Portal: Politik |
Israel |
Artikel i Israel |
|
Valg i Israel er baseret på D' Hondts proportionale valgsystem og Bader-Ofer-systemet . Israel har et flerpartipolitisk system, med både repræsentanter for visse politiske partier og ikke-partipolitiske kandidater til stede ved hvert valg. Enhver israelsk statsborger over 18 år har ret til at stemme [2] . Valg kontrolleres af den centrale valgkommission .
Følgende typer valg afholdes (eller har været) i Israel:
Inden for syv dage efter afslutningen af Knesset-valget overlader Israels præsident efter samråd med lederne af de valgte politiske partier regeringsdannelsen til det medlem af Knesset, der modtog flest anbefalinger. Kandidaten danner en regeringskoalition i Knesset, præsenterer sin egen version af kabinettet og bliver, hvis han modtager en tillidserklæring, regeringschef.
I perioden 1996-2001 var statsministeren direkte valgt af borgerne, valget af statsministeren blev afholdt sideløbende med folketingsvalget.
Valg til lokale myndigheder (kommuner eller kommunalbestyrelser) afholdes hvert femte år [3] ved direkte hemmelig afstemning (siden 1978) [4] . Minimumsalderen for valg til kommunalbestyrelsen er 21 år.
Vælgerne afgiver en stemme i stemmeboksen med angivelse af partiets kandidatliste, antallet af rådsmandater, hver liste har modtaget i forhold til procentdelen af modtagne stemmer.
Borgmestre og formænd for kommunalbestyrelser er direkte valgt. En kandidat fra hver lokalitet vælges til regionsrådene ved simpelt stemmeflertal. Hvis ingen af kandidaterne vandt mindst 40 % af antallet af vælgere, afholdes en anden runde for de to ledere af den første afstemning.
De udvalgte kandidater bliver medlemmer af rådet. Regionsrådets leder vælges blandt dets suppleanter.
Enhver statsborger i Israel, der er permanent bosiddende i landet, har ret til at nominere sit kandidatur til præsidentposten.
Præsidenten vælges ved hemmelig afstemning af Knesset . Et absolut flertal (61 stemmer) af medlemmerne af Knesset kræves til valg. Hvis ingen af kandidaterne som følge af afstemningen får det nødvendige antal stemmer, berammes en anden afstemning under samme betingelser. Hvis anden runde ikke afsluttes med valg af en af kandidaterne, udpeges en tredje runde. Den kandidat, der fik det mindste antal stemmer i forrige valgrunde, udelukkes fra deltagelse i valget, og der kræves simpelt stemmeflertal for at vinde.
Proceduren for folkeafstemning ved valg til Knesset, til lokalråd og nogle andre valg har en sådan egenskab, at selve afstemningsformerne ikke er ansvarlige, hver formular indeholder en kandidat (f.eks. navnet på valglisten og dens kort bogstavkode), kan stemmesedler medbringes eller endda tydeligt tegne det i hånden på et blankt ark papir lige ved afstemningsstedet (hvis der f.eks. ikke er nok nødvendige), og de kuverter, som vælgerne lægger i. én udvalgt stemmeseddel, som som følge heraf bliver bundet til en sådan regnskabskonvolut til afstemning, er ansvarlige . Vælgeren er således ikke forpligtet til at markere stemmesedlen (hverken med kuglepen eller perforering, som ved valg i andre lande), det er nok at tage den ønskede stemmeseddel fra en af bunkerne og lægge den i en kuvert.
Asien : Valg | |
---|---|
Uafhængige stater |
|
Afhængigheder |
|
Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
|
Valg i Israel | ||
---|---|---|
Til Knesset | ||
statsminister |
| |
til kommunalbestyrelser |
| |
Præsident |