Holarktisk rige

Det holarktiske kongerige ( Holarctica ) er et takson i floristisk zoneinddeling i biogeografi , det største kongerige målt i territorium, bestående af en række regioner. Det fylder mere end halvdelen af ​​hele jorden. Floraerne i de enkelte regioner er indbyrdes forbundne, har en fælles oprindelse på trods af den store udstrækning og adskillelse af dens individuelle dele. Beliggende på den nordlige halvkugle , grænsende op til det palæotropiske rige .

Kongerigets sydlige grænse i Amerika løber omtrent langs grænsen til Mexico og USA , i Afrika  - langs Sahara-ørkenen og Arabiens ørkener , i Eurasien langs Afghanistans bjerge , Himalaya og på tværs af det nordlige Kinas territorium . I nord når rigets territorium ud til det arktiske hav , men omfatter ikke gletschere. Floraen i Holarktis udviklede sig i Sen Kridt og Palæogen . I bjergene er rumlig differentiering mere udtalt end på sletterne. Ørkenfloraen er den fattigste.

Underinddeling

Der skelnes mellem tre underriger i Holarktis: Boreal , Ancient Mediterranean , Madrean . I den første af dem er der fire regioner, i den anden - fire, i den tredje - en.

Områder

Floraens natur

Den holarktiske flora omfatter  40 endemiske familier, nogle gange kun én slægt ( Scheuchzeriaceae ). Der er mange individuelle endemiske slægter og arter. Magnolia , laurbær , ranunculus , pil , kål , bøg , birk , te , rose , klokke , aster , paraply , skamlæber , iris , sir , korn og andre er bredt repræsenteret .

Af nåletræer er fyr og cypres de mest almindelige .

Dannelsen af ​​floraerne i det holarktiske område fandt sted under påvirkning af kvartære istider, komplekse orogene processer og øget klimaets tørhed. På rigets territorium er landskabs- og klimatyperne meget forskellige , fra ørkener til skove og tundraer .

Litteratur