Gurt ( tysk Gurt - bælte, bælte, bånd, omkreds) - bælte, stød , som ikke har funktionen som gesims.
I vesteuropæisk middelalderarkitektur blev en hvælving af tilhuggede sten af kileform kaldt en flok. Sådant murværk med et lateralt tryk på anlæggene styrker ribberne på tværhvælvingen, som blev lagt ud af almindelige små sten. Med indførelsen af kantmurværk faldt hvælvingens masse, og dets styrke øgedes, hvilket igen stimulerede udviklingen af arkitektur i gotisk stil i det 12.-13. århundrede. I fransk gotisk arkitektur blev lyskehvælvingens ribben kaldt ribben , og de halvcirkelformede ribben blev kaldt ozhivá. Derfor, efterhånden som arkitekturteorien udviklede sig, blev begrebet "kant" overført til et andet element - en horisontal fremdrift, som ikke har nogen konstruktiv betydning [1] .
Den nye betydning af udtrykket blev overført til arkitekturen i den italienske renæssance i XV-XVI århundreder. På facaderne af florentinske og romerske bypaladser - palazzo - kaldes interfloor bælter for flokke. I modsætning til de gesimser , der kroner bygningen og har den funktion at dræne regnvand fra væggene, har flokke eller træk en udelukkende kompositorisk, tektonisk betydning. De viser visuelt facadens opdelinger, selvom deres placering muligvis ikke falder sammen med opdelingerne mellem etager inde. Det ville være forkert at kalde sådanne elementer for gesimser, så de fik et separat navn: "kanter" [2] . En lignende funktion udføres af lodrette pilastre eller skovle , især i hjørnerne af bygningen.
I de fleste tilfælde har kanten ikke en kompleks profil og ligner en abacu -dorisk hovedstad eller friseskygge . Hvis der er en sådan profil, kaldes kanten en bummer . Forsiden af kanten eller bruddet er nogle gange dækket med et reliefornament . Begreberne "kant" og "trækkraft" er i det væsentlige synonyme, men med hensyn til terminologi har de en anden historie om forekomst og brug. I populær russisksproget litteratur er udtrykket "trækkraft" eller blot "bælte" mere almindeligt, i specielle publikationer om arkitekturens historie og teori, hovedsageligt vesteuropæisk, er "kant" at foretrække.