Diderot | |
---|---|
lat. Diderot | |
Foto taget fra Apollo 15 . Diderot-krateret er markeret med en ramme. | |
Egenskaber | |
Diameter | 20 km |
Største dybde | 1776 m |
Navn | |
Eponym | Denis Diderot (1713-1784) var en fransk forfatter, filosof og dramatiker. |
Beliggenhed | |
20°25′S sh. 121°32′ Ø / 20,42 / -20,42; 121,54° S sh. 121,54° Ø f.eks | |
Himmelsk krop | Måne |
![]() | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Diderot-krateret ( lat. Diderot ) er et lille nedslagskrater, der ligger i den vestlige del af skålen til det enorme Fermi -krater på den anden side af Månen . Navnet er givet til ære for den franske forfatter, filosof-pædagog og dramatiker Denis Diderot (1713-1784) og godkendt af International Astronomical Union i 1979.
De nærmeste naboer til krateret er kraterne Delport og Litke i nord, kraterne Babakin og Tsiolkovsky i øst og krateret Xenopont i syd [2] . Selenografiske koordinater for midten af krateret 20°25′ S sh. 121°32′ Ø / 20,42 / -20,42; 121,54° S sh. 121,54° Ø g , 20 km [3] , dybde 1,8 km [4] .
Krateret har en cirkulær form, under dets eksistens blev det betydeligt ødelagt, den sydlige del af volden blev især beskadiget, den nordøstlige del af volden kollapsede, et iøjnefaldende lille krater støder op til den nordvestlige del af volden. Kraterets indre hældning er ujævn, meget smallere i den østlige del. Voldens højde over det omkringliggende område er 780 m [4] , kraterets volumen er cirka 240 km³ [4] . Bunden af skålen er ujævn, i den sydlige del er der to små kamme. Krateret blev dannet i det lag af klipper, der blev kastet ud under sammenstødet, der dannede Tsiolkovsky-krateret og er således yngre end sidstnævnte.
Mangler