Slot Baden
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den
version , der blev gennemgået den 2. april 2022; verifikation kræver
1 redigering .
| Låse |
| Slot Baden |
|---|
| tysk Burg Baden |
| |
|
47°48′09″ s. sh. 7°40′05″ Ø e. |
| Land |
|
| Beliggenhed |
Badenweiler [1] |
| Stiftelsesdato |
1122 |
| Mediefiler på Wikimedia Commons |
Slot Baden ( tysk: Burg Baden ) - ruinerne af slottet, beliggende på en bakketop i en højde af 454,6 m over havets overflade i centrum af byen Badenweiler ; også kendt som Badin Castle eller Badenweiler Castle .
Historie og beskrivelse
Udgravninger i slottet Baden og på bakken, hvorpå det ligger, beviste, at dette område var beboet før 1122: forskerne troede, at romerne byggede et fort her for at beskytte naboområder. Senere byggede de alemanniske stammer et slot på toppen af bakken. Siden 1122 har slottet tilhørt repræsentanter for familien Zähringen , som brugte det til at beskytte deres sølvforekomster. I 1147 blev slottet en del af medgiften og overgik i familien Welfs besiddelse , og i 1363 overgik slottet ved arv i fyrstehuset Fürstenbergs besiddelse . Slottet blev beskadiget i 1409 af soldaterne fra Humbert von Neuchâtel, biskop af Basel , men derefter blev bygningen restaureret.
Efter at byen Freiburg kapitulerede under den hollandske krig , den 16. november 1677 (se belejringen af Freiburg), blev slottet den 21. november besat af franske soldater: den 6. april 1678 blev slottet sat i brand og delvist sprængt i luften af de afgående franske tropper under kommando af marskal Francois de Créquy . Derefter brugte den lokale befolkning resterne af slottet som kilde til byggematerialer, og det blev ikke længere restaureret. For at beskytte ruinerne mod yderligere ruin og hjælpe med at udvikle turismen i regionen, blev slottet delvist restaureret allerede i det 20. århundrede: fæstningen blev brugt som et observationsdæk. I 1992 blev der rejst et nyt monument på "Slotshøjen" over forfatteren Anton Tjekhov , som døde i Badenweiler i 1904.
Se også
Noter
- ↑ 1 2 archINFORM (tysk) - 1994.
Litteratur
- Gustav Faber: Badenweiler - Ein Stück Italien auf deutschem Grund. Verlag Karl Schillinger Freiburg, 2. Auflage 1981, ISBN 3-921340-17-9 .
- Arthur Hauptmann: Burgen einst und jetzt. Burgen und Burgruinen i Südbaden und angrenzenden Gebieten. Verlag des Südkurier, Konstanz 1984, ISBN 3-87799-040-1 , s. 132-135.
- Johannes Helm: Auf verwehten Spuren - ein Spaziergang durch das Kurbad von Badenweiler zu römischer Zeit - römische Badruine in Badenweiler - Schwitzbad - Quellheiligtum - Kaltwasserbecken. I: Hebelbund (Hrsg.): Die Markgrafschaft. Beiträge aus Geschichte, Kultur und Wirtschaft des Markgräflerlandes. Monatszeitschrift des Hebelbundes. Jahrgang 1957. Heft 7. Müllheim 1957, s. 4-7.
- Ehrenfried Kluckert: Burgen im Breisgau und im Markgräflerland. Donzelli-Kluckert, Bremgarten 2000, ISBN 3-933284-03-1 .
- Friedrich-Wilhelm Krahe: Burgen des deutschen Mittelalters - Grundriss-Lexikon. Sonderausgabe, Flechsig Verlag, Würzburg 2000, ISBN 3-88189-360-1 , S. 90.
- Max Miller, Gerhard Taddey: Handbuch der historischen Stätten Deutschlands. Band 6. Baden-Württemberg. Stuttgart 1965.
- Heiko Wagner: Theiss-Burgenführer Oberrhein. 66 Burgen von Basel bis Karlsruhe. Theiss, Stuttgart 2003. ISBN 3-8062-1710-6 .
- Karl Seith: Belagerung und Einnahme des Schlosses Badenweiler am 19. Mai 1633. I: Das Markgräflerland, Heft 4.1929/30, S. 121-122 Digitalisat der UB Freiburg.
- Karl Seith: Burg und Herrschaft Badenweiler im Wandel der Geschichte bis zum Übergang an die Markgrafschaft Baden iJ 1503. I: Das Markgräflerland, Heft 1/1961, S. 73-83 Digitalisat der UB Freiburg
- Ernst Scheffelt: Der holländische Krieg und die Zerstörung des Schlosses Badenweiler. I: Die Markgrafschaft, Heft 8/1965, S. 4-5.
- Karl-Bernhard Knappe: Burg Badenweiler. Aspekte ihrer Geschichte, I: Das Markgräflerland, Heft 2/1994, S. 70-96.
- Christian Adolf Müller: II. Badenweiler und seine Umgebung. I: Das Markgräflerland, 1973, Sonderheft Burgen und Schlösser, S. 24-39.
- Josef Bader: Spaziergang durch's Markgrafenland. I: Badenia or das badische Land und Volk, eine Zeitschrift für vaterländische Geschichte und Landeskunde, 3. Jahrgang, Karlsruhe 1844, S. 79-113; zur Burg Baden s. S. 101-113. online i Google Buchsuche
- Stefan King: Burgruine Baden, Badenweiler. Nordwand des Kernbaus. Ergebnisse der Bauforschung. I: Burgen im Breisgau. Aspekte von Burg und Herrschaft im überregionalen Vergleich. Herausgegeben von Erik Beck, Eva-Maria Butz, Martin Strotz, Alfons Zettler og Thomas Zotz, Jan Thorbecke Verlag, Ostfildern, 2012, s. 349-354.
- Eva-Maria Butz: Badenweiler (FR). I: Alfons Zettler, Thomas Zotz: Die Burgen im mittelalterlichen Breisgau. Band II: Sudlicher Teil Halbband AK. Jan Thorbecke Verlag, Ostfildern 2009, ISBN 978-3-7995-7366-5 , S. 47-71.
- Franz Xaver Kraus: Die Kunstdenkmäler des Großherzogthums Baden. Band 5: Kreis Lorrach. Tübingen/Leipzig 1901, S. 67-73.
Links
- Badenweiler (tysk) . EBIDAT - Die Burgendatenbank . Deutschen Burgenvereinigung eV Hentet 2. november 2018. Arkiveret fra originalen 5. november 2018.