Birkebarkbogstaver i Ukraine - Birkebarkbogstaver fundet på Ukraines område fra Kievan Rus tid . De første bogstaver blev opdaget under udgravninger ledet af arkæolog I.K. Sveshnikov i landsbyen Zvenigorod i Lviv-regionen i 1988-1989.
Indtil slutningen af 1980'erne blev birkebark-bogstaver opdaget af arkæologer udelukkende på det nordlige Rus' territorium. I Ukraine begyndte breve fra birkebark først at blive fundet i 1988. Sjældenheden af sådanne eksemplarer på det ukrainske territorium forklares af jordbundens ejendommelighed, som på grund af intensiteten af beluftning ikke kan bevare dem [1] [2] .
Fund af disse birkebarkbogstaver indikerer, at birkebarkbogstaver ikke kun blev brugt i det nordlige Rusland, men også i det sydvestlige Rusland [3] .
I 1988-1989 fandt arkæolog I.K. Sveshnikov under udgravninger i landsbyen Zvenigorod i Lvov-regionen tre birkebarkbogstaver på stedet for den gamle russiske by Zvenigorod.
Brev nr. 1 blev fundet den 26. juli 1988 i et kulturlag tilbage til 1110-1137. Den bestod af tre afrevne dele. Disse dele var dele af et større dokument, hvoraf kun dets midte var tilbage. På den resterende del af birkebarken læses en lille tekst, bestående af slutningen af ordet "нъ", hele sætningen og i slutningen af psi-tegnet (нъ og мъне ikke [n] dobe sem [o] y) [4] .
A. A. Zaliznyak oversatte hele sætningen som "... men jeg behøver ikke at komme her ...", hvilket antyder, at der ikke er behov for at "sende noget" [5] . I. K. Sveshnikov antog ordet "hryvn" ( Hryvnia ) under "нъ" [4] . Tilstedeværelsen af dette brev indikerer, at der i de dage i Sydrusland var en praksis med korrespondance mellem beboere ved hjælp af birkebark [6] .
Brev nr. 2 er fundet den 28. juli 1989 på et andet gods samme sted og med samme datering af kulturlaget som det tidligere brev. Denne gang blev brevet bevaret som et enkelt dokument. Tekst: fra en lort hest, giv 6 ti (t) (o) kouno lodienou fortalte lort at gå til soudo: og pop ψl: og hvis du giver lavt vand, så kommer jeg og stinker ved hestens seng .
Ifølge I. K. Sveshnikov er dette et forretningsbrev, der begynder uden typiske høflige ord for Novgorod . Den blev sendt fra en ukendt gammel russisk by, og adressaten var bosiddende i Zvenigorod [4] . A. A. Zaliznyak oversatte denne tekst som følger:
"Fra Govenova [enke] til Nezhents. Giv tres kun tårne (dvs. pr. tårn eller pr. tårn). [Så] sagde Gauvin før sin død (bogst.: at gå til retten), og præsten skrev ned. Giv [dem] til Luka. Hvis du ikke giver det, så vil jeg tage en dreng fra prinsen og komme [med ham] - det vil blive et stort beløb for dig ” [5] .
Nezhnich skyldte Gauvin 60 kunas, efter Gauvins død krævede hans enke, at han skulle tilbagebetale gælden gennem Luka. Hvis hun ikke ville give det tilbage, truede enken med at henvende sig til prinsen og sammen med hans ungdom kræve et stort beløb. Med denne fortolkning betragtede A. A. Gippius det som "det ældste antikke russiske testamente, vi kender" [7] .
Ifølge I.K. Sveshnikovs argumentation kunne Govins enke bo i Przemysl , og i dette tilfælde er prinsen Volodar Rostislavich , prins af Przemysl i 1092-1124. Så kan brevet dateres mellem 1110 og 1124 [8] . Ifølge V. Gupalo kunne Nezhnich være ejeren af dette produkt, såvel som ejeren af bygningen, hvor birkebark nr. 2 blev fundet [9] . Dette dokument viser, at Zvenigorod på det tidspunkt også drev international handel og ikke kun opfyldte dets interne behov [10] .
A.P. Tolochko foreslog en anden fortolkning af teksten i brev nr. 2. Hvis vi sammenligner den med artikel 79 i den lange sandhed om erstatning for tyveri af en båd, så er der ikke tale om Gauvins død i brevet. Brevets tekst præsenterer Gauvins krav om at betale for båden, som generelt kan læses som følger [11] :
"Fra Govenova til Nezhenets. Giv mig tres kunas for en båd. Gauvin krævede [allerede] før han gik i retten, og præsten [der] skrev det ned. Giv [dem] til Luka. Hvis du ikke giver det, så tager jeg en dreng fra prinsen, og jeg kommer [med ham] - det vil koste dig en stor sum” [12] .
Drengens deltagelse og den mulige store sum for Nezhenets kan også sammenlignes med teksten i artikel nr. 74 i den samme lange sandhed, som regulerer omkostningerne ved retssager for drengen, skriveren og budbringeren [13] .
A. A. Zaliznyak henledte opmærksomheden på det særlige ved brevets grafik. Govenova formidler systematisk ъ gennem o (kouno, soudo i stedet for koun, soud; hest i stedet for prins). Dette indikerer, at de reducerede på hendes sprog stadig var ganske levende. Undtagelsen er "pop ψl", som ifølge forskeren forklares med en grafisk kliché. [J] i slutningen af stavelsen overføres gennem e. Jeg kommer i stedet for at komme (jeg kommer) A. A. Zaliznyak betragter det som en fejl eller en tastefejl og ikke en afspejling af udtalen.
Attest nr. 3 er fundet i 1989 på byggestedet med samme karakteristika som de to foregående breve. Dette charter viser en mand og bogstavet "a". Der blev fundet ting på dette sted, blandt andet en trædel fra en spand, hvor navnet "Іoan" stod skrevet. I. K. Sveshnikov mener, at ejeren af denne bygning, Ivan, brugte birkebark til træning. Den afbildede person har tøj, der ligner en præsts tøj [14] .
Alle tre birkebark-dokumenter er blevet opbevaret i Ukraines Centrale Statsarkiv i Lvov siden 1994 [6] .
I 2008, under ledelse af P. Dovgan, blev der ved udgravningerne af det gamle Buzhsk i Lviv-regionen fundet et birkebarkbrev fra det 12. århundrede og et bundt af birkebark fra det 10. århundrede. Begge genstande blev fundet på gulvet i udbrændte jordbygninger. Sammen med bundtet blev der også fundet en knogleskrift . I tilfælde af diplomet var det muligt at indsætte det, men der blev ikke fundet nogen tekst på det. Der var gentagne forsøg fra videnskabsmænd på at folde bundtet ud, men det var så bevaret af varm aske fra en brand, at det ikke er muligt at folde det ud [15] [16] [6] .
I 2010 blev et birkebark-brev fundet i Kiev Podil [17] . Det blev opdaget af arkæologer under udgravninger af godset efter A. Melensky , men birkebarken viste sig at være uden tekst. Tidligere i Kiev i 1960'erne blev der fundet en bark med børnetegninger [18] .