Zorbas, Nikolaos

Nikolaos Zorbas
græsk Νικόλαος Ζορμπάς
Fødselsdato 1844( 1844 )
Fødselssted Athen
Dødsdato 1920( 1920 )
Et dødssted Athen
tilknytning  Grækenland
Rang oberst
Kampe/krige Græsk-tyrkisk krig i 1897 .
Priser og præmier
Ridder af Æreslegionens Orden

Nikolaos Zorbas ( græsk: Νικόλαος Ζορμπάς ; 1844-1920 , Athen [ 1] ) var en græsk officer, der ledede den militære forening af officerer og Goudi-revolutionen i 1909 . Han fik en værdig plads i Grækenlands historie, som en officer, der ledede bevægelsen, der forberedte landet og hæren til de sejrrige Balkankrige for Grækenland .

Biografi

Zorbas blev født i Athen den 27. september 1844 , i familien til en officer, oprindeligt fra Magnesia i Lilleasien . Han dimitterede fra Evelpid Military School og fortsatte derefter sine studier i Frankrig og Belgien.

Han deltog i konflikten ved den græsk-tyrkiske grænse i 1886 , og kommanderede en artilleridivision.

I den græsk-tyrkiske krig i 1897 , med rang af oberstløjtnant, kommanderede han artilleriet i 1. division. Men hans del var praktisk talt ikke involveret i operationer, for ikke at bringe livet i fare for prins Nicholas, som tjente i det [2] .

I slutningen af ​​krigen i 1897, på grund af kritik af det kongelige hof og fyrster vedrørende deres deltagelse i krigen, faldt han i vanære. Med rang af oberstløjtnant stod han i spidsen for Evelpid Militærskole i perioden 1898-1906 [3] .

Han ledede afdelingen for militære materialer i perioden 1906-1909 [4] .

Militær alliance

Utilfredse med stillingen i hæren og i staten efter 1897, oprettede de yngre officerer i hæren i 1909 Military Union-organisationen. Dette blev lettet af:

- oprettelsen, under russisk protektion, af Bulgarien, "som", ifølge den moderne engelske historiker D. Dakin, "ikke selv gjorde nogen særlige anstrengelser for at opnå sin frihed" [5] og dets krav på Makedonien, hvor bulgarske interesser stødte sammen med græske.

Tyrkisk indblanding i Grækenlands indre anliggender.

- stillingen i hæren, som kun talte 20 tusinde mennesker, hvoraf de fleste var engageret i gendarmerifunktioner.

- officerernes professionelle problemer og deres tilsidesættelse af kommandanten, kronprins Konstantin .

— korruption af politikere, økonomiske og politiske problemer.

- "frysning", under det ydre pres fra spørgsmålet om Kreta .

De oprindelige 25 medlemmer af "Unionen" voksede til 120, efter den provokerende, "glade", som Pangalos, Theodoros senere skrev , erklæring i 1909 af lederen af ​​de unge tyrkere, Shefket Pasha, om, at han ville "tage en militær gåtur at drikke kaffe på Akropolis".

Pangalos skriver "må denne Shefkets kaffe blive velsignet." Blandt underofficerer var der kun to, der havde rang af løjtnant.

I maj 1909 etablerede Soyuz kontakter med bevægelsen organiseret af løjtnanter (først 17 og derefter 40 officerer).

Bevægelsen af ​​løjtnanter var ikke enig med "Unionen" i brugen af ​​magt, det vil sige udelukkede revolutionen, og gik ikke med til invitationen fra Kreta E. Venizelos til posten som statsoverhoved.

De to "unioner" var enige:

- ikke krænke monarkiets institution.

- kald tilbage til kronprinsen og alle prinserne fra hæren.

- at forpligte parlamentet til at vedtage de nødvendige love for at skabe en hær og flåde, der er i stand til militær aktion.

Et fælles møde mellem de to "Unioner" fandt sted den 25. juni 1909. Da de ikke løste spørgsmålet om lederen og efter at have modtaget afslag fra andre højtstående officerer, vendte Soyuz'erne sig til Zorbas. Zorbas accepterede tilbuddet og kompilerede "Programmet". Faktisk var Zorbas' "Program" et katalog over krav udtrykt i en tone af anmodning og præsenteret for regeringen "med respekt" og lignede på ingen måde et revolutionært dokument [6] [7] .

På tærsklen til "Revolutionen i Gudi" bestod "Unionen" af 1268 officerer fra hæren og 132 officerer fra flåden.

Revolution in Goody den 15. august 1909

Moderat af natur begyndte Zorbas semi-officielle kontakter med regeringen, kongen og kronprinsen. De to sidste tog ikke alvorligt eksistensen i "Unionen" af 120-140 "uforsonlige" revolutionære blandt officererne og 200 endnu flere "uforsonlige" underofficerer [8] .

Den kongelige hofregerings kompromisløse adfærd førte til en krise. Zorbas tøvede, men kaptajn Demestihas, Ioannis bragte den første væbnede afdeling til kasernen i Gudi, bestående af sømænd og hans medarbejdere i Kampen for Makedonien .

Den 15. august havde revolutionen i Gudi 2.500 bevæbnede og 450 officerer. Fra byen Chalkis marcherede et oprørsregiment til Athen under kommando af løjtnanterne Christodoulou og Xanthos.

De revolutionæres styrker i Gudi under Zorbas kommando nåede 6 tusinde mennesker, og de truede med at bevæge sig mod centrum af Athen [9] [10] . Regeringen trådte tilbage, og kongefamilien brugte "adskillige timers rædsel".

Det kongelige hof gjorde "Unionen" til part i forhandlingerne og gav amnesti til de officerer, der var involveret i bevægelsen. Som et resultat mistede revolutionen, uden selv at tage de første skridt, sin dynamik [11] [12] .

