Arnault, Antoine Vincent
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 11. januar 2021; checks kræver 5 redigeringer .| Antoine Vincent Arnault | |
|---|---|
| fr. Antoine Vincent Arnault | |
| Fødselsdato | 22. januar 1766 [1] [2] [3] […] |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 16. september 1834 [1] [4] [2] […] (68 år) |
| Et dødssted | |
| Borgerskab | |
| Beskæftigelse | politiker , digter , dramatiker , forfatter |
| Børn | Lucien Arnaud [4] |
| Priser | Adel af det franske imperium |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Antoine-Vincent Arnault ( fr. Antoine Vincent Arnault , 1. januar 1766 , Paris - 16. september 1834 , Goderville , Nedre Seine ) - fransk dramatiker , fabulist og statsmand , forfatter til det berømte digt " Blad ".
Far til dramatikeren Lucien Arnaud (1787-1863).
Biografi og arbejde
folderEkskommunikeret fra en venlig gren,
Sig mig, et ensomt blad,
hvor flyver du? .. "Jeg ved det ikke selv;
Stormen brød den kære Eg;
Siden da, gennem dalene, over bjergene
Tilfældigvis, båret, stræber jeg,
hvor skæbnen siger mig,
Hvor alt i verden stræber,
Hvor laurbærbladet suser,
Og et lysrosa blad.
Arnauds første skuespil, Marius at Mintourne (1791), bragte ham stor succes, og han var en af de mest populære dramatikere under den franske revolution og det første imperium. I tragedien Lucretia (1792) lagde forfatteren republikanske tirader i munden på Brutus den Ældre . I 1798 skrev Arno sin mest populære tragedie, Bianca og Moncassino, eller venetianerne. Hovedrollerne i hans skuespil blev normalt spillet af den største tragedier fra Napoleonstiden, Talma . Arnos dramaturgi går ikke ud over klassicismens genrekanoner .
folderEt visnet, ensomt blad, en forbipasserende
gæst på den brede steppe,
hvor er din vej, min kære? “
Hvordan skulle jeg vide det! Skyer væltede ind,
og den kære eg, den mægtige eg
De brød med en hvirvelvind og et tordenvejr.
Siden da har Boreas' legetøj,
Uden at klage og ikke være genert,
jeg, en nomadisk vandrer, faret
fra ende til anden af et fremmed land;
Jeg skynder mig, hvor
altings barske, uundgåelige skæbne,
Hvor laurbærbladet flyver
Og det lyserøde blad!
Som mange forfattere på den tid var han også involveret i politiske aktiviteter; i 1797 betroede general Bonaparte ham administrationen af De Ioniske Øer . Efterfølgende forblev Arno loyal over for Napoleon gennem hele sin karriere. I 1809 blev han ophøjet til imperiets adel, under de hundrede dage (1815) var han minister for offentlig uddannelse i Frankrig. Efter kejserens fald blev han tvunget til at forlade Frankrig (1816), da hans tragedie "Germanicus" skabte politisk uro blandt offentligheden. I 1819 kunne han vende tilbage til sit hjemland.
Ud over dramaturgien var Arnos fabler (to samlinger - 1814, 1819) berømte. Af særlig popularitet var hans digt "Løv" (1815, ofte også omtalt som fabler), der skildrede en emigrants skæbne; det er gentagne gange blevet oversat til forskellige sprog, herunder russisk.
I 1803 blev Arnaud valgt til det franske akademi , men efter at være blevet fordrevet i 1816, blev han udvist, og hans plads blev overtaget af hertugen de Richelieu , premierminister for Ludvig XVIII. I 1829 blev Arnault, der vendte tilbage til Frankrig, genvalgt til akademiet og havde en plads der indtil slutningen af sit liv. Et år før sin død blev han Akademiets uundværlige sekretær, samme år udkom hans erindringer, En 60-årigs erindringer. Hans efterfølger i den akademiske stol var også en populær dramatiker - Eugene Scribe .
