Venstre, Venstre | |
---|---|
datoer Venstre, Danmarks Liberale Parti | |
Leder | Jacob Ellemann-Jensen |
Grundlagt | 1870 |
Hovedkvarter | Danmark ,København |
Ideologi |
Konservativ liberalisme Agrarisme |
International |
Liberal International Alliance of Liberals and Democrats for Europe (parti) |
Ungdomsorganisation | Venstres Ungdom |
Antal medlemmer | 35 957 (31.12.2016) |
Pladser i Folketinget | 43/179 |
Pladser i Europa-Parlamentet | 4/14 |
Personligheder | partimedlemmer i kategorien (20 personer) |
Internet side | venstre.dk |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Venstre , Venstre i Danmark ( Dansk Venstre , Danmarks Liberale Parti , bedre kendt som Venstre ) er et dansk konservativt-liberalt og agraristisk parti. Symbolet er V. Siden begyndelsen af 1990'erne har Venstre været det største parti i Danmark målt på antal medlemmer, og fra 2001 til 2015 målt på antallet af stemmer. Medlem af Liberal International og European Party of Liberal Democrats and Reformers . Venstres MEP'er er i fraktionen af Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa .
Den 5. maj 1846 stiftes Bondevennernes Selskab ( Dan . Bondevennernes Selskab ). Et af målene med den nye organisation er at opnå lige rettigheder for bønderne med andre samfundsklasser. Allerede i midten af 1847 havde foreningen over 5.500 medlemmer, og senere steg deres antal til 10.000. Foreningen deltog i valget til den grundlovgivende forsamling i 1848 , hvilket spillede en væsentlig rolle i at gøre den nye danske grundlov mere demokratisk. Bondevenneforeningen lagde faktisk grunden til en bred folkelig bevægelse, som efterhånden blev til et vidt forgrenet netværk af lokale selskaber, oftest tæt knyttet til andelsbevægelsen. På baggrund af de tre folketingsgrupper, der repræsenterede denne bevægelse, opstod i Folketinget i 1870 Venstre-partiet. I de første år af sin eksistens bestod partiet af forskellige og ofte indbyrdes argumenterende grupper. De var forenet af ønsket om liberalisme, overholdelse af agrarøkonomiens og landbefolkningens interesser og modstanden mod de konservative, der herskede i landet, og som talte til forsvar for store godsejere og mod parlamentarismen. Det var på grund af modstanden mod de konservative kræfter, der traditionelt besatte højre side af parlamentet, at partiet fik sit navn - Venstre ( "Venstre" ). Senere fusionerede det Nationalliberale Parti ( Dan. De Nationalliberale ) og Landejerpartiets Landsparti ( Dan. Nationale Godsejere ), der var imod de liberale, til et parti opkaldt efter analogi med Venstre- Højre ( Dan. Højre - "Højre" , nu Konservative Folkepartiet ).
Efter at have fået absolut flertal i det danske folketing i 1872 kunne Venstre på grund af datidens danske lovgivnings særpræg ikke komme til magten, men blev i stedet det førende parti i kampen for at styrke parlamentarismen i landet. Siden 1873 er modsætningerne mellem de moderate og radikale fløje vokset i partiet. Omkring 1880 delte Venstre sig reelt i to modsatrettede sider: Folkevenstre ( Dan . Det Folkelige Venstre ) og Moderat Venstre ( Dan . Moderat Venstre ). I 1895 delte Venstre sig endelig i to partier: det reformistiske Venstre og det moderate (Moderate) Venstre . I 1905 opstod en radikal fløj fra det reformistiske Venstre og grundlagde sit eget parti, Radikale Venstre ( Dan. Radikale Venstre ). I 1910 fusionerede reformisterne og de moderate igen til ét parti, kaldet Dansk Liberal ( Danmarks Liberale Parti ).
Partiets kamp for parlamentarismen sluttede i 1901 , efter at det på grund af en ændring i det politiske system ikke længere var muligt at skabe en regering uden flertal i Folketinget og vedtage love uden om Folketinget. Tidligere, fra 1872 , blev Hoire tvunget til at oprette regeringer uden flertal i parlamentet og regere landet gennem foreløbige love med støtte fra kongen. Perioden fra 1872 til 1901 er i danmarkshistorien kendt som den provisoriske regerings år.
