Heraldik af Kroatien er en retning i heraldik , der studerer de våbenskjolde , der i øjeblikket bruges i Kroatien , og som tidligere blev brugt på dets territorium.
Mange kroatiske våbenskjolde blev leveret af herskerne i det østrig-ungarske imperium (såvel som de lande, der tidligere var en del af imperiet: Østrig og Ungarn ), såvel som regeringen i den venetianske republik , siden det nuværende territorium -dag var Kroatien delt mellem disse stater i mange århundreder. Studiet af kroatisk heraldik begyndte i det 17. århundrede [1] . Selvom de heraldiske regler i landet er dårligt reguleret, opererer den kroatiske heraldiske og vexiologiske forening i Kroatien, som beskæftiger sig med sådanne spørgsmål.
Kroatiens våbenskjold består af ét hovedskjold og fem mindre skjolde, som tilsammen danner en krone over hovedskjoldet. Hovedvåbenet er ternet (chequy), består af 13 røde og 12 sølv (hvide) felter. I selve Kroatien kaldes våbenskjoldet ofte for ordet šahovnica (oversat som et skakbræt). De fem små skjolde repræsenterer de fem forskellige historiske regioner, der udgør Kroatien. Våbenskjoldet blev vedtaget den 21. december 1990.
Kroatisk heraldik var stærkt påvirket af ungarsk heraldik . En af de mest almindelige rustningsfigurer er det blodige hoved af en tyrker, som er en reference til de talrige invasioner af det osmanniske imperiums hære . Også populære figurer er griffiner, bjørne, sol-, måne- og stjernebilleder samt heste. I modsætning til de fleste europæiske landes heraldik bruger insigniet ofte flere farver på samme tid: oftest er det blåt og guld på venstre side af våbenskjoldet og rødt og sølv til højre.
Amterne i Kroatien, som for eksempel Zagrebachka , fik ofte deres egne våbenskjolde. I Zagrebs tilfælde skete dette i 1759, året hvor grevskabet blev dannet [2] . § 9 i lov om kommunalt selvstyre og administration lyder som følger:
En kommune, by og distrikt kan have deres eget våbenskjold og deres eget flag med tilladelse fra det centrale statslige udøvende organ, som har de relevante beføjelser på området for lokalt selvstyre.
Fra 2007 benyttede omkring 65 % af landets kommuner sig af denne ret [3] . Sort bruges normalt ikke som baggrundsfarve.
| Heraldiske systemer | |
|---|---|
| |