Anna Isabella Gonzaga | |
---|---|
ital. Anna Isabella Gonzaga | |
| |
| |
Hertuginde af Mantua | |
1671 - 18. november 1703 | |
Forgænger | Isabella Clara fra Østrig |
Efterfølger | Susanna Henriette af Lorraine |
Hertuginde af Monferrato | |
1671 - 18. november 1703 | |
Forgænger | Isabella Clara fra Østrig |
Efterfølger | Susanna Henriette af Lorraine |
Fødsel |
12. februar 1655 Guastalla , hertugdømmet Guastalla |
Død |
18. november 1703 (48 år) Mantua , Hertugdømmet Mantua |
Gravsted | Saint Mauritius kirke , Mantova |
Slægt | Gonzaga |
Far | Ferrante III , hertug af Guastalla |
Mor | Margaret af Modenskaya |
Ægtefælle | Ferdinand Charles , hertug af Mantua og Monferrato |
Holdning til religion | katolicisme |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Anna Isabella af Gonzaga-Guastalla ( italiensk Anna Isabella Gonzaga di Guastalla ; 12. februar 1655 [1] , Guastalla , hertugdømmet Guastalla - 18. november 1703 [1] , Mantua , Hertugdømmet Mantua ) - italiensk prinsesse fra huset Gonzaga , datter af Ferrante III , hertug Guastalsky. Gift, hertuginde af Mantua og Monferrato .
I sin mands fravær i 1691 og fra 1702 til 1703 var hun regent over hertugdømmerne Mantua og Montferrat, hvilket viste talentet som en diplomat og statsmand. Hun fik sine undersåtters respekt for sine omfattende velgørende aktiviteter.
Anna Isabella Gonzaga blev født den 12. februar 1655 i Guastalla. Hun var den ældste datter af Ferrante III, hertug af Guastalla af huset Gonzaga og Margaret af Modena af huset d'Este , datter af Alphonse III , hertug af Modena og Isabella af Savoyen [2] [3] .
I juli 1671 blev hun gift med Ferdinand Charles , hertug af Mantua og Montferrat af Nevers-grenen af House of Gonzaga . Dette ægteskab blev arrangeret af Eleanor af Gonzaga-Nevers , enkekejserinde af Det Hellige Romerske Rige [4] . Som medgift til sin mand bragte Anna Isabella Luzzara og Reggiolo . Dette var vilkårene i ægtepagten indgået den 12. august 1670 i Goito . Ifølge dem indrømmede Ferrante III for altid begge len til Ferdinand Charles. Det var meningen, at han skulle overføre dem til hertugen af Mantua i 1659 under betingelserne i traktaten om Westfalen [5] , men gjorde det først efter at han havde udpeget sin ældste datter til sin arving [2] [3] .
Efter sin fars død i januar 1678, efterfulgte Anna Isabella, på trods af sin onkel Vespasiano Gonzagas protester [6] , hertugdømmet Guastalla. Hendes mand, Karl Ferdinand, var under indflydelse af det franske kongerige. Derfor støttede det spanske kongerige en anden prætendent. Han var Vincenzo Gonzaga , greve af San Paolo, ægtemand til Maria Victoria Gonzaga-Guastalla , Anna Isabellas yngre søster [7] . I 1690 erobrede den milanesiske hersker Antonio López de Ayala Velasco y Cardeñas , greve af Fuensalida hertugdømmet Guastal. I begyndelsen af 1691 begyndte han at true med en invasion af hertugdømmet Mantua [2] [3] [8] . Ferdinand Charles krævede løsladelse af hertugdømmet Guastal. Da truslen om besættelse hang over hertugdømmet Mantua, flygtede han med ministerkabinettet til den venetianske republik og efterlod sin kone og tronen [9] .
Under disse omstændigheder demonstrerede Anna Isabella modet og talentet som en diplomat og statsmand. Hun styrkede hertugdømmets forsvar og indledte forhandlinger. Hun blev støttet af kejserens udsending, markis Ferdinand degli Obizzi, og abbeden Vincenzo Grimani , den fremtidige vicekonge af Napoli. Resultatet af forhandlingerne var indgåelsen i juni 1691 af Gazzuola-traktaten, ifølge hvilken hertugdømmet Guastal gik til Vincenzo Gonzaga [2] [3] . Hans ret blev bekræftet i 1692 af Leopold I , kejser af Det Hellige Romerske Rige [1] .
Da han vendte tilbage, fortsatte hertugen af Mantua med at føre en løssluppen livsstil. Hertuginden flyttede væk fra hoffet. Hun viede al sin tid til barmhjertighedens gerninger. I 1702, under den spanske arvefølgekrig , flygtede Ferdinand Charles igen efter at have formået at udnævne sin kone til regent. I april 1703, efter døden af Gianfrancesco II Gonzaga , prinsen af Sabbionet og Bozzola, beordrede Anna Isabella hæren til at besætte begge len. Hun bad også kejseren om at anerkende hendes ret til hertugdømmet Sabbionet [2] [3] .
Forsøgspersonerne behandlede hertuginden med respekt. Anna Isabella Gonzaga døde 18. november 1703; nogle kilder angiver en anden dødsdato - 11. august 1703 [10] . Hun blev begravet i kirken St. Mauritius i Mantua, i graven til Guastalla-grenen af Gonzaga-huset [11] . På flugt var hertugen ikke ked af sin kones død. Parret havde ingen børn [2] [3] . I 1704 giftede Ferdinand Charles sig for anden gang med Susanna Henrietta af Lorraine [12] .
På årsdagen for hertugindens død skrev den berømte taler, jesuitten Antonfrancesco Bellati, en prædikebøn [13] , som han holdt den 19. november 1704 i Jomfru Maria den Ydmyge kirke [14] . Det eneste portræt af Anna Isabella Gonzaga, af en ukendt kunstner, er blevet bevaret, som opbevares i det nye sakristi i Jomfru Marias helligdom i Grazier fraktionen nær Mantua [15] . Hendes profil er også afbildet på en gravering og en medaljon af ukendte forfattere [16] [17] .
[vis] Forfædre til Anna Isabella Gonzaga | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|