I 1901 skabte Johan Henrik Deuntser den første Venstre-regering, som omfattede både reformister og moderate. Fra 1901 til 1909 var begge Venstre de regerende partier i Danmark. I 1908 tilstod Danmarks justitsminister og medlem af Venstre , P. A. Alberti, at have begået bedrageri for 18 millioner kroner (nu ca. 1 milliard kroner - 5,8 milliarder rubler). I den forbindelse blev Venstre i 1909 tvunget til at overføre regeringsmagten til det Radikale Venstre. Men et år senere blev Venstre igen regeringspartiet, efter at have dannet Klaus Berntsens regering i 1910 , som sad ved magten indtil 1913 .
Mellem første og anden verdenskrig kom Venstre til magten to gange : 1920-24 , 1926-29 . Denne periode i danmarkshistorien var præget af Socialdemokratiets og dets formand Thorvald Staunings dominans .
Tiden efter Anden Verdenskrig gik også under Socialdemokratiets dominans. Fra 1945 til 1982 havde Venstre regeringsmagten i kun 7 år : 1945-47 , 1950-53 , 1973-75 . Desuden deltog Venstre i Hilmar Baunsgårds regering i 1968-71 . Det ændrede sig i 1982 , da Venstre og Det Konservative Folkeparti nedsatte en regering ledet af den konservative Poul Schlüter . Denne regering sad ved magten i 11 år, indtil 1993 , hvor Schlüter efter Tamil-sagen trådte tilbage, hvilket gav socialdemokraten Poul Nurup Rasmussen statsministerposten .
I det 20. århundrede gik Venstre traditionelt ind for frihandel, samt varetagelse af bøndernes og landbefolkningens interesser. Urbaniseringen og industrialiseringen af Danmark ændrede den sociale situation i landet og førte til et fald i partiets indflydelse. Begyndende i 1950'erne , hovedsagelig på grund af folkevandringen af landsbyboere til byerne, blev Venstres medlemstal og vælgere stærkt reduceret. Så hvis der i 1920 blev givet 34,0% af stemmerne til partiet, så i 1947 kun 27,6% og i 1987 kun 10,5%. Fra midten af 1960'erne begyndte Venstre at udvikle sig til et klassisk liberalt parti, hvilket gav det mulighed for at udvide sin indflydelse i byområder i 1980'erne , dog ikke nok til at blive et af de førende partier i Danmark.
I 1984 blev Uffe Ellemann-Jensen formand for Venstre . Under hans ledelse fuldfører partiet i 1990'erne sin omstrukturering til et byliberalt og som følge af dette, samt et skarpt opgør med det socialdemokratiske parti, fortaler partiet for eksempel omfattende skattelettelser og nedskæringer i de offentlige udgifter, styrker markedet. økonomi og stigende privatisering, bliver igen det førende ikke-socialistiske parti i Danmark. Efter nederlaget ved valget i 1998 trådte Uffe Ellemann-Jensen tilbage som partiformand.
Venstre gik ind i det 21. århundrede med en ny leder - formanden, efter Ellemann-Jensens fratræden, Anders Fogh Rasmussen blev . Under hans indflydelse bevæger partiet sig mod højre centrum. Resultatet af den nye leders politik var, at det første årti af det 21. århundrede var præget af Venstres dominans. I denne periode bliver det til den mest populære fest i Danmark. Fra 2001 til 2009 var Danmarks statsminister formand Venstre Anders Fogh Rasmussen, der trådte tilbage som regeringschef for at blive generalsekretær i NATO . I 2009-11 var Danmarks statsminister formand Venstre Lars Løkke Rasmussen . Folketingets formand i 2007-11 var Thor Pedersen .
