Inquilinisme
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. januar 2020; checks kræver 3 redigeringer .Inquilinisme ( lat. inquilinus "fremmed, lejer") er en af formerne for interartsforhold , oprindeligt udskilt som en slags kommensalisme , selvom inquilinisme er meget tæt på predation og parasitisme . Et inquilindyr , der trænger ind i et andet dyrs bolig, ødelægger normalt værten. Et eksempel på inquilinisme kan være hvepse-ryttere , hvis larver , der sætter sig i galder , først suger larven ud, der dannede denne galde, og derefter fortsætter med at fodre på galdens vægge. Nogle dipteraner lægger deres æg i bløddyrsskaller , og derefter lever deres larve af værtens væv (bløddyr) og bliver til en puparia , der bruger skallen som husly [1] .
Inquilinisme er også udbredt i redesammenslutninger af sociale insekter, især myrer og termitter , hvis kolonier kan understøtte snesevis af forskellige inquilinearter.
Eksempler på inquilinisme omfatter også bopæl af epifytiske planter (især de fleste orkideer ) på grene af træer, men i modsætning til parasitære planter lever de af sig selv uden at suge saft fra værtstræet.
Et andet eksempel på en sådan interaktion er fugle, der yngler i træhulrum .
Forskellen mellem parasitisme og inquilinisme er ofte subtil, og mange arter opfylder kriterierne for begge udtryk; inquilinisme udviser mange egenskaber, der ligner parasitisme. Parasitisme har dog altid en negativ effekt på værtsarten, mens inquilinisme ikke altid har.
Se også
Noter
- ↑ Biologisk encyklopædisk ordbog / Kap. udg. M. S. Gilyarov ; Redaktion: A. A. Baev , G. G. Vinberg , G. A. Zavarzin og andre - M . : Sov. Encyclopedia , 1986. - S. 230. - 831 s. — 100.000 eksemplarer.
 Ordbøger og encyklopædier |
|---|