Waleran (Walram) IV af Limburg | |
---|---|
fr. Waleran IV de Limbourg Walram IV af Limburg | |
Segl af Valeran IV | |
7. hertug af Limburg | |
1247 - 1279 (under navnet Waleran IV ) |
|
Forgænger | Henrik IV |
Efterfølger | Irmengard af Limburg |
Greve af Arlon | |
1247 - 1279 (under navnet Waleran V ) |
|
Forgænger | Henrik IV |
Efterfølger | Irmengard og Renault I |
Fødsel | XIII århundrede eller 1220 |
Død | 24 august 1279 |
Slægt | Limburg hus |
Far | Henrik IV |
Mor | Irmengard af Berg |
Ægtefælle |
1. Judith af Cleves 2. Kunigunda af Brandenburg |
Børn | fra 1. ægteskab : Irmengard |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Waleran (Walram) IV ( fr. Waléran IV de Limbourg , tysk Walram IV von Limburg ; d. 24. august 1279 ) - hertug af Limburg og grev af Arlon siden 1247 , søn af Henrik IV , hertug af Limburg , og Irmengard , datter af Adolf III , grev Berg .
Efter hertug Henrik IV 's død i 1247 , under delingen af sin fars ejendele, fik Waleran Limburg, og grevskabet Berg gik til hans bror Adolf VI .
Waleran spillede en fremtrædende politisk rolle under interregnum i Tyskland. Ligesom sin bror Adolf støttede han Vilhelm II , greve af Holland og Zeeland, i hans strid med Conrad IV af Hohenstaufen om den tyske krone . Som en belønning for sin støtte gav Wilhelm Waleran adskillige lande, som omfattede Kaiserwerth , Aachen , Nijmegen og Duisburg .
Fra 1251 kæmpede Waleran i arvefølgekrigen i amterne Hainaut og Flandern . Efter mordet på greven af Flandern, Guillaume II de Dampierre , blev grevskabet arvet af hans bror Guy . På den anden side blev Flandern og Hainaut gjort krav på af deres halvbror Jean I d'Aven . Kong Wilhelm støttede Jean d'Aven og kæmpede mod Guys mor og Jean Marguerite II , samt Charles I af Anjou , som forsøgte at tage grevskabet Hainaut i besiddelse med støtte fra Marguerite. Valeran tog som tilhænger af kongen også Jeans parti. I 1254 vendte Saint Louis IX af Frankrig, bror til Charles af Anjou, tilbage fra et korstog og beordrede sin bror til at give afkald på grevskabet. Snart tog Waleran til England til kong Henrik III 's hof som en ambassadør fra Margaret for at bede ham om midler til at afslutte krigen, men forsøget var mislykket. I 1156 blev der sluttet en fred, ifølge hvilken grevskabet Hainaut blev godkendt af Jean I.
Efter Vilhelm II's død i 1256 støttede Waleran sammen med andre tyske fyrster den engelske prins Richard af Cornwall som prætendent for den tyske trone. Richard blev kronet i 1257.
I oktober samme år hjalp Waleran sammen med sin bror Adolf og nevøen Wilhelm IV , greve af Jülich , ærkebiskoppen af Köln Konrad von Gogstaden , hvis søster var Adolfs hustru, med at slå et oprør af byens indbyggere. Den 19. april 1249 blev der indgået en aftale mellem Waleran og ærkebiskoppen, hvorefter Waleran skulle forsvare Köln om nødvendigt. I 1161 fik Waleran, der bevarede et godt forhold til Konrad von Gogstaden, borgerskab i Köln. Ærkebiskoppen døde dog hurtigt, og Engelbert II von Falkenburg blev den nye leder af ærkebispedømmet i Köln . Engelbert begyndte en ekspansionspolitik i landene ved Nedre Rhinen , som blev modarbejdet af nogle vestfalske feudalherrer, herunder grev Wilhelm IV af Julich. I slaget ved Zulpiche besejrede Wilhelm ærkebiskoppens hær og tog ham til fange. Waleran, som på det tidspunkt var på ærkebiskoppens side, sammen med dennes bror, herren af Falkenburg, Dirk II og grev Dietrich VI af Cleve , forsøgte at bringe Engelbert tilbage fra fangenskabet. Det lykkedes Waleran og hans allierede at komme ind i byen, men i de efterfølgende kampe blev Dirk II dræbt, og Waleran selv blev taget til fange. Valeran var i fangenskab i 3,5 måneder og accepterede betingelserne for ærkebiskoppens modstandere. Engelbert blev først løsladt i 1273 og døde allerede næste år. Siegfried von Westerburg blev ny ærkebiskop
Den 1. oktober 1273 deltog Waleran i Frankfurt sammen med andre fyrster af imperiet i valget af Rudolf Habsburg som ny konge af Tyskland .
Kort efter grev Jülichs død skændtes Waleran med ærkebiskop Siegfried. Årsagen til konflikten var striden om områderne i Aachen og Jülich, som tilhørte Wilhelm. Siegfried forsøgte at underlægge sig disse lande, men som svar erobrede Waleran dem og plyndrede Köln. Men i 1279 opretholdt Waleran kommercielle forbindelser med ærkebiskoppen. For at sikre fred mellem Rhinen og Maas dannede Siefgrid og Waleran en alliance med Jean I , hertug af Brabant .
Waleran døde i 1279. Han var den sidste repræsentant for det limburgske hus i den mandlige linje, og efter hans datter Irmengards død , som ikke efterlod sig nogen arvinger, blev Limburg efter slaget ved Worringen annekteret til hertugdømmet Brabant .
1. hustru: Judith (Jutta) af Cleves (d. ca. 1275), datter af Dietrich V , greve af Cleve og Hedwig von Wettin. Børn:
2. hustru fra 10. januar 1278 : Kunigunda af Brandenburg (1247/1252 - efter 8. juni 1292) - datter af Otto III , markgreve af Brandenburg, og Beatrice (Bozhen) af Bøhmen, datter af kong Wenceslas I af Bøhmen , enke efter Prins Bela af Kroatien , søn af kong Bela IV .
[vis] Forfædre til Waleran IV af Limburg | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
![]() | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |