Anden dansk-hanseatiske krig

Anden dansk-hanseatiske krig

Kamp mellem den danske og hanseatiske flåde i Øresund (1368)
datoen 19. august 1367 - 24. maj 1370
Placere Danmark , Sverige , Norge , Østersøen
Resultat Hansa sejr
Modstandere
Danmark
Norge 		Hanseforbundet
Sverige
Holland
Mecklenburg
Holstenske
danske oprørere
Kommandører
Valdemar IV Atterdag
Håkon Magnusson
Magnus Ericsson 		Bruno von Warendorp
Albrecht af Mecklenburg
Albrecht II den Store
Henrik jernet

Den anden dansk-hanseatiske krig ( tysk :  Zweiter Waldemarkrieg ) er en væbnet konflikt mellem Danmark på den ene side og Hanseforbundet og dets allierede på den anden i 1367-1370 om dominans i den sydlige del af Østersøen.

Baggrund

Det første sammenstød mellem Danmark og hansestæderne, der havde deres egen hær, fandt sted i 1362 . Derefter erklærede Hansa Danmark krig, da det året før havde taget øerne Öland og Gotland med handelsbyen Visby fra svenskerne , hvilket var et alvorligt slag for hansehandelen. Som svar dannede Hansaen en anti-dansk alliance med Sverige og Norge. Hansehæren belejrede København , men danskerne besejrede Hanseforbundets flåde i Øresund . Efter slaget indstillede Hansaen og de allierede deres operationer i Danmark og indvilligede i en våbenhvile den 12. november 1362 .

I den efterfølgende fredstid dominerede Danmark farvandene i den sydvestlige Østersø, mens Hansaerne forberedte sig på endnu en krig for at bevare deres frihandelsprivilegier. Ud over at bygge en flåde søgte Hansaen efter allierede i den kommende krig og fandt dem i den svenske konge Albrecht af Mecklenburg og hans far hertug Albrecht II den Store af Mecklenburg samt Holland og herskeren af ​​Holsten, Henrik den Store. Jern. Den danske konge Valdemar IV Atterdag blev til gengæld støttet af herskeren over Norge, Haakon VI , som samlede den svenske adel utilfreds med den tyske dominans.

Krig

Hansaen erklærede officielt krig mod Danmark og Norge den 19. november 1367 . Siden februar 1367 begyndte en borgerkrig i Sverige mellem tilhængerne af Albrecht af Mecklenburg og Hakon VI. Albrecht af Mecklenburg kunne standse de danske tropper i det sydlige Sverige, hvorefter hæren Mecklenburg og Holsten gik ind i Danmark. Den hollandske flåde nærmede sig fra vest og truede med landgang i Norge, og fra øst den hanseatiske flåde, som skulle erobre København.

I foråret 1368 begyndte et oprør mod Valdemar IV i Danmark, som forpurrede hans forsvarsplaner. I april 1368 forlod Valdemar IV Danmark og overlod magten og kontrollen over hæren i hænderne på marskal Henning Podbuske.

I maj 1368 gik hanseflåden under kommando af Lübecks borgmester Bruno von Warendrop i land og erobrede København. Snart erobrede hansehæren hele Sjælland. I august 1368 blev Haakon VI tvunget til at underskrive en våbenhvile med hollænderne. I efteråret 1368 besatte de Mecklenburg-Holstenske tropper, som støttede de oprørske danske adelsmænd, næsten hele Jylland. Svenske tropper belejrede Helsingborg og flere andre danske slotte i Skåne .

Efter besættelsen af ​​København fortsatte den danske flådes operationer imidlertid. Danskerne på land gjorde deres sidste håb til flåden. Snart fandt et slag sted i Øresund mellem Danmarks flåder og Hansa. De danske søfolk gjorde sig klar til at gå ombord, men blev overvældet af en byge af pile fra bue og armbrøst, samt missiler fra en kastemaskine. Flere danske skibe blev tvunget til at trække sig fra slaget. Men trods kraftig beskydning fra hanseskibene kunne de danske skibe komme tæt på hansepositionerne. I den efterfølgende bording kæmpede krigerne med sværd på skibssiderne. Det var nærkamp, ​​der afgjorde slagets udfald: trods hård modstand blev de danske tropper besejret. Bruno von Warendrop blev dræbt i slaget, men dette påvirkede ikke slagets udfald.

Konsekvenser

Slaget i Øresund begravede danskernes håb om et gunstigt udfald af krigen. Som følge af yderligere aktioner på landjorden blev Danmark fuldstændig erobret af de allierede. Den 30. september 1369 indvilligede den danske konge i Stralsund i en våbenhvile, en fredsaftale blev underskrevet den 24. maj 1370 . Hansaen fik ifølge sine bestemmelser handelsfrihed i farvandene og på Danmarks landområde og en række andre privilegier. Danmarks dominans i Østersøen blev undermineret, og efter krigen regerede Hanseforbundet på havet.

Litteratur