| Taisiya Anatolyevna Bazhenova | |
|---|---|
| Fødselsdato | 17. Maj (29), 1900 |
| Fødselssted | Zaisan , Semipalatinsk region [1] [Komm 1] |
| Dødsdato | 6. oktober 1978 (78 år) |
| Et dødssted | Alameda , Californien [1] |
| Borgerskab | russiske imperium |
| Beskæftigelse | digtere , journalist , |
| Værkernes sprog | Russisk |
Taisiya Anatolyevna Bazhenova (gift Postnikova [2] ; 17. maj (29.), 1900, Zaisan - 6. oktober 1978 [1] , Alamida ) - russisk digterinde , skønlitterær forfatter , journalist , erindringsskriver.
Ifølge den udbredte version blev Bazhenova født i familien til en kosakofficer og forfatter Anatoly Dmitrievich Bazhenov den 17. maj (29. maj, ifølge en ny stil), 1900. [1] [2] Samtidig hævder forskeren Olga Tarlykova, at ifølge Zaisans sognebog , fundet i Regional Statsarkivet i Ust-Kamenogorsk , er den fremtidige digterinde opført som født på samme dato, men i 1899. Den 8. maj blev hun efter gammel stil døbt i Alexander Nevsky-kirken. Samtidig optrådte faderens bror, løjtnanten Anton Dmitrievich Bazhenov, og enken efter hofrådgiveren Alexander Vasilievna Safonova [3] som faddere . I 1912 blev Taisiyas far overført til Dzharkent, hvor Bazhennov-familien boede indtil 1914. Her blev Taisiya venner med en anden fremtidig digterinde, også datter af en kosakofficer M. V. Volkova . Med udbruddet af Første Verdenskrig blev Anatoly Dmitrievich tildelt Omsk. Her tog Taisiya Bazhenova eksamen fra gymnasiet i 1917.
| " | Det var den 14. januar. Jeg var lige kommet hjem fra en navnedag, da jeg fik at vide, at ... mit første digt blev udgivet i Aftengry. Af begejstring knælede jeg ned foran sengen, hvor avisen lå, og begyndte at græde [3] [4] . | » |
— T. A. Bazhenova | ||
Udgivelsen af Taisias første digte fandt sted under borgerkrigen [2] : 27. januar 1918 [Komm 2] . det første digt blev offentliggjort i Omsk- avisen Zarya [Komm 3] [1] . Efterfølgende blev hun udgivet i magasinerne " Otechestvo " og " Irtysh " og avisen "Forward".
Taisiya Bazhenova er forfatteren til et vidunderligt digt "Kosaklandsbyer er endnu ikke døde, det indfødte Sibirien er ikke faldet ...", skrevet i slutningen af 1918. Hymnen fra Det Frie Sibirien kunne være disse linjer, på en eller anden måde i overensstemmelse med Polens nationalsang og Kroatiens nationalsang! Men dette er et helt originalt værk, hvor den unge digterinde genskaber det majestætiske billede af Ataman Yermak , der leder kosakregimenterne til at knuse de ugudelige bolsjevikker.
- skriver journalist K. E. Kozubsky.
I 1919 blev hendes samling "Songs of a Siberian Woman" udgivet i Harbin , trykt i trykkeriet for avisen "Forward". I april samme år udgav Folkets Avis ( Shadrinsk ) hendes digt "Ugyldig" [5] [6] . I marts og maj 1919 dukkede hendes digte ("Den Sovende By" og "" Sidste Aften, henholdsvis) op på siderne af avisen "Nasha Zarya" [3] .
Efter at have flyttet til Harbin i 1920 fik Bazhenova job som korrespondent for aviserne Russkiy Golos og Zarya [1] [2] [7] [3] . Russian Voice udgav hendes digte Harbinka og år 19. Hendes digte, anmeldelser og historier blev udover "Dawn" også publiceret i magasinerne " Frontier ", "Russian Review", "Far Eastern Blue Journal", "Val", "Architecture and Life" og i det illustrerede ugeblad "Rodnaya Niva" [5 ] [6] [3] . Bazhenova var medlem af en af de første poetiske foreninger i Harbin - Mediat, et samfund af digtere [8] . Hun var også medlem af Society for the Study of the Manchurian Territory [7] . Bazhenova læste også sine digte i den litterære og kunstneriske kreds på Harbin Commercial Assembly (1922-1925?) og deltog i aktiviteterne i Society of Writers and Journalists in Harbin (1921-1923) [6] [3] . Under sit ophold i Harbin planlagde hun at udgive en samling af sine digte [1] .
"Russisk liv" om Taisiya Bazhenova
Fra Taisiya udviklede Bazhenova sig gradvist til en rigtig avisarbejder, der ejer avisteknologi, kender læserens smag og interesser, og det er svært at forestille sig en avis uden T. A. Bazhenova. Hun yder Russkaya Zhizn uvurderlige tjenester og hjælper med at sammensætte avisen, ikke kun med hensyn til indhold, men også teknisk i layout, korrektur og endda sætning [3] .
Efter at have flyttet til San Francisco i 1927 fortsatte Bazhenova med at udgive i Harbin-tidsskrifter - Rubezh-magasinet (som en særlig korrespondent fra USA) og dagbladet Russian Voice. Hun arbejdede også i forskellige russiske aviser på vestkysten: i redaktionen for avisen Russkaya Zhizn , i avisen Novaya Zarya (siden 1928) var hun ansat i Columbus Land-samlingen [6] [5] [2] [1] . I sine egne avisartikler placerede journalisten, som boede i nogen tid i Los Angeles , interviews med skuespillere, forfattere, sangere og andre kendte personer, rapporter fra Hollywood -filmscener og dækkede også emigranternes liv [7] [3] . Så Bazhenova indsamlede information om russiske kvinder taget af amerikanerne til USA, og studerede livet for molokanere og russiske sekterister på Russian Mountain i San Francisco [6] . Hendes artikel i avisen New Dawn i 1940 er dedikeret til molokanerne i Los Angeles [3] . På et tidspunkt i Californien var der en fond opkaldt efter Bazhenova. Digterinden var engageret i velgørende aktiviteter: så takket være Cossack Union i Paris blev hun opmærksom på den tragiske skæbne for sin barndomsveninde, digterinden Maria Volkova , der boede i Tyskland , og Bazhenova fungerede som arrangør af regelmæssig bistand til hende [3] .
Samtidig blev hendes digte, historier, interviews udgivet i magasiner og samlinger [2] [1] . Så i 1934, i Harbins militære jubilæumssamling af de sibiriske kosakker "Siberian Cossack", ud over Bazhenovas digte, blev hendes artikel "Camp on Ablaketka" placeret. I 1936, i New York, i samlingen af litteratur og kunst "Columbus' Land", blev hendes digte "Other Encounters" udgivet. Bazhenovas digte blev udgivet i "California Collection" (1934), Shanghai - magasinerne "Gates" (1935) og "Phoenix" (digtet "Russian Old Woman", 1935 [3] ), i New York-samlingen "The Ark". " (1942) [6] [5] [1] [9] [3] . Med omfattende forbindelser i litterære kredse indgik Bazhenova korrespondance med mange repræsentanter for udenlandsk russisksproget litteratur, især med G. D. Grebenshchikov [3] .
I Bulletin of the Society of Russian Veterans of the Great War i San Francisco udgav Bazhenova memoirerne Tin Station. Vedrørende perioden februar - marts 1920 beskriver hun, hvordan hendes familie flygtede fra Omsk gennem Irkutsk til Chita og derefter til Vladivostok som en del af det tjekkoslovakiske lag, hvordan hun blev angrebet af røde partisaner på Olovyannaya- stationen . Erindringerne afsluttes med en beskrivelse af ankomsten til Manchuriet [6] . I samme tidsskrift udgav forfatteren et essay "Forår ind i revolutionen", dedikeret til begivenhederne i foråret 1916, da Taisiya og hendes familie tog på en dampbåd til Ust-Kamenogorsk, og foråret 1917 tilbragte de i Omsk . Også i samlingen "Siberian Cossack" i 1934 udgav Bazhenova "Camp on Ablaketka" - hendes børns dagbog med forfatterens kommentarer. Hun førte ham i en alder af 12-13 år efter råd fra sin far. Dagbogen indeholder en masse information om livet, livet, tjenesten for kosakkerne og deres familier fra Altai - landsbyerne. Derudover fortæller Bazhenova om sit ophold i Ust-Kamenogorsk og i en speciel lejr ved Ablaketka -floden , organiseret på samlingsstedet for militære enheder, hvor hendes far ankom som kommandør for kosakkerne hundredvis [3] .
Bazhenova tilhører sammen med Alexandra Zhernakova den ældre generation af russisktalende digtere i Kina [9] [10] . Kritikerne forklarer den dårlige anerkendelse af digterinden i Harbin med manglen på et litterært organ til at trykke hendes værker. I kreativitetens periode i Harbin tjente den omgivende virkelighed som en inspirationskilde for Bazhenova, resultatet var "skitser fra folkelivet, billeder af den sibiriske landsby, flygtninge og vandring" [10] . Samtidig bemærker forskere i hendes arbejde af denne periode temaer, der er fælles for alle emigranter: Rusland, fremmed land og ensomhed, kombineret med hjemve [3] . Efter at have flyttet til USA fortsatte hun med at publicere i Harbin noter om livet, denne gang om det amerikanske liv og "Hollywood [ sic ] manerer" [10] . Poesien fra den amerikanske periode af Bazhenovas arbejde er kendetegnet ved nostalgi for et tidligere liv. Fædrelandet er i hendes digte forbundet med Sibirien [3] .
Far, Anatoly Dmitrievich Bazhenov , officer fra den sibiriske kosakhær , deltager i den russisk-japanske og første verdenskrig , var redaktør af magasinet Irtysh (Omsk, 1918-1919); senere emigrerede han også til USA, hvor han holdt foredrag og artikler i aviserne Novaya Zarya og Russkaya Zhizn [11] [7] [3] [12] .
Mor, Evdokia Ivanovna (1879/1880 - 28. november 1935, Harbin), var indfødt i Semipalatinsk-regionen . Ud over Taisia var der yderligere tre børn i familien [3] [12] .
Taisiya giftede sig med obersten for den sibiriske kosakhær Alexander Stepanovich Postnikov. Til at signere værkerne brugte hun hovedsageligt sit pigenavn [2] [7] .
Maria Volkova dedikerede sit digt "Idyll" til Taisiya Bazhenova [3] .