Henry XIV (Prince Reiss af juniorlinjen)

Henrik XIV

Portræt af Henrik XIV af Léon Pohl , 1873
Prins Reiss af juniorlinjen
1867  - 1913
Forgænger Henrik LXVII
Efterfølger Henrik XXVII af Reis
Fødsel 28. maj 1832( 28-05-1832 ) [1]
Død 29. marts 1913( 29-03-1913 ) [1] (80 år)
Slægt Reiss
Far Henrik LXVII
Mor Adelheida Reiss zu Ebersdorf [d]
Ægtefælle Agnes af Württemberg og Frederica Graetz [d]
Børn Henrik XXVII af Reiss og Elizabeth [1]
Priser Ridder Storkors af Sachsen-Ernestineordenen [d] (januar 1850 ) orden af ​​huset Lippe [d] Æreskors (Reuss) [d]
Rang generel
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Heinrich XIV ( tysk :  Heinrich XIV ; født 28. maj 1832  - 29. marts 1913 ) var en kejserlig fyrste fra huset Reuss , herskeren af ​​fyrstedømmet Reuss af juniorlinjen i 1867-1913 og regent af fyrstedømmet Reuss af seniorlinjen i 1902-1913 . Han havde også titlerne Greve og Herr zu Plauen, Herr zu Greitz, Kranichfeld, Hera, Schleitz og Lobenstein. Søn af den tidligere prins Heinrich LXVII og grevinde Adelheide Reiss zu Ebersdorf . General for infanteriet af den preussiske hær.

Under hans styre blev Gera en af ​​de rigeste byer i Tyskland på grund af udviklingen af ​​tekstilindustrien og teknik.

Biografi

Født 28. maj 1832 i Coburg . Han var det sjette barn og fjerde søn i familien til prinsen fra huset af Reuss af den yngre linje af Henry LXVII og hans kone Adelheida Reuss zu Ebersdorf. Han havde en ældre bror, Henry V, og søstrene Anna og Elizabeth, som døde i slutningen af ​​1833. Resten af ​​børnene døde i en tidlig alder før hans fødsel. Den yngre bror og søster levede heller ikke længe.

En farbror, Heinrich LXII , var hersker over fyrstedømmet Reuss-Schleitz på det tidspunkt. I 1848 abdicerede prins Reuss-Lobenstein og Ebersdorf Heinrich LXXII [3] til hans fordel. Områderne Reuss-Schleitz, Reuss-Gera, Reuss-Lobenstein og Reuss-Ebersdorf blev slået sammen til et enkelt fyrstendømmet Reuss, med Gera som hovedstad .

Unge Henrik XIV studerede på Meiningen Gymnasium , hvorefter han sluttede sig til rækken af ​​det preussiske hærkontingent. 23. marts 1850 fik rang af sekondløjtnant og tjente i denne rang i flere måneder. I oktober samme år kom han ind på universitetet i Bonn , hvor han studerede historie og jurahistorie . Den 9. august 1853 vendte han tilbage til hæren og begyndte at tjene i 1. Garde-infanteriregiment under ledelse af Albert Blumenthal.

I 1854 efterfulgte Henrik XIVs far sin barnløse bror. Hans regeringstid var kendt for sin nærhed til Preussen, og prinsen selv blev betragtet som en talentfuld og forretningsmæssig person.

Prinsen giftede sig i en alder af 25 år med den 22-årige prinsesse Agnes af Württemberg . Bruden var en kusine til kong Vilhelm I af Württemberg . Brylluppet fandt sted den 6. februar 1858 i Karlsruhe . Parret fik to børn:

I juni 1859 trak Henrik XIV sig tilbage fra hæren og forblev i status som À la suite . Efterfølgende modtog han rang som general for infanteriet , da generalen var chef for 4. Magdeburg Jægerbataljon, som havde base i Naumburg [4] . Fra 1863 boede han med sin familie i det restaurerede Osterstein Slot i Gera. Sommerresidensen var Ebersdorf Slot [5] . De besøgte også ofte ejendommen Heinrichsruh, hvor der var en stor landskabshave. I juli 1867 blev han fyrstedømmets hersker efter sin fars død.

I 1871 blev fyrstedømmet Reuss-Gera en del af det tyske rige . På trods af tabet af udenrigspolitisk suverænitet forblev fyrstedømmet suverænt i interne anliggender. Den politiske situation forblev relativt rolig i 1860'erne og 1880'erne, ikke mindst på grund af Henrik XIV's og hans ministres liberale regering.

Byen Gera fik status som industricenter på grund af væksten i tekstilproduktionen og udviklingen af ​​maskinbygningsanlæg. Befolkningstilvæksten er steget markant. I Henry XIV's tid blev Hertie -butikskæden etableret ( 1882 ), et nyt vandrør blev bygget med to overjordiske tanke til drikke- og flodvand ( 1890 ), en elektrisk sporvogn blev lanceret (1892), [6 ] idrætsorganisationen for Arbeiter-Turn- und arbejderbevægelsen ( 1893 ).

Fire år efter sin første hustrus død i 1886 giftede prinsen sig i et morganatisk ægteskab med Frederika Graetz. Brylluppet fandt sted den 14. februar 1890 i Leipzig . Brudgommen på det tidspunkt var 57 år gammel, bruden fyldte snart 49. Den 28. maj 1890 skænkede Heinrich sin hustru titlen som baronesse von Saalburg. Parret havde en søn, der blev født før ægteskabet:

I 1902 blev Henrik XIV regent af fyrstedømmet Reuss af seniorlinjen, da den nye prins, Henrik XXIV , var uarbejdsdygtig. Han havde et dårligt ry i Reuss-Greik, især på grund af politiske konflikter.

Død 29. marts 1913 i Schleich . Han blev begravet ved siden af ​​sin første kone i den fyrstelige krypt i Mariakirken i Schleika.

Priser

Tyske Rige

Kongeriget Preussen

Andre lande

Slægtsforskning

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Lundy D. R. Heinrich XIV Fürst Reuss zu Schleiz // The Peerage 
  2. ↑ 1 2 German National Library , Berlin Statsbibliotek , Bayerske Statsbibliotek , Austrian National Library Record #104254289 // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
  3. ↑ Hvem var Henrik XIV's morbror.
  4. ↑ gogol medien GmbH & Co KG. "Wer ist eigentlich Fürst Heinrich?" . myheimat.de . Hentet 14. marts 2022. Arkiveret fra originalen 24. maj 2021.
  5. ↑ Fürstentum Reuß jüngerer Line (1806 - 1918)  (tysk) (5. juli 2017). Hentet 14. marts 2022. Arkiveret fra originalen 16. juli 2020.
  6. ↑ Blev den anden i Tyskland efter åbningen af ​​sporvognen i Halle i 1882.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
  • Brockhaus og Efron
Slægtsforskning og nekropolis
I bibliografiske kataloger