I anledning af Arnos død og valget af skribent udgav A. S. Pushkin en note "Det franske akademi", hvor han oversatte Scribes lovprisning til ære for sin forgænger og gav også sin egen karakteristik af Arno:
Arno komponerede flere tragedier, som på et tidspunkt var en stor succes, men nu er helt glemt. Sådan er skæbnen for digtere, der skriver for offentligheden, tager hensyn til dets meninger, anvender sig til dets smag og ikke for sig selv, ikke som resultat af selvstændig inspiration, ikke af uinteresseret kærlighed til deres kunst! To eller tre fabler, vittige eller yndefulde, giver den døde Arno mere ret til titlen som digter end alle hans dramatiske kreationer. Alle kender hans "Blade" ... Dette lille digts skæbne er vidunderlig. Kosciuszko gentog det før sin død ved Genevesøens bred [6] ; Alexander Ypsilanti oversatte det til græsk; Zhukovsky og Davydov oversatte det med os ,
Vores fighter er sorthåret
med en hvid krølle på panden.
Måske kender Davydov ikke selv de digte, som Arno skrev til ham, da han hørte om hans oversættelse. Han placerede dem i noterne til sine skrifter:
A vous, poète, à vous, guerrier,
Qui sablant le champagne au bord de l'Hippocrène, Avez
d'une feuille de chêne
Fait une feuille de laurier [7] .
Ud over de versioner af Zhukovsky og Davydov, der er opført af Pushkin, er mindst seks yderligere russiske oversættelser af Listok kendt, inklusive hans onkel, V. L. Pushkin . Indflydelsen af dette digt blev senere også afspejlet i Lermontovs digt "Løv" ("Et egeblad brød væk fra en elskede gren ...", 1841) [8] . Billedet af et blad drevet af en storm findes også i Lermontovs tidligere værker ("Portrætter", 1; "K***" ("Giv mig en hånd"); "Aul Bastunji"; "Dæmon" (udg. 1833) -34); "Mtsyri") [9] .
Pushkin brugte den første linje fra Arnos kvad, han citerede i sin egen besked til Denis Davydov ("Til dig, sangeren, til dig, helten! ...").
Napoleon Bonaparte bestemte i sit testamente "Arno, Marius' forfatter" hundrede tusinde francs.
Kompositioner
- Oeuvres, v. 1–8, P., 1824–27
- Souvenirs d'un sexagénaire v. 1‒4, P., 1833, 2 udg., 1910
Litteratur
- Oksman Yu., Plots of Pushkin, i bogen: Pushkin and his contemporaries, v. 28, P., 1917, s. 76‒87;
- Oblomievsky D., Den franske revolutions litteratur (1789-1794), M., 1964;
- Biografi universelle ancienne et moderne, nuv. udg., udg. sous la dir. de M. Michaud, t. 2, P., 1843, s. 255-65.
Noter
- ↑ 1 2 3 4 Narkevich A. Yu. Arno // Brief Literary Encyclopedia - M .: Soviet Encyclopedia , 1962. - T. 1.
- ↑ 1 2 Antoine, Vincent Arnault // Sycomore (fr.) / Assemblée nationale
- ↑ Antoine Vincent Arnault // Léonore database (fransk) - ministère de la Culture .
- ↑ 1 2 3 4 gruppe af forfattere Arnault, Antoine Vincent // Encyclopædia Britannica : en ordbog over kunst, videnskab, litteratur og generel information / H. Chisholm - 11 - New York , Cambridge, England : University Press , 1911 - Vol. 2. - S. 627.
- ↑ Arno // Encyclopedic Lexicon - St. Petersburg. : 1835. - T. 3. - S. 163.
- ↑ Kosciuszko døde i Solothurn et godt stykke fra Genèvesøen .
- ↑ "Til dig, digter, til dig, kriger, som efter at have drænet champagne i én slurk på Hippocrenas bred lavede et laurbærblad af et egeblad"
- ↑ K. M. Cherny. "Leaflet" Arkiveksemplar dateret 6. marts 2016 på Wayback Machine // Lermontov Encyclopedia, M., "Sovjet Encyclopedia", 1981.
- ↑ L. I. Volpert. Arno Arkivkopi dateret 10. april 2012 på Wayback Machine // Lermontov Encyclopedia, M., "Sovjet Encyclopedia", 1981.
Links
- Arno Antoine-Vincent // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
 Tematiske steder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier |
| |||
| ||||