Derwent
| By | |||
| Derwent | |||
|---|---|---|---|
| serbisk. Derventa / Derventa , Bosn. Derventa , kroatisk Derventa | |||
|
|||
| 44°58′48″ N. sh. 17°54′36″ Ø e. | |||
| Land | Bosnien-Hercegovina | ||
| BiH samfund | Republika Srpska | ||
| Område | Doboy | ||
| Fællesskab | Derwent | ||
| Borgmester | Milorad Simic | ||
| Historie og geografi | |||
| Første omtale | 1570 | ||
| Firkant | 517 km² | ||
| Centerhøjde | 120 m | ||
| Tidszone | UTC+1:00 | ||
| Befolkning | |||
| Befolkning | 12680 [1] personer ( 2013 ) | ||
| Digitale ID'er | |||
| Telefonkode | 387 053 | ||
| Postnummer | 74 400 | ||
| Et identifikationsnummer | 207446 [2] | ||
| www.derventa.ba | |||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |||
Derventa er en by i den nordlige del af kommunen af samme navn i Bosnien-Hercegovina , en enhed i Republika Srpska .
Historie
Når det kommer til historien om byen Derventa, skal det bemærkes, at der er meget få data bekræftet af kilder. Ifølge tyrkiske kilder er det kendt, at der tidligere på stedet for byen var landsbyen Gornya-Ukrana, hvor der i 1600 var 215 huse. I slutningen af 1800-tallet var der 3.200 huse og personlige grunde i byen. Den første grundlæggende serbiske skole åbnede i 1864, og tyve år senere, byens hospital. I slutningen af århundredet blev de første industrivirksomheder åbnet. Byen havde en vandmølle, en vævefabrik, et vandforsyningssystem og en jernbane, der førte direkte fra Brod til Sarajevo.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev Derventa en rig handelsby, en af de mest velstående i Bosnien. På tærsklen til første verdenskrig åbnede man en gymnastiksal i byen, dengang en pædagog- og landbrugsskole. Under Anden Verdenskrig døde omkring tusind mennesker i byen, de fleste af dens bygninger blev ødelagt. I 1980'erne nåede Derventa sit højdepunkt i udviklingen og var en af de mest udviklede kommuner i SR af Bosnien-Hercegovina. I 1991 boede 57.000 indbyggere i samfundet (hvoraf 17.000 var i selve byen), tekstil-, læder-, fodtøjs- og jernmetallurgiske industrier (Ukrina-værket) var udviklet, der var metalforarbejdningsanlæg, storskalabyggeri blev udførte, trykkeri og landbrug blev der anlagt veje overalt. Derventa blev et af de største regionale centre i Jugoslavien.
I april 1992 blev byen erobret af kroatiske tropper med støtte fra Azra-banditgruppen, som i årene med Bosnienkrigen iscenesatte en direkte massakre på serbere i byen. Først den 7. juli 1992 generobrede tropperne fra Republika Srpska byen under Operation Corridor. Nu er han en del af den nuværende Republika Srpska.
Befolkning
Befolkningen i byen ifølge folketællingen i 2013 var 12.680 mennesker, samfundet - 30.177 mennesker [1] .
Ifølge folketællingen i Østrig-Ungarn| Folketællings år | befolkning |
|---|---|
| 1879 | 39 385 |
| 1885 | 43 970 |
| 1895 | 53 136 |
| 1910 | 65 784 |
| Derwent | ||||||
| Folketællings år | 1991 | 1981 | 1971 | |||
| muslimer | 5.558 (31,31 %) | 4.593 (31,99 %) | 5.065 (42,83 %) | |||
| serbere | 4.555 (25,66 %) | 2.934 (20,43 %) | 2.496 (21,10 %) | |||
| kroatere | 4.317 (24,32 %) | 3.727 (25,95 %) | 3.439 (29,08 %) | |||
| jugoslaver | 2.623 (14,77 %) | 2.799 (19,49 %) | 459 (3,88 %) | |||
| Andet | 695 (3,91 %) | 304 (2,11 %) | 365 (3,08 %) | |||
| i alt | 17 748 | 14 357 | 11 824 | |||
Bemærkelsesværdige indfødte
- Mile Kitić , serbisk folkesanger
- Slobodan Chustic , serbisk skuespiller
- Pop Jovica , serbisk revolutionær
- Zoran Rankic , serbisk skuespiller
- Vedran Ćorluka , kroatisk fodboldspiller
- Abaz Arslanagich , håndboldspiller
- Dragan Đurić , direktør for Partizan fodboldklub
- Nikola Kalabich , Chetnik voivode
- Josip Mazhar , Folkets Helt i Jugoslavien
Litteratur
- Franjo Marić, Pregled pučanstva BiH između 1879. i 1995. godine., II. izdanje, Katehetski salezijanski centar - Zagreb, 1996.
- Savezni Zavod for statistik og beviser for FNR og SFRY, registreret i 1948, 1953, 1961, 1971, 1981 og 1991.
- National Statistical Staff - Results for the Republic on Opstinama and Population of the Place 1991. Statistikere bilten br. 234, Drzhavnog Zavod Publishing House for statistik til Republikken Bosnien-Hercegovina, Sarajevo.
Noter
- ↑ 1 2 Popis stannistva, domaћinstava og lejr nær Bosnien-Hercegovina 2013 på Republikken Srpskas territorium - Foreløbige resultater, Republicki-anlæg til statistik, Baša Luka, 2013. Arkiveret den 24. januar 2014.
- ↑ Systematisk liste over ops og befolkede steder i nærheden af Bosnien-Hercegovina . fzs.ba . Arkiveret fra originalen den 5. marts 2016.
 I bibliografiske kataloger |
|---|