Zhu Zhijuan

Zhu Zhijuan ( kinesisk: 茹志鹃; 1925-1998) var en kinesisk forfatter, mor til forfatteren Wang Anyi .

Biografi

Hun blev født i 1925 i Shanghai , fødestedet for hendes forfædre er Hangzhou (det administrative centrum i Zhejiang-provinsen ). Siden Wang Anyis mors ungdom var uløseligt forbundet med udviklingen og etableringen af ​​det kinesiske kommunistparti , har meget af Zhu Zhijuans forfatterskab et ideologisk fokus. Den udtalte prokommunistiske tone i disse litterære kreationer blev hovedfaktoren og garanten for hendes relativt rolige liv, som faldt på en vanskelig periode i kinesisk historie.

Selvbiografisk roman "Hvor kom hun fra?" beskriver forfatterens begivenhedsrige barndom. Hun var den yngste af fem børn, som efter sin mors død og farens forsvinden blev fordelt på talrige slægtninge. To-årige Zhijuan og hendes ældre bror blev opdraget af deres bedstemor, hvis indkomst blev bestemt af ulige job. I søgen efter arbejde måtte hun og hendes børn flytte mange gange. Pigen skiftede flere skoler, inklusive et kristent børnehjem, hvilket gav hende en idé om den religiøse frygt for synd og straf. Hun vil dele sine indtryk af sin kristne uddannelse senere på siderne af sine egne værker. Talrige skoler lærte hende det vigtigste - at læse og skrive, og et nært kendskab til litteratur var resultatet af selvuddannelse. Som barn studerede Zhijuan omhyggeligt romanen "Drømmen i det røde kammer" af Cao Xueqin , stiftede bekendtskab med oversættelsen af ​​Leo Tolstoys roman " Krig og fred " og andre klassiske værker fra verdenslitteraturen.

Zhu Zhijuan begyndte at engagere sig i kreativitet i en alder af 18, på det tidspunkt arbejdede hun som lærer i grundskolen, samtidig med at hendes første publikationer blev udgivet. Den første publikation i massepressen var historien "Life", offentliggjort i november 1943 på siderne af Shenbao- avisen. Efter at have arbejdet kort i skole, tager pigen af ​​sted med sine brødre til provinsen Jiangsu , hvor hun slutter sig til propagandaafdelingen af ​​den nye 4. armé af kommunister. Der møder hun Wang Xiaoping. Fælles deltagelse i kampen mod de japanske angribere forener unge mennesker. I 1944 fandt deres ægteskab sted. I 1947 sluttede Zhu Zhijuan sig til KKP.

Ønsket om kreativitet forlod ikke Zhu Zhijuan gennem hele hans liv. I 1955 trak hun sig tilbage fra kampagnearbejde og blev redaktør af det prestigefyldte Literature and Art Monthly, og et år senere medlem af Chinese Writers' Union . I juni 1958 udkom Mao Duns artikel "On the Newest Stories" i magasinet "People's Literature", hvori han var særlig opmærksom på Zhu Zhijuans historie "Lilies". Mao Dun skrev især: "Jeg tror, ​​dette er den bedste af flere tusinde historier, som jeg har læst på det seneste, alene han efterlod en følelse af tilfredshed ved at læse."

Zhu Zhijuans popularitet toppede i 1950'erne. Hendes værker fra denne periode beskriver 1940'ernes krigsåre, befolkningens entusiasme under den revolutionære kamp og den kinesisk-japanske nationale befrielseskrig og massernes solidaritet med den kinesiske kommunistiske hær. Zhu Zhijuan behandlede kreativitet som et instrument til partipropaganda og agitation, hvilket også spillede til hendes fordel og gjorde det muligt for hende at overleve under kampagnen " Hundrede blomster og hundrede skoler ". Først i 1962-1965 blev hendes værker kritiseret for "overdreven bekymring" med "små" menneskers problemer og utilstrækkeligt udtryk for den politiske linje. Som følge heraf blev netop de elementer i værkerne, der glædede kolleger og beundrede læsere, udsat for censur og fordømmelse.

Under den " kulturelle revolution " tilbragte Zhu Zhijuan dog adskillige år i landsbyerne i Kina, ligesom mange andre kulturpersoner, der levede og arbejdede på det tidspunkt. Vendepunktet i landets årti ændrede Zhu Zhijuans holdning til livet. I sin artikel "The Making of the Story 'A Path in the steppe' and Others," skrev hun: "Før 'kulturrevolutionen' så jeg på verden med et oprigtigt, naivt, rent og enkelt blik, alt syntes at mig så smuk og trænger til at synge. Og efter "kulturrevolutionen" blev min bevidsthed kompliceret, og mange ting i samfundet blev på en eller anden måde uforståelige." Efter afslutningen på en vanskelig periode for hele landet, kommer der nye værker ud under hendes pen, skrevet med et allerede ændret verdensbillede, som bliver populære og berømte i Kina. Politiske problemer er stadig i centrum af historierne: fordømmelse af indholdet af "kulturrevolutionen", skæbnen for ofrene for det frygtelige årti, "små" menneskers store ulykker.

På trods af hendes mors åbenlyse succes, siger Wang Anyi , at kreativitet ikke var let for hende: "... hun håbede altid på at gøre arbejdet bedre og endnu bedre. Hendes kreative proces var meget smertefuld, det var svært for hende at forblive tilfreds med resultatet af hendes veer. Gennem hele sit liv ændrede Zhu Zhijuan ikke genren af ​​sine værker, hun skrev altid historier og opnåede visse højder på dette område. I 1981 sagde hun i et interview med Hong Kong-journalisten Li Li, at hendes generations forfattere aldrig blev lært at skrive frit uden begrænsninger eller retningslinjer, alle litterære værker forfulgte en form for politisk mål eller var i statens propagandas interesse . I 1980'erne, da Wang Anyi blev berømt i litterære kredse, begyndte Zhu Zhijuan tværtimod at forsvinde i skyggen af ​​læsernes opmærksomhed.