| Manuel Blasco de Nebra | |
|---|---|
| Fødselsdato | 2. Maj 1750 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 12. september 1784 (34 år) |
| Et dødssted | |
| Land | |
| Erhverv | organist , komponist , pianist , cembalo |
| Værktøjer | orgel og klaver |
Manuel Blasco de Nebra ( spansk : Manuel Blasco de Nebra ; 2. maj 1750 Sevilla , Spanien - 12. september 1784 Sevilla , Spanien ) var en spansk komponist og organist .
Den spanske organist og komponist blev født den 2. maj 1750 i Sevilla. I 1768 blev han assisterende organist (en stilling besat af hans far José Blasco de Nebra fra 1735) ved Sevillas katedral . 1778 blev han udnævnt til overorganist. Han besidder denne post indtil sin død.
Musikken af Blasco de Nebra opstod ved et vendepunkt i tilnærmelsen af hellige og verdslige genrer. Blasco de Nebra havde mulighed for at stifte bekendtskab med Domenico Scarlattis arbejde , Antonio Soler og hans far, José Blasco de Nebra (som på et tidspunkt var Antonio Solers lærer). Manuel var dog bestemt og udviklede den præklassicistiske sonateform meget længere end Soler og Scarlatti gjorde. Meget tættere på Manuel nærmede sig klassicismens æra i sin perfekte musik, idet han brugte teknikker som kontakten mellem tonika og dominanter og introducerede et kontrastelement i tematiske gentagelser.
En mand på hans alder, en samtidig med Mozart , Haydn , sønnerne af Bach , Blasco de Nebra mestrede vedholdende ideerne fra Domenico Scarlatti, som i 1728-1733. tilbragte lange forretningsrejser i Sevilla. Manuel absorberede visdommen og genialiteten fra Antonio Soler, hvis Llave de la modulacion berigede Sevillas tekniske og harmoniske arsenal.
I løbet af sin karriere var han kendt for sin bemærkelsesværdige læseevne og for sit udtryksfulde orgel- , cembalo- og klaverspil .
Manuel Blasco de Nebra skrev omkring 170 værker. Kun 30 har overlevet til denne dag:
Seis sonatas para clave y fuerte-piano op.1 (Madrid, 1780; udg. R. Paris, Madrid, 1964); seks pastorellaer og 12 sonater (E-MO; red. B. Johnsson, Egtved, 1984); seks keyboardsonater (Osuna, Encarnación Monastery; red. MI Cárdenas Serván, Madrid, 1987).