Venstre samarbejdede oftest med Det Konservative Folkeparti og skabte den såkaldte VK-regering med det fire gange (1950-53, 1968-71, 1982-93, 2001-nu). Desuden indgik repræsentanter for Venstre i regeringer sammen med Radikale Venstre (1968-71, 1988-90), Socialdemokratiet (1978-79), Centrumdemokraterne (1982-88), Kristeligt Folkeparti (1982). -88).
År | Andel af stemmer | Største fest 1 | Kendelse 2 | I regeringen 3 |
---|---|---|---|---|
1884 | 53,3 % | x | ||
1887 | 58,1 % | x | ||
1890 | 53,0 % | x | ||
1892 | 28,1 % 4 | |||
1895 | 40,5 % | x | ||
1898 | 43,6 % | x | ||
1901 | 45,9 % | x | x | |
1905 | 49,3 % | x | x | |
1906 | 31,9 % | x | x | |
1909 | 25,7 % | |||
1910 | 34,1 % | x | x | |
1913 | 29,0 % | |||
1915 | - 5 | |||
1918 | 29,7 % | x | ||
1920 (april) | 34,4 % | x | ||
1920 (juli) | 36,2 % | x | ||
1920 (september) | 34,0 % | x | x | |
1924 | 28,3 % | |||
1926 | 28,4 % | x | ||
1929 | 28,3 % | |||
1932 | 28,1 % | |||
1935 | 17,9 % | |||
1939 | 18,2 % | |||
1943 | 18,7 % | |||
1945 | 23,4 % | |||
1947 | 26,1 % | |||
1950 | 21,3 % | x | ||
1953 (april) | 22,1 % | |||
1953 (september) | 23,1 % | |||
1957 | 25,1 % | |||
1960 | 21,1 % | |||
1964 | 20,8 % | |||
1966 | 19,3 % | |||
1968 | 18,6 % | x | ||
1971 | 15,6 % | |||
1973 | 12,3 % | x | ||
1975 | 23,3 % | |||
1977 | 12,0 % | X (siden 1978) | ||
1979 | 12,5 % | |||
1981 | 11,3 % | X (siden 1982) | ||
1984 | 12,1 % | x | ||
1987 | 10,5 % | x | ||
1988 | 11,8 % | x | ||
1990 | 15,8 % | x | ||
1994 | 23,3 % | |||
1998 | 24,0 % | |||
2001 | 31,2 % | x | x | |
2005 | 29,0 % | x | x | |
2007 | 26,3 % | x | x | |
2011 | 26,7 % | x |
1. ↑ Det største parti - Venstre fik flere stemmer ved valget end noget andet parti
2. ↑ Kendelse - et medlem af Venstre leder regeringen 3. ↑ I regeringen - Venstres medlemmer er medlemmer af regeringen, men har ikke statsministerposten. 4. ↑ Antallet af afgivne stemmer for reformisten Venstra er angivet. 5. ↑ Såkaldte . "Fredelige" valg. De fleste af stemmerne blev ikke talt, dataene fra disse valg eksisterer ikkeIfølge disse data kan det ses, at Venstre fra 1884 havde absolut stemmeflertal i Folketinget fra 1884 til 1892, og ligeledes fra 1895 til 1901, men på grund af den daværende danske lovgivnings særlige forhold kunne hun ikke styre landet. I alt var Venstre Danmarks største parti i 38 år (1884-92, 1895-1909, 1910-13, 1918-24, fra 2001 til i dag). Samtidig regerede Venstre Danmark, dvs. siddet i regeringen i 33 år. Fra 1924 til 2001 var det største parti i Danmark det socialdemokratiske parti. Først i 2001 lykkedes det Venstra igen at blive landets største parti.
Venstrepartiet består af regioner ( regioner ), regioner af kommunale foreninger ( kommuneforening ).
Det øverste organ er landkongressen ( landsmøde ), mellem kongresserne - hovedbestyrelsen ( hovedbestyrelse ), regionale organer - regionsbestyrelser ( regionsbestyrelse ).
Ungdomsorganisation - "Venstre Ungdom" ( Venstres Ungdom , VU )
I sociale netværk | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier | |
I bibliografiske kataloger |
i Danmark | Politiske partier|
---|---|
Moderne fester |
|
Historiske fester |