrich [2] |
Mor | Margarita Opavskaya [2] |
Ægtefælle |
1. Elzbieta Opolska 2. Agnieszka Opolska |
Børn | Ingen |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Jost Moravian , også Jost eller Jodok ( tysk Jobst von Mähren , lat. Jodoc (us) eller tjekkisk Jošt Moravský ; 29. januar 1351 - 18. januar 1411 , Brno ) - Markgreve af Mähren siden 1375, kurfyrst af Brandenburg og siden 1388, Konge af Tyskland fra 1. oktober 1410 af det luxembourgske dynasti .
Jost var den ældste søn af den moraviske markgreve Johann Heinrich , bror til kejser Karl IV , og Margarita , datter af hertugen af Opava . Han fik en god uddannelse og forvaltede ganske effektivt sin fars arvelige ejendele, men ifølge nogle kilder var han kendetegnet ved grådighed, bedrag og forfængelighed.
Efter faderens død i 1375 delte Jost Mährens trone med sin yngre bror Prokop . Men allerede i 1381 udbrød en krig mellem brødrene , som fortsatte med mellemrum indtil Prokops død i 1405.
I 1383 udnævnte Josts fætter, kong Wenzel af Tyskland, ham til generalvikar for Kongeriget Italien .
Derefter deltog Jost i sin anden fætter Sigismunds kampagner i Ungarn , som gjorde krav på den ungarske kongetrone, og modtog det vestlige Slovakiet med Pozsony for hans støtte . Sigismund, der konstant oplevede økonomiske vanskeligheder, afstod i 1388 vælgerne i Brandenburg til Jost for 565.000 gylden. Samme år gav Wenzel ham det forfædres grevskab Luxembourg med en række len i Alsace .
I 1392 allierede Jost sig med Sigismund og Albrecht III af Østrig mod kong Wenzel og hans egen bror Prokop . Under krigen lykkedes det Jost at fange kongen i Beroun (1394), men han blev hurtigt tvunget til at løslade Wenzel. I 1397 forsonede Jost sig med kongen og modtog Lusatia og Brandenburg for at løslade sidstnævnte .
Krigen blussede dog hurtigt op igen og fortsatte indtil 1405, hvor Jost optrådte i alliance med Ruprecht Wittelsbach , som i 1400 formåede at fjerne Wenzel fra den tyske trone.
Efter Ruprechts død i maj 1410 blev Jost valgt til konge af Tyskland , men på grund af modstanden fra Sigismund af Luxembourg, som også gjorde krav på kejsertitlen, nåede han ikke at blive kronet, og den 18. januar 1411 døde i Brno , i Spilberk Slot . Han er begravet i St. Thomas kirke , foran hovedalteret, under en rød marmorplade.
Yost var gift to gange, der var ingen børn i begge ægteskaber [3] :
Jost (Tysklands konge) - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|
Luxembourg | Herskere i||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||
|
Valgmænd af Brandenburg | |
---|---|
i 1356 blev markgreven af Brandenburg anerkendt som kurfyrst | |
| |
i 1701 grundlagde Frederik III Kongeriget Preussen , som omfattede Brandenburger Mark |
Tysklands monarker | |
---|---|
Østfrankiske Kongerige (843-919) Kongeriget Tyskland (919-962) | |
Kongeriget Tyskland i Det Hellige Romerske Rige (962-1806) |
|
Rhinforbundet (1806-1813) | |
Tysk Forbund (1815-1848) | |
Det tyske imperium (1848-1849) |
|
Tysk Forbund (1850-1866) | |
Nordtyske Forbund (1867-1871) | |
Det tyske imperium (1871-1918) | |
anti-konger eller nominelle konger af Tyskland er kursiveret |