Borzhivoy II | |
---|---|
tjekkisk Borivoj II. | |
Prins Brno | |
1097 - 1101 | |
Forgænger | Oldrich Brno |
Efterfølger | Oldrich Brno |
Prins Znoemsky | |
1097 - 1101 | |
Forgænger | Litold Znoemsky |
Efterfølger | Litold Znoemsky |
Prins af Bøhmen | |
1100 - 1107 | |
Forgænger | Bretislav II den Yngre |
Efterfølger | Svyatopolk af Olomouc |
Prins af Bøhmen | |
1117 - 1120 | |
Forgænger | Vladislav I |
Efterfølger | Vladislav I |
Fødsel |
OKAY. 1065 |
Død |
2 februar 1124 |
Gravsted | |
Slægt | Přemyslids |
Far | Vratislav II |
Mor | Svetoslava Polskaya |
Ægtefælle | Gerberga von Babenberg |
Børn |
sønner : Jaromir, Spytignev, Lupolt , Boleslav datter: Riksa |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Bořivoj II [1] ( tjekkisk Bořivoj II .; ca. 1065 - 2. februar 1124 ) - Prins af Brno og Znojma i 1097-1101, Prins af Tjekkiet i 1100-1107 og 1117-1120, den anden søn af den Tjekkiske Republik Konge af Tjekkiet Vratislav II fra tredje ægteskab med Svetoslava (Svatava) af Polen .
Borzhivoy blev født omkring 1065.
I 1092 blev Borzhivoys halvbror , Bretislav II , prins af Bøhmen . Bretislav ønskede, at efter hans død ikke Brno-prinsen Oldrich [2] , men Borzhivoi, ville blive arving, henvendte Bretislav sig til den hellige romerske kejser Henrik IV , så han ville godkende Borzjivoi som den næste prins. Efter at have modtaget et rigt offer gik Henrik med på at gøre dette, da kejseren på denne måde fik ret til at godkende det tjekkiske fyrstedømmes herskere. For at Oldrich ikke kunne modstå kejserens beslutning, drog Bretislav i 1097 på en militær kampagne til Mähren og udviste ham fra Brno. Litold , Oldrichs bror, blev også udvist . Fyrstendømmet Brno , således befriet, blev overdraget af Břetislav til Boříva [3] [4] .
Efter Břetislav Borživojs død i 1100 skyndte han sig til Prag, hvor han besatte den tjekkiske fyrstetrone. Han mistede dog hurtigt de moraviske fyrstedømmer. Brno blev beslaglagt af Oldrich, som derefter appellerede til kejser Henrik IV, som i 1101 anerkendte Fyrstendømmet Brno som Oldrichs arv [5] , Litold modtog Fyrstendømmet Znojmo [4] .
Under Henrik V 's opstand mod sin far støttede Bořivoj Henrik IV sammen med sin kones bror, den østrigske markgreve Leopold III . I modsætning til sidstnævnte forblev Borzhivoy loyal over for Henrik IV og mistede efter sin abdikation kejserlig støtte. Snart gjorde prinsen af Olomouc Svyatopolk oprør mod ham , som formåede at vinde det meste af den tjekkiske adel til sin side. I 1105 endte Svyatopolks kampagne mod Borzhivoy i fiasko, som et resultat af hvilket Svyatopolk blev tvunget til at flygte fra landet. Men snart lykkedes det Svyatopolk at vinde Borzhivoys bror Vladislav til sin side , som lovede ikke at støtte Borzhivoy. Efter den nye invasion af Svyatopolk i 1107 blev Borzhivoy tvunget til at flygte fra Tjekkiet, og Svyatopolk blev den nye tjekkiske prins [6] .
For at genvinde tronen gik Borzhivoy til kejser Henrik V. Efter at have modtaget et rigt offer tilkaldte Henrik Svyatopolk til sit hof og truede med krig i tilfælde af ulydighed. Svyatopolk efterlod sin bror, Ota (Otto) den Sorte , som hersker på egne vegne, og gik til kejseren, som beordrede ham til at blive taget i forvaring. Borzhivoy formåede dog ikke at udnytte dette. Da han med hjælp fra sin slægtning, Viprecht Groychsky , samlede en hær og drog ud på et felttog mod Tjekkiet, blokerede Ota Chyornys hær hans vej. Snart var Svyatopolk, efter at have lovet kejseren en større sum end Borzhivoy, i stand til at få frihed og vendte tilbage til Tjekkiet, og Borzhivoy blev tvunget til at flygte til Polen, hvor han blev modtaget af prins Boleslav III Krivousty [6] .
I 1109, efter mordet på prins Svyatopolk , gjorde Borzhivoy igen krav på tronen. Men Ota Cherny og hans yngre bror Vladislav viste sig at være hans rivaler. For at løse striden henvendte den tjekkiske adel sig til kejser Henrik V, som godkendte prins Vladislav. Ota Olomouc anerkendte kejserens valg [7] .
Borzhivoy faldt dog ikke til ro. Ved at udnytte det faktum, at Vladislav forlod Tjekkiet til Bamberg , til kejserens hof, i alliance med Viprecht Groychsky, som sendte sin søn Viprecht III for at hjælpe Borzhivoi , erobrede Prag Slot. Som et resultat udbrød en indbyrdes krig, hvor Ota Olomoutsky tog parti for Vladislav. Krigen blev kun stoppet ved indgriben fra kejser Henrik V, som ankom til Tjekkiet for at afgøre tvisten. Kejseren beordrede at erobre Borzhivoy og Wiprecht III og sluttede dem i Hammerstein Slot ved Rhinen [8] [9] [10] .
Bořivoj fik dog senere sin frihed, og i 1117 gav Vladislav den tjekkiske trone til sin bror Bořivoj, som blev støttet af Leopold III . Under Vladislavs kontrol var der kun besiddelserne hinsides Elben tilbage. Men allerede i 1120 blev Borzhivoy igen fjernet fra den tjekkiske trone og blev tvunget til at gå i eksil [11] [10] [12] .
Borzhivoy fandt tilflugt hos sin svoger Leopold III. I 1118/1119 deltog han i Leopolds felttog mod kong Stefan II af Ungarn [10] .
Borzhivoy døde den 2. februar 1124 i Ungarn. Hans lig blev begravet i Prag, i St. Vitus-katedralen [12] .
Hustru: siden 18. oktober 1100 [13] Herberg (Gelpirka) von Babenberg (d. 13. juli 1142), datter af Leopold II og Ida von Ratelberg . Børn [12] :
Forfædre til Borzhivoy I | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |