Vintersolhverv

Vintersolhverv er det  øjeblik, hvor Solen passerer for den nordlige halvkugle gennem det sydligste punkt af ekliptika (i det 21. århundrede sker det den 20.  - i slutningen af ​​århundredet, den 21. eller 22. december ), eller i Sydlige halvkugle gennem den nordligste [5] . Højden af ​​Solen over horisonten på tidspunktet for vintersolhverv er minimal blandt Solens øvre klimaks for alle dage i et givet år. Vintersolhverv er årets korteste dag, og den længste nat [6] .

Vintersolhvervs årstidsmæssige betydning består i en vending af den gradvise forlængelse af natten og afkortningen af ​​dagen.

I forskellige kulturer blev fortolkningen af ​​denne begivenhed opfattet forskelligt, men for de fleste folkeslag blev den betragtet som en vækkelse, på dette tidspunkt blev der holdt helligdage, møder, ritualer og andre højtider [7] .

Dato

I 45 f.Kr. e. Julius Cæsar satte i sin julianske kalender den 25. december for Europa som datoen for vintersolhverv ( lat.  Bruma ). Siden da, på grund af forskellen mellem kalenderåret (365,25 dage) og det tropiske år (365,2421897 dage), har den faktiske astronomiske solhverv ændret sig med omkring tre dage hvert fjerde århundrede og nåede datoen 12. december i det 16. århundrede . I 1582 besluttede pave Gregor XIII at genoprette den nøjagtige overensstemmelse mellem årstiderne og det borgerlige år, men ved at gøre det henviste han ikke til den romerske kejsers æra, men til koncilet i Nicaea i 325, dannelsesperioden af de vigtigste kristne højtider. Således annullerede paven den 10-dages fejl, der var akkumuleret i perioden fra det 4. til det 16. århundrede, men tog ikke højde for de 3 dage, der løb mellem det 1. og 4. århundrede af vores tidsregning. Denne kalenderjustering flyttede vintersolhverv på den nordlige halvkugle til omkring den 22. december . Hidtil har den gregorianske solhverv svinget med en eller to dage, og på længere sigt kan der ske et ekstra skift på en dag hvert 3000. år. .

Kulturel og historisk betydning

Solhverv kan have været særlige øjeblikke i den årlige cyklus, selv under yngre stenalder . De astronomiske begivenheder, der siden oldtiden har styret parring af dyr, såning af afgrøder og klargøring af vinterforsyninger til den næste høst, viser, hvordan forskellige kulturelle myter og traditioner opstod. Dette fremgår af layoutet af senneolitisk og bronzealder arkæologiske steder , såsom Stonehenge i Storbritannien og Newgrange i Irland. Hovedakserne for begge disse monumenter var omhyggeligt justeret med en sigtelinje, der indikerer solopgang ved vintersolhverv (Newgrange) og solnedgang ved vintersolhverv (Stonehenge). Med hensyn til Stonehenge er det væsentligt, at Den Store Trilit er vendt udad fra midten af ​​monumentet, det vil sige, at dens flade forreste del er vendt mod midten af ​​vinteren ifølge Solen [8] .

Vintersolhverv var ekstremt vigtigt i det primitive samfunds liv, fordi folk ikke var sikre på, at de havde forberedt sig godt på vinteren i de foregående ni måneder, og at de ville være i stand til at overleve denne vinter. Sult var almindelig i vinterperioden, fra januar til april, denne strækning af året er kendt som hungersnødsmånederne. I tempererede klimaer var midvinterfestivalen den sidste festival før begyndelsen af ​​den hårde vinterperiode. Det meste af kvæget blev slagtet på dette tidspunkt, da der ikke var noget at fodre dem om vinteren, så tidspunktet for vintersolhverv var den eneste periode på året, hvor der blev indtaget mest fersk kød. På dette tidspunkt nåede det meste af vinen og øllet , lavet i den varme årstid, endelig klar, og det var muligt at drikke det. Festligheder blev holdt ikke kun direkte på denne dag, de begyndte ved midnat eller ved daggry, og oftest aftenen [9] .

Fordi vintersolhverv er en afgørende begivenhed i nærvær af Solen på himlen, gav den anledning til konceptet om gudernes fødsel eller genfødsel overalt . I mange folkeslags kultur er cykliske kalendere baseret på vintersolhverv, det genopståede år fejres, et symbol på "nye begyndelser", som for eksempel udrensningstraditionen i Hogmanay i Skotland. I græsk mytologi mødte guderne og gudinderne vinter- og sommersolhverv, på disse dage fik guden Hades lov til at dukke op på Olympen (hans rige var underverdenen, og på noget andet tidspunkt skulle han ikke forlade det).

Helligdage i vintersolhverv

Vintersolhverv fejres i næsten alle verdens kulturer. I kristne kirker, der er gået over til den gregorianske kalender , fejres julen i disse dage . Ortodoksi bruger den julianske kalender , ifølge hvilken datoen for julen faldt sammen med vintersolhverv for 2 tusind år siden, men nu er skiftet en halv måned senere. På dagen for vintersolhverv fejrede slaverne folkeferien Kolyada , blandt de germanske folk - Yule , blandt de tyrkiske folk - Nardugan , blandt romerne indtil det 3. århundrede - Sol Invictus (der slutter Vrumaliy ).

Observationer

Direkte observation af solhverv af amatører er vanskelig, fordi solen bevæger sig ret langsomt mod solhverv, så det er svært at bestemme dens særlige dag, endsige dets øjeblik. At kende tidspunktet for en begivenheds oprindelse er først for nylig blevet gjort muligt ned til næsten øjeblikkelige tidspunkter ved præcis sporing af astronomiske data. Det faktiske tidspunkt for solhverv kan ikke detekteres (det er umuligt at bemærke, at objektet er holdt op med at bevæge sig, det kan kun konstateres, at objektet i den aktuelle måling ikke har ændret sin position i forhold til den tidligere måling, eller har bevæget sig i modsatte retning). For at bestemme begivenheden med en nøjagtighed på en dag skal man desuden kunne observere ændringer i azimut og højde mindre end 1/60 af Solens vinkeldiameter. En lignende definition, nøjagtig inden for to dage, er lettere og kræver en observationsfejl på kun omkring 1/16 af Solens vinkeldiameter. Således angiver de fleste observationer dagen for solhverv, og ikke dets øjeblik [10] . Ofte gøres dette ved at observere solopgang og solnedgang med et astronomisk kalibreret instrument, der sikrer, at en lysstråle passerer til et bestemt punkt på det helt rigtige tidspunkt.

Se også

• Sommersolhverv
• Nyt år

Noter

1. ↑ Équinoxe de printemps entre 1583 et 2999  (fransk) . Hentet: 26. september 2022.
2. ↑ Solstice d'été de 1583 à 2999  (fransk) . Hentet: 26. september 2022.
3. ↑ Équinoxe d'automne de 1583 à 2999  (fr.) . Hentet: 26. september 2022.
4. ↑ Solstice d'hiver  (fransk) . Hentet: 26. september 2022.
5. ↑ Solhverv  . _ — artikel fra Encyclopædia Britannica Online . Hentet: 12. juli 2021.
6. ↑ Ann Rooney. Astronomis historie. Fra himmelkort til pulsarer og sorte huller . - Liter, 2019-06-14. — 209 s. — ISBN 9785041091859 . Arkiveret 20. januar 2022 på Wayback Machine
7. ↑ Religious Tolerance.org . Hentet 26. december 2011. Arkiveret fra originalen 18. februar 2019. (ubestemt)
8. ↑ Johnson, Anthony, Solving Stonehenge: The New Key to an Ancient Enigma . (Thames & Hudson, 2008) s. 252-253
9. ↑ Ancient Holiday History Channel Arkiveret 24. april 2008 på Wayback Machine
10. ↑ SolsticeAmateur.com Arkiveret 18. maj 2017 på Wayback Machine

Links

• Macphail, Cameron Vintersolhverv 2015: Alt hvad du behøver at vide om årets korteste dag (link ikke tilgængeligt) . The Daily Telegraph (20. december 2015). Dato for adgang: 20. december 2015. Arkiveret fra originalen 21. december 2015.  (ubestemt)   (Engelsk)
• Handwerk, Brian Alt hvad du behøver at vide om vintersolhverv . National Geographic (21. december 2015). Hentet 21. december (ubestemt)  2015

Ordbøger og encyklopædier	Fantastisk norsk Ægte Ordbog over klassiske Oldsager Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	LNB : 000325871