Generative organer (fra lat. genero - jeg føder, jeg producerer [1] ) er svampes og planters reproduktionsorganer , designet til at danne de kønsceller ( kønsceller ), der er nødvendige for seksuel reproduktion [2] . Gameter har et haploid (enkelt) sæt kromosomer ; efter deres fusion dannes en zygote (med et diploid sæt kromosomer), hvorfra en organisme (eller en gruppe af organismer) udvikler sig med begge forældres arvelige egenskaber.
Udtrykket "generative organer" bruges normalt kun i botanik , i zoologi er dets analogi udtrykket " kønsorganer " [2] .
Primitive alger og mange svampe har ikke en klar differentiering af generative organer i henhold til morfologiske træk, dog er der en analog til dioecy: befrugtning sker kun i sådanne to kønsceller, der blev dannet på forskellige thalli og på en bestemt måde genetisk og fysiologisk adskiller sig fra hinanden (i dette tilfælde taler de om heterohallisme ) [3] . I mere udviklede organismer bliver de generative organer differentieret til mandlige og kvindelige: i alger kaldes disse organer antheridia og oogonia , i bryophytes - antheridia og archegonia . Hos angiospermer forstås generative organer normalt som blomster og frugter . I mere udviklede organismer bliver de generative organer differentieret til mandlige og kvindelige: hos alger kaldes disse organer antheridia og oogonia , hos moser , bregner , lycopsider og padderok - antheridia og archegonia . Hos gymnospermer og angiospermer er der en betydelig reduktion i de organer, hvori kønsceller ( gametangia ) dannes; normalt betyder de imidlertid under de generative organer i frøplanter ikke kun gametangia, men hele sættet af organer, der er forbundet med seksuel reproduktion: blomster (i gymnospermer - strobili ) og frugter . [1] .
Generative organer er i modsætning til andre reproduktive organer - organer af aseksuel og vegetativ reproduktion [2] .
Ordbøger og encyklopædier |
---|