Dakin skriver, at Zorbas ikke satte sig for at etablere et diktatur og ikke var antimonarkist. Zorbas og officerer tæt på ham udtrykte ikke et ønske om at regere landet. Deres mål var en civil regering, der ville udføre deres moderate og konservative program [13] .

Venizelos

De fastfrosne forhandlinger og Zorbas moderate opførsel i forhold til det kongelige hof forårsagede et mytteri i flåden, som blev ledet af Alfonsatos Typaldos, Konstantinos den 16. oktober [14] .

Krisen i "Unionen" vendte tilbage på dagsordenen invitationen fra Venizelos, som politisk rådgiver for "Unionen" [15] .

Venizelos ankom til Athen i slutningen af ​​december 1909. Fra det øjeblik er revolutionens politiske virkelighed forbundet med hans liv.

Venizelos afviste nogle unionslederes tilbud om at etablere et diktatur og sagde, at mulighederne var gået tabt.

På trods af Zorbas' ubeslutsomhed lykkedes det Venizelos at:

- at danne en tjenesteregering af Dragumis den 18. januar 1910 , hvor Zorbas accepterede posten som krigsminister.

- accept af kongen, under trussel om at indkalde en (ny) forfatningsmæssig forsamling, indkaldelse af en forsamling for at revidere artiklerne i den eksisterende forfatning [16] .

Opløsning af krigsalliancen

Da de revolutionære tendenser inden for "Unionen" voksede, besluttede dens ledelse den 15. marts 1910 at opløse "Unionen", ifølge Pangalos, Theodoros , var det en slags internt kup.

Dakin skriver, at Zorbas ikke længere havde kontrol over situationen i Soyuz, hvor ekstremistiske elementer begyndte at tage over, og at Soyuz blev opløst på grund af Venizelos indflydelse [17] .

Venizelos blev den nationale leder ved at vinde og personligt opnå det største antal stemmer ved valget den 8. august 1910. Samtidig byggede Venizelos broer med det kongelige hof. Frustrerede over denne udvikling sendte Soyuz-officererne Zorbas til Venizelos, som "med tårer i øjnene", hævder Pangalos, bad Venizelos om ikke at returnere prinserne til hæren.

Dramaet for revolutionen på dens sidste fase var, at dens leder "tiggede" om at respektere en af ​​revolutionens hovedårsager og mål [18] .

Den græske hær, som talte 3 divisioner i 1909, under Venizelos regeringstid og ved begyndelsen af ​​Balkan-krigene i 1912, bestod af 9 kampklare divisioner. Grækenland havde en hær og flåde, der tillod det at vinde sejre i Balkan-krigene.

Seneste år

Zorbas gik af i 1911 og deltog ikke i hverken Balkan eller 1. Verdenskrig.

Han døde i Athen på det 2. militærhospital den 12. juni 1920 , da Grækenland var involveret i Lilleasien-kampagnen og hele landets opmærksomhed var nittet mod øst. Hans død blev praktisk talt ikke omtalt i pressen.

Virker

Noter

  1. ↑ Βιογραφίες - Νικόλαος Ζορμπάς - Σαν Σήμερα .gr . Hentet 10. august 2013. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2013.
  2. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α< eng iod και θέση του στη στη ελληννινια 9΃ηη ελληννινια, 9ληννινια, 9ληννινια, 7-2, 9-2.
  3. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α< eng iod και θέση του στη στη εληνικι εληνικιή 19.ληνικιή 19-1 8-1 8-1 8-1 8-1 8-9
  4. ↑ Παγκόσμιο Βιογραφικό Λεξικό, τόμ.4, σ. 25, 1985
  5. ↑ [Douglas Dakin, The Unification of Greece 1770-1923, side 205, ISBN 960-250-150-2 ]
  6. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α <eng iod και θέση του στη στη ελληνινινιν)
  7. ↑ Εγκυκλοπαίδεια Δομή, τόμ 10, σ. 106 ISBN 960-8177-60-X
  8. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α< eng iod και θέση του στη στη εληνινιια 9ληνινιιν 9-1 1 9 1 2 1 9 1 8 1 8
  9. ↑ [Douglas Dakin, The Unification of Greece 1770-1923, side 272 ISBN 960-250-150-2 ]
  10. ↑ Τάσος Βουρνάς, Γουδί,Το κίνιμα του 1909, σελ.14-18, εκν.Φυτρ6,θκν.Φυττ
  11. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α< eng iod και θέση του στη στη εληνινιια 9ληνινιιν 9-1 9-1 1 2 1 9 1 8 1 6
  12. ↑ 100+1 Χρόνια Ελλάδα, Ά τόμος, σελ. 104-105,εκδ. Μανιατέας, Αθήνα 1999
  13. ↑ [Douglas Dakin, The Unification of Greece 1770-1923, side 273 ISBN 960-250-150-2 ]
  14. ↑ 100+1 Χρόνια Ελλάδα, Ά τόμος, σελ. 21,εκδ. Μανιατέας, Αθήνα 1999
  15. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α <Eng IOD και θέση του στη σύγχρονη εληνική κοινία 1821–1975, σελ.304 ISBN 960-48-794-1
  16. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α< eng iod και θέση του στη στη εληνινινα 9ληνινινα, 7-1 SB1-9, 8-4 1 9-1 1 9-1 9
  17. ↑ [Douglas Dakin, The Unification of Greece 1770-1923, side 277 ISBN 960-250-150-2 ]
  18. ↑ Τριαντάφυλος A. Γεροζήσης, το σώμα των α< eng iod και θέση του στη στη εληνινινα 7-1 SB1-1 9-1 9-1 1 9-1 9-1 9

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I bibliografiske kataloger