Genova

Genova
Fulde
navn
Genoa Cricket and Football Club SpA
Kaldenavne " Griffin " ( italiensk  il Grifone )
"Rød-blå" ( italiensk  Rossoblù )
Grundlagt 7. September 1893  ( 07-09-1893 )
Stadion " Luigi Ferraris "
Kapacitet 36 598
Ejer 777 Partnere
Præsidenten Alberto Zangrillo
Hovedtræner Alexander Blessin
Kaptajn Milan Badel
Internet side genoacfc.it ​(  italiensk) ​(  engelsk)
Konkurrence Serie B
2021/22 19 i Serie A
Formen
Kit shorts.svgKit sokker lange.svgSæt højre arm genua2223h.pngSæt højre arm.svgSæt venstre arm genua2223h.pngKit venstre arm.svgFormenKit body.svgHoved Kit shorts.svgKit sokker lange.svgSæt højre arm genua2223a.pngSæt højre arm.svgSæt venstre arm genua2223a.pngKit venstre arm.svgFormenKit body.svgGæstebog
Nuværende sæson

Genoa ( italiensk  Genova CFC ) er en italiensk professionel fodboldklub fra byen Genova , i provinsen af ​​samme navn i Ligurien - regionen . Genova er den ældste og en af ​​de mest titulerede klubber i Italien, holdet har vundet det italienske mesterskab ni gange . Genoveserne dominerede Italien under amatørmesterskaberne, fra 1898 til 1900 vandt Griffins de første tre italienske mesterskaber.

Historie

Historien om selve Genova-klubben begynder i 1893. Den blev officielt grundlagt den 7. september 1893 som en cricketklub. Oprindeligt kaldt "Atletik og Cricket Club of Genoa". I de tidlige år af dette sportsfællesskab konkurrerede dets medlemmer udelukkende i cricket og atletik. På det tidspunkt var klubben repræsenteret af englændere, der kom fra udlandet. Og fodboldklubbens liv begynder 4 år senere, i 1897. 10. april 1897 åbnede James Richardson Spenceley fodboldafdelingen i Genova-klubben.

Fodboldklubben deltog i det første italienske mesterskab i 1898. Den første kamp blev spillet mod Torino-klubben " Torino ", med denne sejr begyndte klubben sin vej mod trofæer [1] . Denne lodtrækning endte med en sejr til Genova, hvor de vandt deres første trofæ. Klubben blev også mestre i 1899 og 1900 [2] .

I 1908 stod klubben for første gang i sin historie over for en "grænse for udenlandske spillere". Hovedtræk var, at det ikke bare var en grænse, men et absolut forbud mod udenlandske spillere, som på det tidspunkt udgjorde holdets hovedgrundlag [3] . Denne grund blev nøglen, på grund af hvilken holdet måtte gå glip af den næste mesterskabslodtrækning [1] . Den efterfølgende sæson ændrede fodboldforbundet holdning til grænsen for udenlandske spillere og ændrede dem fuldstændig, og klubben kunne genoptage sine præstationer med en række nye spillere [1] [2] .

Efter afslutningen af ​​Første Verdenskrig ventede holdet på en alvorlig genopretningsperiode, fordi der fandt blodige kampe sted på fronterne, hvor mange holdmedlemmer døde. Det første trofæ efter krigen blev vundet i sæsonen 1922/23. Klubben var i stand til at få fodfæste helt i toppen i næste lodtrækning, som var den sidste succes for holdet [1] [2] . Efter sejrssæsonen kunne holdet ikke komme i nærheden af ​​trofæet i lang tid. Først i 1929 og 1930 lykkedes det for holdet at vinde sølv i mesterskabet. Derefter var holdet i stand til at vinde bronze først efter 7 år, men forud for dette gik nedrykning til Serie B [4] [2] .

Anden Verdenskrig gav igen Genova et meget stærkt slag. Såret viste sig at være så alvorligt, at det ikke længere var muligt at genvinde sin tidligere herlighed og trofæer. Man kunne kun drømme om at jagte titler i toppen af ​​klassementet [2] .

I 1950/60 skete der ikke noget væsentligt i klubbens historie, bortset fra nedrykning til Serie B. Men holdet besluttede ikke at stoppe og besluttede i 1970 at forsøge sig i Serie C [5] . Holdet brød sig ikke om opholdet i Serie C, og tilbagevenden til topdivisionen skete først i sæsonen 1973/74 [6] .

Generelt blev klubben i 70'erne, 80'erne, 90'erne fastboende i de lavere divisioner, skiftede ofte trænere og var økonomisk ustabil. Klubben var igennem en alvorlig krise [4] [1] .

En ny æra på holdet kom med ankomsten af ​​Gian Piero Gasperini , som sluttede sig til Genova i 2006 og drev klubben ind i den italienske fodboldelite, der konkurrerede om oprykning til Napoli [2 ] .

I sæsonen 2008/09 vendte angriberen Diego Milito tilbage til klubben, som bidrog meget til klubbens præstation. Holdet sluttede på en 5. plads i Serie A i denne sæson . Med alt dette kæmpede klubben om medaljer og en billet til Champions League, men et sådant mål blev ikke nået, herunder på grund af to nederlag i slutningen af ​​mesterskabet fra Bologna og Lazio . Klubben havde ikke nok erfaring til at spille selvsikkert på det afgørende tidspunkt [2] [1] .

Efter afslutningen på en relativt succesfuld sæson forlod holdleder Diego Milito klubben , som flyttede til Inter , hvor han scorede et "gyldent hattrick" på én sæson [4] . På det tidspunkt blev den argentinske angriber Rodrigo Palacio hentet til at erstatte Milito , som ikke kunne leve op til forventningerne, selvom han scorede ret ofte i Serie A. Også af de vigtigste forstærkninger er det værd at bemærke verdensmesteren fra 2006, der spillede i den italienske nationale hold, angriberen Alberto Gilardino . Nu er klubben ikke blevet så magtfuld som før, og selv de indfødte vægge på stadion og fans hjælper ikke altid klubben [7] [1] .

Derby og ultras

Genova-klubben har ét hovedderby, det er kampe med Sampdoria- klubben (denne konfrontation kaldes " Lantern Derby "). Club ultras betragtes som venner: Napoli , Alessandria , Ancona , Vigor Lamezia og Real Oviedo .

Titler

Nationale titler

Europæiske titler

Sammensætning

Fra den 16. januar 2022. Kilde: Liste over spillere på transfermarkt.com

Ingen. Spiller Land Fødselsdato Tidligere klub
Målmænd
en Adrian Shemper 12. januar 1998  (24 år) Chievo
22 Federico Marchetti 7. februar 1983  (39 år) Lazio
35 Lorenzo Andrenacci 2. januar 1995  (27 år) Brescia
57 Salvatore Sirigu 12. januar 1987  (35 år) Torino
Forsvarere
3 Zinyo Vanheusden 29. juli 1999  (23 år) Udlånt fra Internazionale
fire Domenico Criscito Holdkaptajn 30. december 1986  (35 år) Zenith St. Petersborg
5 Andrea Masiello 5. februar 1986  (36 år) Atalanta
13 Mattia Bani 10. december 1993  (28 år) Bologna
fjorten Davide Biraschi 2. juli 1994  (28 år) Avellino 1912
femten Joan Vazquez 22. oktober 1998  (24 år) Udlånt fra UNAM Pumas
16 Riccardo Calafiori 19. maj 2002  (20 år) Udlånt fra Roma
36 Sylvan Hefti 25. oktober 1997  (25 år) Unge drenge
52 Nikola Maksimovich 25. november 1991  (30 år) Napoli
55 Leo Estigor 28. november 1999  (22 år) Udlånt fra Brighton
66 Laurence Serpe 7. februar 2001  (21 år) Elev i klubben
Midtbanespillere
otte Francesco Cassata 16. juli 1997  (25 år) Sassuolo
ti Filippo Melegoni 18. februar 1999  (23 år) Udlånt fra Atalanta
elleve Valon Behrami 19. april 1985  (37 år) Sion
atten Paolo Guiglione 2. februar 1997  (25 år) Milano
27 Stefano Sturaro 9. marts 1993  (29 år) juventus
33 Ernani 27. marts 1994  (28 år) Udlånt fra Parma
47 Milan Badel 25. februar 1989  (33 år) Lazio
65 Nicolo Rovella 4. december 2001  (20 år) Udlånt fra Juventus
90 Manolo Portanova 2. juni 2000  (22 år) juventus
93 Mohamed Fares 15. februar 1996  (26 år) Udlånt fra Lazio
94 Abdoulaye Toure 3. marts 1994  (28 år) Nantes
99 Pablo Galdames 30. december 1996  (25 år) Veles Sarsfield
fremad
9 Felipe Caicedo 5. september 1988  (34 år) Lazio
19 Goran Pandev 27. juli 1983  (39 år) Galatasaray
tyve Caleb Ekuban 23. marts 1994  (28 år) Trabzonspor
23 Mattia Destro 20. marts 1991  (31 år) Bologna
24 Flavio Bianchi 24. januar 2000  (22 år) Elev i klubben
44 Alexander Buksa 15. januar 2003  (19 år) Wisla Krakow
45 Calvin Yeboah 6. maj 2000  (22 år) Storm
91 Yaya Kallon 30. juni 2001  (21 år) Savona
Hovedtræner
Alexander Blessin

Antal sæsoner efter division

Division Antal sæsoner Debut Sidste sæson
EN 81 1898 2021/22
B 33 1934/35 2006/07
C 2 1970/71 2005/06

Noter

  1. 1 2 3 4 5 6 7 Kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 27. juni 2019.
  2. 1 2 3 4 5 6 7 Kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 8. juli 2019.
  3. kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 8. juli 2019.
  4. 1 2 3 Kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 27. juni 2019.
  5. kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 27. juni 2019.
  6. Kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 27. juni 2019.
  7. kilde . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 27. juni 2019.

Links