Beregningskemi
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. oktober 2019; checks kræver 6 redigeringer .Beregningskemi er en gren af kemi , hvor matematiske metoder bruges til at beregne molekylære egenskaber, modellere molekylers adfærd, plansyntese, søgedatabaser og proceskombinatoriske biblioteker [1] . Beregningskemi bruger resultaterne af klassisk og kvanteteoretisk kemi , implementeret som effektive computerprogrammer , til at beregne egenskaberne og bestemme strukturen af molekylære systemer . I kvantekemi computersimuleringerstattede ikke kun de traditionelle analytiske beregningsmetoder, men i mange tilfælde også et komplekst eksperiment. Beregningskemi gør det i nogle tilfælde muligt at forudsige tidligere uobserverede kemiske fænomener.
Beregningskemi er faktisk en ny måde at lave videnskabelig forskning i kemi - computereksperiment og computersimulering . Traditionelt udfører forsøgsledere kemiske eksperimenter med rigtige kemiske systemer, og derefter forklarer teoretikere resultaterne af disse eksperimenter i form af udviklede modeller og teorier. Denne tilgang har været vellykket indtil for nylig, og nu kender vi de grundlæggende love, der beskriver kemiske fænomener og processer. Imidlertid er deres nøjagtige analytiske beskrivelse ofte kun mulig i tilfælde af meget simple modeller. Tilnærmelsesvis analytiske metoder gør det muligt at udvide det sæt af problemer, der skal løses. Udviklingen af computere gennem de sidste 60 år har gjort det muligt at løse mange problemer, ikke kun i tilfælde af forenklede modeller, men også for rigtige kemiske processer og strukturer.
Der er to tilgange til problemer i kemi: beregningsmæssig kvantekemi og ikke -beregningsmæssig kvantekemi . Beregningskvantekemi beskæftiger sig med de numeriske beregninger af de elektroniske strukturer af molekylære systemer ab initio og semi-empiriske metoder, mens ikke-beregningsmæssig kvantekemi beskæftiger sig med udledning af analytiske udtryk for molekylære strukturers egenskaber og kemiske reaktioner.
Beregningskemi må ikke forveksles med matematisk kemi ( eng . Mathematical chemistry ), der beskæftiger sig med anvendelsen af diskret matematik (primært grafteori ), kybernetik , informationsteori og kunstig intelligens metoder til at løse kemiske problemer og problemer.
Se også
- Kemoinformatik
- Teoretisk kemi
- Matematisk kemi
- kvantekemi
- computerkemi
- Molekylær modellering
- Tæthedsfunktionel teori
- Ab initio metoder
Noter
- ↑ IUPAC Gold Book - beregningskemi . IUPAC guldbog . IUPAC . doi : 10.1351/goldbook.CT06952 . Hentet 16. november 2012. Arkiveret fra originalen 20. november 2012.
Links
- David Young. Introduktion til beregningskemi . Dave Youngs kemiske emner . CCL.net (1998). Hentet 16. november 2012. Arkiveret fra originalen 20. november 2012.
- Oversigt over beregningskemi . ChemViz Curriculum Support-ressourcer . Hentet 16. november 2012. Arkiveret fra originalen 20. november 2012.
- Konferer dem. Fock i kvante- og beregningskemi . Hentet 16. november 2012.
- Ramachandran KI, Deepa G., Namboori K. Computational Chemistry and Molecular Modeling: Principles and Applications. - Springer , 2008. - ISBN 3-540-77302-9 .
- A.V. Nemukhin, B.L. Grigorenko, A.A. Granovsky. Molekylær modellering med PC GAMESS-programmet: fra diatomiske molekyler til enzymer // Moscow University Bulletin. Serie 2: Kemi. - 2004. - T. 45 , nr. 2 . - S. 75-102 .
 Ordbøger og encyklopædier | |
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|