| Gallica | |
|---|---|
| fr. Gallica | |
| | |
| URL | gallica.bnf.fr |
| Kommerciel | Ingen |
| Site type | E-bibliotek |
| Serverplacering | Frankrig ,Île-de-France |
| Ejer | Frankrigs nationalbibliotek |
| Begyndelse af arbejdet | 1997 |
| Land | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Gallica ( fr. Gallica ) er et elektronisk bibliotek for Frankrigs nationalbibliotek og dets partnere [1] . Blev etableret i 1997. For 2020 har den mere end 6 millioner digitaliserede materialer af forskellige typer: bøger, magasiner, aviser, fotografier, tegnefilm, tegninger, tryk, plakater, kort, manuskripter, antikke mønter, partiturer, teaterkostumer og kulisser, lyd- og videomaterialer. Alt biblioteksmateriale er frit tilgængeligt.
Den 10. februar 2010 blev en digitaliseret kopi af Scenes from a Bohemian Life [2] af Henri Murger (1913) Gallicas millionte dokument. Og i februar 2019 var dokumentet på fem millioner en kopi af manuskriptet "Optegnelse af en mislykket rejse til Vestindien" [3] , gemt i Engembertin-biblioteket .
Pr. 1. januar 2020 bestod Gallica-samlingen af digitaliseret materiale af 6 millioner dokumenter, heraf 690.311 bøger, 3.968.841 tidsskrifter (aviser og magasiner), 1.468.952 eksemplarer af illustrative materialer, 144.859 lydkort 6,511, 511, 510, 511, 511, 511, 510, 510, 510, 510, 510, 510, 510, 510, 511, 511, 511, 511, 511, 511, 511, 511, 511, 511, , 510.807 genstande og 1.705 videooptagelser. En stor del af Gallicas beholdninger er blevet konverteret til tekstformat ved hjælp af optisk tegngenkendelse , hvilket muliggør fuldtekstsøgning i bibliotekets materialer.
Hvert dokument har en digital identifikator, den såkaldte ARK ( Eng. Archival Resource Key ) fra National Library of France og er ledsaget af en bibliografisk beskrivelse .
Digitaliseringen af dokumenter på det franske nationalbibliotek begyndte i 1992. Målet med det første projekt var at skabe en digital samling på 300.000 eksemplarer af illustrative materialer, trykte publikationer, video- og lydoptagelser.
Selve Gallica blev oprettet i 1997 under sloganet "en anstændig persons virtuelle bibliotek" ( fransk: bibliothèque virtuelle de l'honnête homme ). Den anden version af biblioteket blev lanceret i 2000. Digitaliserede dokumenter blev først tilbudt læserne i form af digitaliserede faxer , derefter i billedformat og for nylig som PDF- og ePub -filer .
Inden for rammerne af Gallica blev der gennemført et projekt for at digitalisere den franske dagspresse og periodiske udgivelser af de franske videnskabelige samfund.
I 2005 udgav direktøren for Bibliothèque nationale de France, Jean-Noël Jeanneney ( fr. Jean-Noël Jeanneney ) som reaktion på initiativet fra Google -søgemaskinen, et policydokument "Når Google udfordrer Europa" ( fr . Quand Google défie l'Europe ), hvor han går ind for udviklingen af et europæisk og fransk program, der ville blive et alternativ til det kommercielle Google-projekt. Efter denne opfordring lancerede Bibliothèque nationale de France en massedigitalisering af sine samlinger med særlig opmærksomhed på kvaliteten af digitalisering og OCR-behandling af dokumenter.
I november 2007 blev der underskrevet en aftale med Safig om at digitalisere 3 millioner dokumenter med en hastighed på 1 million dokumenter om året.
Gallica2, den tredje version af Gallica, blev lanceret i november 2007, mens den tidligere version forblev tilgængelig for læserne. Takket være biblioteksboten lykkedes det Lucene at kombinere Gallica med det europæiske onlinebibliotek Europeana på dokumentbeskrivelsesniveau . Gallica2 tilbyder brugerfladetilpasning , så den passer til hver enkelt læsers behov.
For at følge med Google starter Gallica et projekt for at integrere ophavsretsligt beskyttede værker i biblioteket . Bibliotekets søgemaskine giver adgang til både gratis og "ikke-gratis" dokumenter. Via OAI-PMH ( Open Archives Initiative Protocol for Metadata Harvesting ) metadataprotokollen åbner Gallica adgang til andre onlinebiblioteker, der er dets partnere.
I marts 2009 fusionerede Gallica og Gallica2 endelig. Den nye grænseflade dukkede op den 19. februar 2010 [4] .
Den 12. januar 2010 annoncerede Tessiers analytiske rapport ( fr. Rapport Tessier ) [5] muligheden for en selvstændig eksistens for Gallica, uafhængig af Frankrigs Nationalbibliotek.
Gallica-samlingerne er organiseret tematisk, geografisk eller efter dokumenttype og er ledsaget af artikler i følgende sektioner:
Siden 2013 har Bibliothèque nationale de France inviteret partnere, der ønsker at oprette deres eget digitale bibliotek, til at bruge Gallica som en " white label " ( fransk: Gallica marque blanche ). Applikationen er udviklet og vedligeholdt af Nationalbiblioteket, men partneren kan lave deres egen originale grænseflade . National- og Universitetsbiblioteket i Strasbourg er den første institution, der underskriver et partnerskab med Bibliothèque nationale de France for at skabe dets digitale bibliotek Numistral Archived May 5, 2020 at the Wayback Machine , som åbnede den 4. oktober 2013 . I januar 2020 arbejdede 8 digitale biblioteker allerede baseret på Gallica [6] .